Nu, hvor vi snart skal læse utallige dameblade med med diverse nye og fantastiske slankekure, motionsprogrammer og andet godt til at smide julefedtet, vil jeg hermed tillade mig at henvise til et radioprogram, som vil revolutionere din opfattelse af overvægt og slankekure....

Det handler om fedme. At være overvægtigt, tyk, rund, smæller, og erotisk buttet. Om mad, spise, motion, det, vi kender så godt, men som ikke rigtig virker - på alle. På det stigende antal af diabetes 2 diagnoser, som følger i kølvandet, eller sovseskålen, slikskålen og smørskålen på overvægten.
Det er et faktum, at 9 ud af 10, der taber sig, tager alle kiloene på igen, eller endda flere, end de tabte. Derfor er det dystre slankeudsigter, når det vise sig, at det gamle mantra : man bare skal tage sig sammen, spise mindre og motionere mere ikke virker !!
Der virker ikke, fordi der er ganske enkelt ikke evidens for effekt og virkning af kost/motion i forhold til fedme. Sund kost og motion er godt og forebyggende for hjertesygdomme og diabetes. Men overvægt... der er der ingen beviser for, det virker. Og især virker det ikke for dem, der er biologisk, socialt og psykisk disponerede for overvægt. De bliver "spiseforstyrrede" .....

Det handler også om store genetiske forskelle, helt op til 3000 gener, som afgør, hvilke madpræferancer, vi hver især har, stofskifteforskelle, sukkerbalance etc., og hvordan de forskelle gør, at vi er prædisponeret for overvægt, normalvægt eller benradsstørrelse... som min mand siger, med et smil på læben.
Den sociale slagside er væsentlig indenfor overvægtsproblematikken. Det forstår jeg godt. Pengene til mad er ikke de samme som hos en familie med pengedrengen i orden. Heller ikke til den disponible mønt til at dyrke motion... For det er ikke det vigtigste, når man ikke har penge til de mest nødvendige livsfornødenheder. Og er man så samtidig biologisk disponeret for overvægt, så kan man godt forestille sig, hvor kropsstørrelsen ender henne.
Lyt til programmet. Og bliv, forhåbentlig, en smule klogere og en anelse udfordret.
Inspirationen kom fra beologen..