Når man i dag skal præsentere sig i en ansøgning til en stilling, vil mange for eksempel nævne, at de løber i deres fritid, fortæller Ole Fogh Kirkeby, der er professor og filosof på Handelshøjskolen i København, CBS.

- Det er udtryk for, at vi underlægges et normaliseringskrav, der overhovedet ikke er forbundet med sundhed. Vi skal have slanke, ranke, hurtigløbende, sportsdyrkende, ikke-rygende og ikke-drikkende mennesker – eller måske kan det gå an at drikke et enkelt glas dyr rødvin eller singlemalt.

Når man skriver, at man løber i sin fritid, vil man gerne signalere, at man ikke bliver syg og bliver hjemme fra arbejdet, men det er også udtryk for en vanvittig skræk for at være anderledes,« siger Ole Fogh Kirkeby, der synes, ledelsen burde have mere fokus på, om den kommende medarbejder er venlig, omgængelig eller munter, end på hans højde, drøjde og motionsvaner.

Den holdning møder stor sympati i organisationen De Tykkes Befrielsesfront, der er startet som et modsvar til det, foreningen betragter som »en igangværende krig mod kroppen«.

- I sig selv er motion og en god kantine på arbejdspladsen fint, men formålet skal være et sundt helbred og ikke, at medarbejderne skal slanke sig. Det handler om at få andre værdier i livet end kropsvægt. Jeg synes, at man skal fokusere på adfærd frem for kroppen,« siger talskvinde Elsebeth Søs Hansen, der finder det direkte diskriminerende og uacceptabelt, hvis arbejdsgiverne foreslår slankekure til deres medarbejdere.

Men spørger man danskerne, mener de tværtimod, at arbejdsgiveren er velkommen til at måle og veje sine medarbejdere. Skulle de finde en jobansøger for tyk til stillingen, mener hver tredje dansker, at det er helt i orden at fravælge ansøgeren. Og blandt de tyndeste danskere synes mere end halvdelen, det er fair at fravælge en ansøger på grund af overvægt.

Ovenstående er klippet fra ugebrevet A4s artikel.

Nu forholder det sig sådan, at jeg er en af de kropstunge danskere, som artiklen omtaler, og jeg kan uden at blinke sige, at hvis en arbejdsgiver  begyndte at blande sig i min kropsvægt, så ville jeg i den grad blive rasende. Jeg vil ikke tøve eet eneste sekund med at melde ham eller hende til politiet for æreskrænkelse og diskrimination. Jeg vil vurderes på mine kvaliteter, og ikke på min kropsvægt. Hvad jeg spiser og hvordan jeg lever mit liv, det rager ganske enkelt ikke min arbejdsgiver. Hvis jeg passer mit job og gør det godt, så har han eller hun intet at skulle have sagt, og slet ikke om min vægt !

Uanset hvad normalitetskrav vi end stiller op, så er kropsvægten IKKE en afgørende faktor for at kunne vurdere, om et menneske med stor krop er kvalificeret til jobbet. Der er jo ingen, der fyrer en tynd kvinde, udelukkende fordi hun er tynd .. vel.. ?

Det kan aldrig nogensinde være en MENNESKELIG KVALITET at være tynd. Det er muligt, det indenfor modelverdenen er en faglig kvalitet, men det kan næsten også kun være det eneste sted... !

Kropsformen er underordnet dine menneskelige egenskaber og faglige kvalifikationer. Alt andet handler om fordomme og dumhed.

Så er det sagt !