Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

Fruens Sider
Livet i skidesporet ...
10. juni 2010 17:56
 [775 ]    [40 ]   Anbefal

Udenfor siler det ned. Strålerne lander på fortovet, plaskende sjask høres fra bilerne, som i døgndrift kører forbi på gaden nedenfor mit stuevindue. Vi, min mand og jeg, bor ved en omfartsvej, som om føje år trafikbelastes endnu mere pga et nyt brobyggeri over Odense Kanal, men hvem kærer sig om det.. ? Langs 3/4 af vejen bor alligevel kun mennesker i socialt boligbyggeri.

Kræft, allergi og KOL vil stige betragteligt for menneskene langs vejen, tænker jeg, for slet ikke at tale om al den støj, det her giver. Jeg har aldrig fred i min stue, og det betaler jeg for. Skamfulde 2.700 kr. om måneden. Fordi jeg ikke har råd til andet. Fordi jeg lever i samfundets skidespor, sammen med så mange andre af mine medborgere, i et socialt boligbyggeri fra 1961, som ikke er blevet holdt synderligt ved lige, og derfor er billige at bo i, ja, de er faktisk landets billigste set på m2 prisen.

Det er vi glade for, os, der bor her. Vi er glade for at bo her, fordi her er rart at være. Her bor jo andre som os selv, vi hjælper hinanden, kommer hinanden ved, holder øje med hinanden. Men segmenteringsprocessen er jo lige så indspist for vores vedkommende, som den er for mennesker i et almindeligt villakvarter. Forskellen er, at vi ikke har noget valg. Det har de i villakvarteret. Vi har ikke råd til at købe vores eget. Det har de.

En ret betragtelig forskel, når det kommer til det nok så frie valg, som højlydt besynges og med stor retorisk fremdrift prises af den siddende regering, og enhver anden, som ikke måtte være kommet så galt afsted, at livet er endt i ovennævnte skidespor. Det frie valg giver mig retten, men det giver mig ikke muligheden. Valget er begrænset af min indtægt, som igen er begrænset af min arbejdsevne.. Sættes der ikke fornødent pris på mine evner, kan jeg ikke tjene til det, jeg gerne vil have. Og der sættes ikke pris på en førtidspensionist, tro mig.

Det lille ord “selvforskyldt” rummer kimen til al elendighed for den, der skulle være så uheldig at blive syg, arbejdsledig, og fattig. Det er et grundlæggende ideologisk træk ved den siddende regering, at du i alt du foretager dig er personligt ansvarlig for din egen lykke, og lykkes du ikke, er det “selvforskyldt”: Det betyder, at samfundet intet ansvar har for din sygdom, fattigdom, ulykke, arbejdsløshed, misbrug, du kan frit vælge at gå i hundene for og på egen regning, vi har og tager intet ansvar for dig.

Når man når dertil, hvor man er røget ud af arbejdsmarkedet pga sygdom, så er man nået til et punkt i tilværelsen, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage.

Man er i den grad frataget det frie valg med hensyn til bolig, behandling, ordenlige og sunde madvarer, sociale sammenkomster, nyt tøj, tandbehandling og hvad der ellers er at betragte som almindelig velfærd i vores smørhul af et samfund. Den gælder bare ikke for førtidspensionister i et samfund, hvor din værdi som menneske måles på din købekraft. Vi kan nemlig ikke købe hele verden, vi kan købe ind i ALDI !

Fattigdomens svøbe har lagt sig, smækket sine klamme kæber om livets udfoldelsesmuligheder, og glæden har ringe tag i dagligdagen, for der er ikke meget at grine af.. Latteren forstummer, og jeg ser op og himlen er ikke blå.. Det er min sindsstemning.. Men hey, det findes der jo piller for.. Så kan jeg også være en del af verdens lykkeligste folk !

Jeg vedkender mig en ram af den pessimistiske hu, en vis fatalistisk bitterhed over tilværelsen, som giver mig retten til at være grumt realistisk i min indstilling til det at være medlem af skidesporsbanden. Jeg forbeholder mig retten til at være netop alt dette, deri ligger min kraft, min styrke, mit elendige, mismodige liv til trods. Deri ligger mit frie valg. Retten til at vælge min sindsstemning og hvordan jeg, sådan indenfor rimelighedens grænser, vælger at udtrykke den..

Det forandrer dog ikke følgende faktum:

At en forstående reform af førtidspensionsområdet kommer til at ramme netop os, der ikke har kræfter, livskraft og diverse fagforbund, foreninger, og stærke talsmænd/kvinder til at råbe højt på Rådhuspladsen, i TV, aviser, og hvor de ellers råber højt for os.Vi har dårligt en smule politisk bevågenhed på borgen...

Hvem vil sikre, at vi ikke fratages den sidste rest af anstændighed, livsmod og frem for alt, skal trues på det i forvejen nedsatte livsgrundlag, nemlig førtidspensionens økonomiske fundament ? Skal statsministeren ? Socialministeren ?

Eller er vi prisgivet den almindelige holdning, som stempler os som nasserøve, dovne skiderikker, der ikke gider arbejde, og som har trukket pensionsbevillingen i den lokale preservativautomat...!


Send til
Debat  40
Anbefal 5
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
10.06-2010 | 18:08 af Carsten Svendsen
10.06-2010 | 18:11 af Lars Nunnegaard
anbefalet.Overførselsindkomster ligefra folkepension til kontanthjælp vi blive udhulet af i alle fald prisstigninger.
 
10.06-2010 | 18:19 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Ja, det sker blandt andet pga SATS puljen.. blandt andet.. og tak for anbefalingen.. :)
 
10.06-2010 | 18:23 af Martin Kjeldsen
Jeg tror ikke, der vil blive pillet alvorligt ved førtidspensionen. Vi har trods alt en grundlovssikret ret til at blive forsørget. Vi har trods alt betalt vores skat, da vi arbejdede, og gør det stadig. Det der vil komme til at ske er en midlertidig ændring af overgangen fra arbejdsliv til pension. Nåleøjet vil blive yderligere indskrænket. Hvilket vel er forventeligt og på mange måder nødvendigt, hvis vi skal bibeholde den hellige vækst. Men det kan bare ikke gøres, medmindre indsatsen intensiveres på andre områder, for eksempel med hensyn til revalidering og fleksjob. Det skal kommunerne have penge til og i det hele taget rustes til. Jeg er helt med på idéen om, at folk har det bedst på arbejdsmarkedet, men vi er bare nogle, som ikke kan arbejde 48 timer ugentligt, og der bliver ikke færre af os. Arbejdsmarkedet skal kunne rumme alle. Også dem som ikke kan ret meget. Det er min holdning.
 
10.06-2010 | 18:39 af Martin Kjeldsen
Jeg er i øvrigt ret glad for, at der findes sådan en ting som førtidspension. Når man, på grund af det ene eller det andet, og der er for mit vedkommende mange forskellige ting at vælge imellem, både fysisk, psykisk og socialt, har dage, hvor alene det at skulle iføre sig benklæder er forbundet med uoverkommelige besværligheder, ja, så er det sgu rart at kunne sætte sig i sin stol og blive dér, også selvom det bliver både to og tre dage.

Og brokkeretten, Ann-Charlotte... Ja, den har vi sgu!
 
10.06-2010 | 18:44 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Jeg ville give meget for at få min arbejdsevne tilbage, som den var, før jeg blev syg af stress og endte som udbrændt... Det ville jeg virkelig. Der er så mange muligheder, jeg er gået glip af, sociale sammenhænge, jeg ikke kan komme i, fordi jeg ikke har noget job, og ikke kan fungere på lige vilkår med resten af arbejdsstyrken derude ...
Jeg vil ikke arbejde for enhver pris.. og slet ikke for 35 kr. i timen. Dertil er mine sidste sparsomme kræfter for dyrebare for mig...
 
10.06-2010 | 18:27 af Carsten Svendsen
Jeg mistænker 'Børsen' for at have en anden 'målgruppe', end os! :o)
"For enkelte indkomstgrupper ender skattelettelserne ligefrem i minus: De skal altså betale mere til økonomisk genopretning, end de har fået lettet skatten med."
http://borsen.dk/privatokonomi/nyhed/184841/
10.06-2010 | 18:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.06-2010 | 18:38 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Jeg er gået i overgansalder og forbeholder mig derfor retten til at indtræde i den prestigefyldte forening af sure, gamle kællinger :)))
Normalt er jeg et glad menneske. Men den måde, man behandles på, og det gælder alle på overførselsindkomst, det er da til tude i stride strømme over....
 
10.06-2010 | 18:48 af Lars Nunnegaard
Muppet show. Der er stadig meget at glæde sig over. Med min folkepension kommer jeg ikke langt, men jeg hygger mig og brokker mig til stor fornøjelse for mig selv.
 
10.06-2010 | 21:45 af L. Steen
Ann-Charlotte,

Fokuser på de glæder du har - bitterhed æder sjæle op!
 
10.06-2010 | 18:58 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Ja, jeg elsker også muppet show, Nunne.. Især de to gamle sure på balkonen, og en sketch, hvor den svenske kok, animal og en anden synger "Oh Danny Boy".. jeg er helt færdig af grin, når jeg ser den..

Veludført brok er en gave til sjælen, synes jeg.. Så får vi luft, og kan lidt igen.. ;)
 
10.06-2010 | 19:02 af Lars Nunnegaard
Ja og Statler og Waldorf, som var så gnavne. Mit motto her bloggen er:
Blog for demokratiet, brok for retfærdigheden.
 
10.06-2010 | 23:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.06-2010 | 18:46 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Det gør det, Bitten, hvis man ikke får behandling for det.. Så er det kronificeret. Nu fejler jeg en masse andre ting UD over udbrændtheden, så... ! Og det er sygdomme, som ikke kan kureres..
 
11.06-2010 | 18:47 af Ann-Charlotte Kjeldsen
L. Steen
Ja, det gør angst også.. :(
 
11.06-2010 | 19:10 af L. Steen
Ja, men det kan behandles...
 
11.06-2010 | 19:41 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Kan bitterhed ikke det ? Jeg har en ide om, at galde, vrede, sorg etc. har bedst af at blive talt om, reageret på og frem for alt, ikke undertrykt..
 
11.06-2010 | 19:53 af Lars Nunnegaard
Syng det ud af kroppen, eller gå en tur og skrig det ud! Det gør jeg , og det hjælper!
 
14.06-2010 | 18:03 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Ja, Nunne, jeg gør også slige sager eller råwer lidt af Kjeldsen, den stakkel ;)))
 
14.06-2010 | 18:08 af Lars Nunnegaard
Stik ham et glas, så bærer han nok over med dig.
 
12.06-2010 | 14:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
12.06-2010 | 14:41 af Carsten Svendsen
M.h.t. "... os, der ikke har kræfter, livskraft og diverse fagforbund, foreninger, ...
http://www.information.dk/236086
14.06-2010 | 17:58 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Jeg har læst den, Carsten, men tak for linket alligvel.. Det er netop kontakten via internet, der gør det muligt for mennesker at få den behandling, de har ret til.. og det synes jeg er super godt..
 
12.06-2010 | 15:16 af gitte rasmussen
Anbefalet. Det sidste nye jeg har hørt fra folk på kontanthjælp, er at kommunerne er begyndt at sige de vil “oprette” jobs der ikke findes i virkeligheden, for at holde folk fast i kontanthjælpen. Hvis man ikke kan finde job i den virkelige verden, så bilder de klienterne ind at de kan oprette div. Hjemmearbejdspladser til dem, problemet er bare er der ikke er brug for de hjemmearbejdspladser, og derfor får klienten aldrig et job, de bliver bare på kontanthjælpen frem for pension eller fleksjob. Kommunen bliver fri for at gøre andet end at bilde klienten ind, at hvis der var brug for en sådan arbejdsplads så kunne klienten udfører et sådan erhverv, og dermed er kassen lukket til fleksjob og pension, der mange måder at snyde syge mennesker på. Ønsker dig en god dag.
 
14.06-2010 | 17:59 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Det er jo kassetænkning af værste skuffe, og det er desværre ikke først eller sidste gang, vi ser det... Tak for din anbefaling, Gitte, og en god dag til dig...
 
14.06-2010 | 18:02 af Lars Nunnegaard
Enig. Kassetænkning trives. bl.a. omkring sygedagpenge.
 
12.06-2010 | 15:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
12.06-2010 | 15:31 af gitte rasmussen
De har ikke job men kontanthjælp, men de er syge til at få et normalt arbejde, så de burde have pension eller fleksjob, men for at kunne give dem er afslag opfinder de job der ikke findes for at bevise at de har en rest arbejdsevne, og det er så hjemmearbejde (som de aldrig får) men på den måde kan de holde dem fast i kontanthjælpen.
 
12.06-2010 | 15:32 af gitte rasmussen
der skulle stå. De er for syge til at få et normalt job...
 
12.06-2010 | 15:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
12.06-2010 | 15:40 af gitte rasmussen
Desværre er det rigtigt, jeg kender to kvinder i den situation, og jeg kender dem rigtig godt.
Den ene kan kun udfører fuldtidsarbejde hvis hun får den ene halvdel som hjemmearbejde og den anden halvdel som udearbejde. Hun søgte fleksjob men fik afslag, nu bilder de hende ind at de kan skaffe en hjemmearbejdsplads så hun kan forsørge sig selv, de ved bare ikke hvad eller hvor det job er !!!!! Det kun for at holde hende på kontanthjælp, for hun burde have fleksjob. Det har stået på de sidste år. Jeg har selv været med som bisidder så jeg ved det er rigtigt.
 
14.06-2010 | 18:00 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Har du mulighed for at sende disse kvinder til hjemmesiden K10 eller bede dem henvende sig til Ombudsmanden ? Det ligner jo det, Svendborg kommune gjorde med Bodum kanderne i 1990-erne...
 
12.06-2010 | 15:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
12.06-2010 | 15:48 af gitte rasmussen
Det tror jeg du har ret i, men kommunerne gør hvad de kan for at spare, og det er billigere at holde dem på kontanthjælp, problemet med systemet er, at de næsten skal have advokat på, hvis de skal have deres rettigheder i flg. loven.
 
12.06-2010 | 15:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
12.06-2010 | 15:53 af gitte rasmussen
Det har jeg også sagt til hende. Så nu må vi se hvad der sker.
 
12.06-2010 | 16:07 af L. Steen
Gitte,
Advokatvagten er desværre blevet reduceret, da mange advokater ikke længere har lyst til at arbejde gratis. Desuden skal man møde op længe før den åbner, for at ha' en chance for at få hælp.

Prøv evt. nettet

http://www.friproces.dk/ngr/index.html
 
13.06-2010 | 11:38 af gitte rasmussen
Tak, det vil vi prøve.
 
21.07-2010 | 02:01 af Ann-Charlotte Kjeldsen
... og så var ovenstående indlæg i Fyens Stiftstidendes Søndagsudgave !!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl