Robotforskningen er i rivende udvikling. Næste trin er robotter, der kan udvise følelser og blive vores personlige butler, ven eller hjemmehjælper. Etikere frygter, vi kan blive forelsket i vores robotter eller glemme, de er maskiner og ikke mennesker.

Han vil så gerne være en rigtig dreng, David. Og han vil så gerne have, at hans mor elsker ham. Men det gør hun ikke. For han er en kunstig dreng, lavet af ledninger og plastik. I filmen Artificial Intelligence, AI, fra 2001 har menneskene udviklet en særdeles livagtig type robotter, som er skabt for at forkæle og betjene menneskene.

I vores virkelige verden findes der ikke robotter med rigtige følelser. Men de er snart på vej. Eller i hvert fald arbejder robotforskere verden over på højtryk for at udvikle menneske- eller dyrelignende robotter, der kan se glade eller triste ud, når man snakker til dem, og som tilpasser sig deres menneskes personlighed og humør.

Menneskets bedste ven

EU støtter i øjeblikket to store robotprojekter, Feelix Growing og Cogniron. De forsker i, hvordan man kan skabe den nyeste generation af robotter, der ikke alene er intelligente, selvstyrende og kan lære fra omgivelserne, men som også har lige netop de personlighedstræk, der ellers adskiller os fra mekaniske ting.

For robotterne skal ikke længere blot være legetøj eller en hjælpende hånd i industrien. De skal også være menneskets bedste ven i fremtiden. De skal være vores private butlere i hjemmet, vores legekammerater og vores plejepersonale. Og hvis de skal det, er det vigtigt, at vi finder dem sympatiske.

»Det er vigtigt, at vi laver dem, så folk kan lide dem – knytter sig til dem. De skal udvikle en slags personlighed og kunne smile. Hvis du er en aktiv og munter person, skal du også have en aktiv og munter robot,« siger Lola Canamaro fra Feelix Growing-projektet.

Pointen i den nye robotforskning er, at robotter skal udvikle sig efter naturlige biologiske principper.

»Vi har samarbejdet med psykologer, biologer og hjerneforskere. Vi udnytter for eksempel den viden, man har om, hvordan dopaminsystemet i hjernen fungerer, til en tilsvarende mekanisme i robotter. Dopamin er et signalstof i hjernen, som belønner os med en god følelse, når vi har gjort noget godt for vores overlevelse – såsom at spise eller dyrke sex,« siger Henrik Christensen, som er professor ved Georgia Institute of Technology i USA.

Selv om der er fuld fart på forskningen i Europa og USA, går det endnu stærkere i Japan. Robotforskeren Hiroshi Ishiguro har lavet en fuldstændig naturtro kopi af sin datter, som kan sidde, kigge og tale, ligesom han har kopieret sin kone og sig selv.

Forelsket i robot

Mulighederne og perspektiverne for vores omgang med robotterne er vidtrækkende. I marts nedsatte regeringen i Sydkorea en arbejdsgruppe, der skal fastlægge borgernes juridiske og etiske forhold til robotterne. Og i England spår en rapport, at det i fremtiden - inden for de næste 30-50 år - bliver nødvendigt med konkrete robotrettigheder, fordi de bliver for menneskelige.

Samsung har for nylig udviklet en humanoid robot, der kan registrere, om der er mennesker i nærheden, finde ud af at rette et gevær mod personen og skyde.

»Hvis robotten nu skyder en forkert person, hvem skal så tage ansvaret? Man kan jo ikke smide robotter i fængsel,« siger Henrik Christensen.

Herhjemme præsenterer Det Etiske Råd et nyt website i slutningen af august, HomoArtefakt.dk, der skal sparke en etisk debat i gang om emnet.

»Problemet med at lave robotter, der kan udvise følelser, er, at vi gør noget menneskeligt, som ikke er det. Vi kan komme til at knytte os meget tæt til dem. Vi gør folk afhængige af noget, som i virkeligheden ikke kan gengælde følelserne. Og hvad hvis de bliver defekte? Må vi slukke for dem? Hvad hvis man bliver forelsket i en robot?« siger Klavs Birkholm, der har ledet projektgruppen det kunstige menneske .

En kendt lille hjælper i huset eksisterer allerede. Den automatiske støvsuger Roomba kan støvsuge huset af sig selv, mens du er ude. Firmaet bag, iRobot, siger, at det allerede har solgt to millioner af dem.

PaPeRo – Partner-type Personal Robot er den nyeste robotbabysitter. Den kan bevæge sig rundt i huset og holde øje med ungerne gennem et kamera i øjnene og et program, der kan genkende ansigter. Den har en ordforråd på 3.000 ord og kan danse og underholde.

Pleo er det nyeste intelligente robotkældedyr. Pleo er en dinosaurusunge, der hopper ud af indpakningen – et æg – og gror foran dine øjne. Den kan gå, kigge én i øjnene og se glad eller ked ud af det. Den er programmeret til at tilpasse sin ejer. Når man rører ham på hovedet, strækker han halsen og spinder .