Grænseland • Forskere er for alvor ved at opløse naturlige grænser mellem dyr og mennesker. I stamcelleforskningens navn skaber vi tidlige kunstige fostre i laboratoriet, der er blandinger af arterne

Den græske mytologi fortalte om det ildsprudende uhyre med løvehoved, gedekrop og slangehale. Vi kender havfruer, varulve og kentaurer fra mytologien, fra tegnefilm og fra filmens verden.

I disse år er sammenblandingen af dyr og mennesker – såkaldte kimærer – imidlertid blevet væsentlig mere bogstavelig end tidligere.

For at udvikle stamceller, der muligvis kan erstatte sygt væv i kroppen for millioner af alzheimers-, parkinsons og sukkersygepatienter verden over, må forskerne indsætte menneskelige stamceller i dyr for at teste deres medicinske potentiale. Eller endda skabe tidlige fostre i laboratoriet – såkaldte fosteranlæg eller embryoner - der er en konkret blanding af mennesker og dyr.

Spørgsmålet, der er begyndt at optage etikere, er imidlertid, hvor grænsen går for, om væsenet er dyr eller menneske?

Et kendt eksempel er stamcelleforskeren Esmail Zanjani fra University of Nevada, der har sprøjtet menneskelige stamceller ind i et lammefoster. Da lammet blev født, var nogle af organernes celler op til 80 procent menneskelige. Forskere har også sat hjernevæv fra aborterede menneskefostre ind i hjernen på rotter for at undersøge stamcellernes tilpasningsevne.

Menneskehjerne i mus

I 2005 blev et særegent kuld museunger født på Stanford University i USA. Faren var biologen Irving Weismann. Da musene blev født, bestod omtrent 0,1 procent af deres hjerne af menneskelige celler.

Mange har siden stillet spørgsmålet, om der kan opstå menneskelig bevidsthed og intelligens fanget i en dyrekrop. Som bioetikeren Hank Greely i den forbindelse tørt bemærkede:

»Vi har ikke lyst til at høre musen udbryde: Hej, jeg hedder Mickey! eller luk mig dog ud af denne latterligt lille og upassende krop!«

Derfor har National Academy of Sciences i USA også besluttet, at sådanne forsøg skal afbrydes med det samme, hvis dyrene begynder at udvikle bedre hukommelse eller indlæringsevne.

De fleste hjerneforskere er enige om, at der ikke er store chancer for, at musene udvikler menneskelig bevidsthed, når det kun er en lille del af musehjernen, der er menneskeceller i. Genforsker ved Aarhus Universitet og medlem af det etiske råd, professor Thomas G. Jensen, mener, at rotteforsøgene kan give megen nyttig viden, men han understreger også, at vi bevæger os ud mod et etisk grænseland.

»At udskifte hele hjernen på en mus med menneskelige hjerneceller, der går grænsen, mener jeg. Og det er også problematisk, hvis man begynder at flytte hele hjernedele,« siger han.

Blandt andet har man lavet forsøg med at flytte dele af vagtlers hjerne over i kyllinger, som bagefter tydeligt ændrede adfærd.

Sørgelige misfostre

Thomas G. Jensen påpeger, at der også er etiske problemstillinger i at sprøjte menneskestamceller ind i dyreembryoner eller dyrefostre.

For hvis de menneskelige stamceller integrerer sig og bliver til dyrets kønsceller, så bliver betegnelsen født af en tæve pludselig temmelig jordnær.

»Det kan jo betyde, at to dyr kan parre sig, og hunnen bliver gravid med et menneskefoster,« siger han.

Professor i medicinsk etik ved Cardiff Universitet, Søren Holm, mener, at utrygheden ved menneske-dyr-kimærerne for mange nok er forestillingen om sørgelige misfostre af menneskets trang til at herske over væseners iboende natur.

»Etikkonflikten opstår hos folk, når forskningen går imod naturens orden og retten til selvbestemmelse. Eller retten til det at være menneske – eller dyr. Det handler ganske kort om værdighed,« siger han.

Fakta: Dyre-mennesker dyrkes i laboratoriet

Den engelske regering har for nylig foreslået, at forskerne skal have lov til at lave menneske/dyr-blandinger i de tidligste fosterstadier.

Forskerne skal have tilladelse til at tage for eksempel koæg, tømme dem for næsten al DNA og sprøjte menneskeligt DNA ind i dem eller sprøjte stamceller fra dyr ind i et meget tidligt menneskefoster.

Det er forbudt at lade menneske/dyr-embryoner blive levende individer. De må kun dyrkes i laboratoriet i 14 dage og skal derefter destrueres.

Den etiske lovgivning i EU er ikke gearet til blandinger af dyr og mennesker. Derfor offentliggør Det Etiske Råd til september en redegørelse sammen med Det Dyreetiske Råd.