I dag har der været Brugernes Bazaar i Odense, på foranledning af Rådet for Socialt Udsatte i DK.. Anledningen er nok så alvorlig, det er, som det sikkert er nogle bekendt, EUs fattigdomsår i år, noget, der synes at gå fuldstændig hen over hovedet på den siddende regering. Men fattigdom går jo heller ikke hen over hovedet på nogen, som dukker sig, når realiteterne kommer flyvende.. Den rammer dem lige i r....

Skulle jeg, som en del af det fattige segment i DK, så ikke have været med til denne Bazaar.. Jo, det ville jeg da gerne.. men diverse helbredsmæssige grunde afholdt mig fra at deltage, Helbredsmæssige årsager, som er grundlaget for min pension..

Desuden, skulle jeg føle behov for samfundsdeltagelse, så er det nok klogt at lade være med især frivilligt arbejde, da 6 timers frivilligt arbejde pr. uge anskues som arbejdsevne, da det udgør 18% af en arbejdsuge. Kan jeg det, er der grundlag for at tage min sag til genvurdering... Men som ftp. må jeg godt arbejde 20 timer om ugen i et skånejob.... Hvor er logikken lige henne her ? Ligesom det at deltage i en foredragsrække på Åbent Universitet, en uge på Højskole (det har jeg så ikke råd til, det koster en halv Tina Turner koncert) eller noget tilsvarende, hvor jeg måtte ønske at udvide min horisont også er at sidestille med arbejdsevne, og jeg kan risikere at få frataget min pension....

OK. Det er fair.. Men må jeg så godt synge i et gospelkor 2½ time hver tirsdag aften, eller er det også en arbejdsevne ? I givet fald, hvor skal jeg bruge den arbejdsevne henne ? I hvilket fag, branche eller andet arbejdsområde er der brug for en halvgammel, særdeles rund og meget velsyngende, udbrændt og stresset socialrådgiver ???? På Genbrugsstationen ? I en tøjbutik for fede koner ? I en fiskeforretning på torvet om lørdagen ?

Åndelig, menneskelig fattigdom kalder jeg denne holdning til os, der i forvejen intet kan, men dog forsøger at leve det liv vi har, med de ressourcer vi nu har til rådighed.. ! Deltage i samfundet, give lidt tilbage som f.eks. at være rådgiver på en nødtlf. for selvmordstruede, skal vi så bare ikke, det er jo arbejdsevne.. Hvem skal så.. ? Alle jer, der knokler jer halvt ihjel hver eneste dag på det så højt besungne arbejdsmarked ?

Måske handler fattigdomsåret derfor ikke kun om de målbare kroner og øre hver måned.. For de er vigtige.. Det siger alle målinger foretaget af diverse sociale indstandser, og det siger jeg, som lever her på bunden af samfundet. At påstå fattigdom ikke handler om økonomi er direkte og uforlignelig dumhed.

Det er som den gamle børnesang "Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå".. Og det gør de fattige i dette land så.. langt væk fra rampelyset, så langt væk fra det offentlige øje, så selv de kirkelige organisationer har svært ved at nå dem.. Fattigdom er grimhed, grumhed, afsavn, beskidt, i alle dets aspekter. Der er intet misundelsesværdigt ved tilværelsen som fattig. Intet. Det efterlader mennesker udsultede, ikke kun på rugbrød med leverpostej, men helt ind i sjælen er der hunger efter et andet liv, et andet ståsted, nogle andre muligheder, end dem, dette samfund er i stand til at opfylde.

Som manden på risten står den fattige, mætter sig ved duften af maden fra restauranten, og drømmer sig til et andet liv ... smulerne fra de riges bord lander spredt for vinden, og den fattige må samle det op, han kan.. Andet får han nemlig ikke, selvom det samfund, han er en del af, er et af de rigeste i verden.

Er der noget at sige til, at bitterhed, had og vrede ind i mellem skylles ned med en dobbeltøl og en kylling til morgenmad eller et skud sne i venstre overarm ?