Jeg oplever det dagligt. Omend somme tider i mindre doser, men det er dér. Den manglende forståelse, viden og indsigt i fattige og udstødte menneskers levevilkår. Det er så nærværende og ligefrem skræmmende, at dette er den virkelighed, jeg som menneske sender min sønner ud til. Den virkelighed, min mand og jeg lever i.

Hvor er forståelsen for det menneske, som ikke lige lever sit liv på Villavej 4 i Lyngby med sin store volvo, smækre kone og grimme hund ? Hvor ser og oplever jeg viden berettet af mine medmennesker, middeklassefrandsen og fruen, om Marlene og hendes 3 børn, Marlene, som er bistandsklient, enlig mor og dybt forgældet. Hvor mærker jeg indlevelse for Klaus, som engang kunne selv, men som nu er dybt alkoholiseret og hjemløs ? Hvor møder jeg forståelse for Jamal, 2. generationsindvandrer med dybt traumatiserede forældre ?
Som kvinde med hjertet på rette sted og hånden i vejret for de udstødte, de sagesløse, de enfoldige og de fattige, må jeg nødvendigvis slå et gelvaldigt slag i bolledejen for den mangel på viden, indsigt og forståelse, jeg oplever. At forlade sig på tilfældigheder og det enkelte menneskes vilje til indsigt er for meget ligegyldighed til mit temperament. Jeg har viljen til at ville gøre en forskel, omend den "kun" består af ord.
Som jeg ser det, handler moderne ulighed om kroner og ører, så du kan købe muligheder. Har man ingen penge, har man ikke mulighed for at deltage i samfundet. Den store gruppe børn og unge, som ender med dybe, sociale problemer – mellem 10 og 20 procent – vokser op i skrøbelige, dysfunktionelel familier, hvor de ikke får de sociale eller kulturelle kompetencer nødvendige for at kunne begå sig i tilværelsen.
Billedet af den nye ulighed bekræftes af pædagoger og socialarbejdere, hvilket der for mig som gammel socialrådgiver ikke er noget nyt i. Vi har råbt højt og længe. Før stod "Kasper" med en plastikpose i hånden og gårdsangersko på fødderne, nu render han rundt med mobiltelefon, iPod og masser af slik. Penge er ikke hele problemet i dag. Det er til gengæld fraværet af evnen til at indgå i mellemmenneskelige relationer...
Fra ugebrevet A4 hentede jeg disse citater, som er fra artiklen "De fattige ser vi på TV". Bedre kan det ikke siges, desværre.....
»Socialpolitik i dag handler i høj grad om de velstilledes interesse for sig selv. Hvis man diskuterer stofmisbrugere, handler diskussionen om, hvordan man skal beskytte normalbefolkningen imod dem, og kun i de udsattes højsæson, julen, skriver journalisterne om deres vilkår. Så får de enlige mødre en julekurv med en pose grødris – hvad hvis de nu ikke kan lide risengrød? Og journalisterne er ved at gå bagover, når man fortæller dem, hvor mange, der ringer til Sct. Nicolai Tjenesten for at tale med et andet menneske,« siger Bjarne Lenau Henriksen.
og....:
»Det ord, der bedst karakteriserer vores blik på dem (udstødte/fattige) i dag er ligegyldighed. De udsatte, og i hvert fald de udstødte, er i dag henvist til de frivillige organisationer, som for eksempel Kirkens Korshær, der har en ideologisk betinget solidaritet med dem. Toppen i samfundet har altid lagt afstand til dem på bunden, men flertallet i Danmark i dag har det ekstremt godt, og man kunne måske mene, at den rigdom ville give et overskud til at tage sig af andre menneskers elendighed,« siger Bjarne Lenau Henriksen, der tror på dialogen og samværet – og en bedre økonomi – som bedste vej til en dybere forståelse af, at udsatte mennesker også drømmer og nærer lige så mange håb og længsler som alle os andre.
Hvorfor mon det er så svært at bryde den sociale arv ? Hvorfor mon der er så mange børn og unge med vanskeligheder i forhold til indgåelse af soicale relationer ? Forståelse for regler, normer, grænser ? Hvorfor mon det er så forbistret svært at komme igennem til hr. og fru villavej med denne viden, som er så hamrende vigtig ?
Denne Virkelighedsviden... virkelighedsflugt, måske snarere.... hen og købe en ny taske eller et wellnessophold, så får jeg det straks bedre ... og glemmer alt om den enlige mor, som ikke kan send sine børn med på lejrskole ..... glemme den dårlige samvittighed .... og søvnproblemerne .........
Nogen bud, derude i juleblogworld ?