Den er nådesløs. Og jeg bliver straffet nu - og stresset.

Her til morges – i formiddags ville nogle nok sige – kunne jeg med gru konstatere, at jeg er ramlet ned af popularitetsbarometeret. Måske skyldes det, at læserne synes, mine artikler er noget hø. Eller muligvis er årsagen, at jeg ikke har skrevet et blogindlæg i over en uge.

Hvorfor jeg ikke har gjort det, kan måske skyldes, at jeg bruger alt for meget af min tid på at spekulere over spørgsmål såsom, hvorfor universets udvider sig hurtigere og hurtigere og ikke langsommere – som man ellers altid har troet - hvad er universets mystiske såkaldte mørke energi og mørke stof, hvorfor menneskets arvemateriale kun indeholder 30.000 gener – kun dobbelt så mange som en bananflue, hvorfor vi bliver så fandens tykke alle sammen (ikke noget mysterium for mit vedkommende – min pot belly handler med al sandsynlighed om, at der findes usigeligt meget energi i øller), hvorfor klimaet bliver varmere og varmere, hvorfor man ikke kan lave robotter, der kan tænke som os, hvorfor menneskets bevidsthed stadig er et mysterium for hjerneforskere, eller at vores forplantningsevne ser ud til at blive ringere og ringere.

I stedet kan jeg godt se, at jeg burde bruge mere tid på noget andet. Nemlig at harcelere over, at mine chancer for at få færdiggjort et fokusopslag, der skal være færdigt i morgen, bliver ringere og ringere, jo tættere jeg kommer på fredag.

For i morgen fredag lukker hele Danmark ned klokken 13.00 og går på weekend.

Lige nøjagtig sådan som A-menneskerne et eller andet sted i tidernes morgen har bestemt. Og derfor skal jeg være sikker på, at jeg får fat i mine kilder i dag – inden klokken 15, hvorefter de er som sunket fra jordens overflade.

I stedet sidder jeg nu og bruger tid på at skrive en blog, så det igen er tydeligt for omverden, at nogen kan lide mig. Og det ville ikke være så stressende, hvis jeg bare vidste, at jeg havde lidt flere eftermiddagstimer at hente kilderne hjem i.  

Sikke noget pis! Nå!