Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

En skakmat fagforening

11. marts 2011 17:44
Visninger  [1025 ]   Debat  [3 ]

"vi frygter, at hvis vi nedlægger arbejdet, så lader vi en masse mennesker i stikken. Derfor er det ikke noget vi gør ret tit. Vi har heller ikke gode erfaringer med at det nytter. Derfor forsøger vi os ad dialogens vej"

Ovenstående er fra en debat på Dansk Socialrådgiverforenings Facebookside i forbindelse med artiklen, som Avisen skrev om syge, som nu henvender sit til selvstændige socialrådgivere for at få hjælp til deres sager med og ikke mindst mod diverse kommuner.

Jeg har, siden mine aktive arbejdsdage som socialrådgiver, været arg modstander af den linie, der til enhver tid er ført af den siddende formand/kvinde i DS. Det har været alt, alt for vattet, pæn-pige-agtigt og ikke mindst, så har reminiscensen fra Hattedamerne stadig godt fat i hele standens forståelse af egen faglighed. Der er bare ikke LO eller Smedenes Fagforenings kampgejst nok til mig.. ! I mine øjne har forkvinden Bettina Post med ovenstående udsagn sat DS skakmat i det politiske spil, og hun har handlingslammet fagforeningen i misforstået hensyn til klienterne....

Derfor måtte jeg bare ytre mig, og konversationen forløb som følger, den er offentlig tilgægenlig, derfor har jeg ikke indhentet BT's tilladelse til at gengive den her. Det mener jeg ikke er nødvendigt, enhver kan lave en FB konto og klikke på "synes godt om" knappen på DS's FB side og læse debatten..


Jeg skrev:

Som tidligere kollega.. jeg er nu førtidspensionist gr. udbrændthed, må jeg i den grad klandre de siddende for netop det x udtrykker ... når man tier, så samtykker man. ! 
Det har altid været et stort problem for DS, også dengang jeg var aktiv. Denne pæn-pige-mentalitet krydret med hattedameri, det kommer man ikke igennem med, det forandrer man ikke forholdene med - det vedligeholder allerhøjest status quo.

Så må spørgsmålet jo være.. Er socialrådgiverne ansat i kommunalt regi interesserede i at ændre forholdene, eller ligger der en slet skjult "det har de godt af, de dovne klienter" holdning hen over netop den manglende handlekraft ! For det har været et problem siden jeg blev uddannet i juni 1996 ... og det lader til at være et endnu større problem nu...

Tag jer nu sammen, for dæwlan da.. I har en etisk og socialfaglig forpligtelse... Man uddanner sig ikke til socialrådgiver for at blive systemets forlængede arm. Så har man i mine øjne misforstået begrebet .. social rådgivning !

Og så til forkvinden ! Du er alt for lidt synlig i mediebilledet.. Alt for lidt. Omtalen gennem de sidste 10 år har drejet sig om pædagoger, lærere, sygeplejersker og politiet.. Det er som om socialrådgiverne slet ikke eksisterer... !!!!

Bettina Post skrev:

Først til Ann-Charlotte; det er vist første gang i nyere tid, jeg bliver kaldt både en pæn pige og usynlig. Men hvis du har formået at undgå at bemærke 6 års vedholdende indspark i radio, TV og aviser, så ved du jo heller ikke, hvad jeg står for.


Jeg skrev:

Beklager Betina Post, jeg står ved min kritik af DS som de pæne pigers klub ! Jeg synes simpelthen ikke den forening du er forkvinde for er synlig nok.! Vi har ikke hørt ret meget om socialrådgivernes hverdag, de problemstillinger der hører med og det langsomme nedbrud af faglighed, som er sket siden den siddende regering kom til. Det vi har hørt om, er hvor hårdt det er at være sygeplejerske, pædagog, SOSUr og folkeskolelærer...! Hvis du ikke kan se det, så har du ikke fulgt med i mediebilledet !

Det er bare ikke DS, vi har set på barrikaderne for socialt udsatte.. fattige ... syge... nedslidte socialrådgivere... stress og udbrændthed.! Det kan være I mener det sker på og i forskellige interne og knap så eksterne fora, men det når ikke ud til DR nyhederne, TV2 News og de kanaler, hvor den danske befolkning finder sine nyhedssandheder. Det kan godt være du har haft foretræde for Folketingets forskellige udvalg, men hvad har det haft af betydning ? Intet.. !


Bettina Post skrev:

Ann-Charlotte: Dansk Socialrådgiverforening er sammenlignet med mange andre fagforeninger lille målt på antal medlemmer, medarbejdere mv. Alligevel var vi i december 2010 i medierne 206 gange. I januar var tallet 252 (svarer til 8 artikler/indslag pr dag). I 2009 placerede Ugebrevet A4 os på en 7. plads blandt 20 fagforeninger i en vurdering af at skabe synlighed og gennemslagskraft. Jeg anerkender, at synlighed er relativt, alt efter hvilke medier man følger, men vi gør faktisk det bedste vi kan, hvilket i forhold til andre fagforeninger og organisationer, slet ikke er så ringe endda….


Jeg svarede:

Ja, I er en lille fagforening, med en lille fagforenings problemer. Næsten samtlige medlemmer er offentligt ansatte, og derfor en del af en politisk organisation med alt, hvad det indebærer... Netop derfor skal I f.g.m. være meget mere på !

Jeg anerkender i høj grad dine holdninger og din viden. Ligeså dine indlæg, som jeg har læst mange af. Netop derfor siger jeg det, jeg gør. Fordi det bare ikke er nok til at ændre de arbejdsforhold, dine medlemmer lever med !
Netop det, at vi ikke ser jer på DR nyhederne og TV2 News gør jo, at I ikke kommer ud over scenekanten til "hr og fru brunt kakkelbord"... og det er der, meningsdannnelsen sker.. det er der, fordommene fødes og lever videre på baggrund af uvidenhed. Almindelige mennesker tror jo, socialrådgivere kun sidder og udbetaler penge til folk !

For mig at se er en god fagforeningsboss een som LOs formand Harald Børsting og den tidligere forkvinde for Danske Sygeplejersker, Kirsten Stallknecht ! Set i dét lys skal der meget, meget mere til, før DS bare når noget der ligner disse fagforbunds gennemslagskraft.

I er nødt til at kæmpe mere synlig, mere lige på og hårdt ... det har jeg sagt mange gange i min tid som praktiserende socialrådgiver.. og jeg siger det nu, for alle de af mine kolleger, som dagligt går ned med stress og udbrændthed, fordi DE GERNE VIL gøre et godt stykke arbejde. For alle de klienter, som kommer i klemme i systemet. Fordi I har alle fortjent noget bedre.. 
God weekend og tak for debatten.


Efterskrift:

DS's medlemmer er overvejende ansat i en politisk organisation, derfor har en fagforening som DS  socialpolitisk karakter. Det kan ikke undgås. Det bør dog ikke forhindre socialrådgiverne i at tage debatten om brydningsfelterne mellem netop fagforeningsarbejdet og det socialpolitiske arbejde. Og ikke kun nøjes med en debat, fordi jeg mener DS er en fagforening, som skal kunne rumme begge dele. Det gør mig bekendt et fagforbund som LO !

So what's the problem ? Er det den berømte "berøringsangst", der ofte henvises til i så mange andre områder af socialrådgivernes faglighed, den, der lægger en klam hånd hen over evnen til at handle, vægelsindetheden, strudsementaliteten ?

Det er jo trist, hvis det forholder sig sådan, at det er de pæne piger, som sidder i stillinger, hvor de er den første socialfaglige medarbejder borgere med sociale problemer møder, når de henvender sig til kommunen for at få hjælp.. og det er om muligt et endnu større problem, at de så også bliver mellemledere !

De vil, de pæne piger, i den sammenhæng, med det, fagforeningsforkvinden ytrer om strejken som våben i den faglige kamp falde fuldstændig igennem i det politiske spil om fordeling af penge til social-fagligt arbejde for klienterne og ikke mindst, i kampen for bedre forhold for deres egne medarbejdere.

Det ville lette på det socialfaglige arbejde i det daglige, at der forelå en klar udmelding fra DS omkring de faglige og etiske overvejelser ifht. især sygedagpengeområdet, og ikke endnu et "ETIK hæfte fra Hovedbestyrelsen".. dem er der nok af.. !!Nej, der skal aktiv handling til. Fordømmelse af den behandling, syge og nedbrudte mennesker får af DS's medlemmer, og en klar holding til, at sådan arbejder vi ikke som socialrådgivere !!

Det ville også lette gevaldigt på de syge medborgeres oplevelse af inkompetent sagsbehandling, som strækker sig fra lovbrud til direkte chikane med nedgørende bemærkninger om helbred, sygdom og livsforhold til mistænkeliggørelse af, om det enkelte menneske nu er så syg, som han/hun ytrer sig om.

Det SKAL DS forholde sig til.. og netop derfor.. netop derfor henvender syge mennesker sig til private socialrådgivere for at få hjælp til at blive hørt og få en faglig og sober sagsbehandling.

Hvor svært kan det være !

Del på Facebook
11.03-2011 | 23:17 af lene n
Den sikkerheds ø du er landet på giver dig en vis pondus og mulighed for at rykke et par skakbrikker frem i feltet og fremsige dine meninger. Fremlægge korrespondance .
Du har været uddannet siden 1996 ..
Hvor mange læserbreve har du skrevet om dit fag?

Hvor mange kritiske ytringer i fagblade osv. har du givet om den måde du her beskriver socailrådgivernes arbejde på?
 
 
12.03-2011 | 00:31 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Hej Lene

Ja, det giver ro at vide, hvor maden skal komme fra næste måned, og at man ikke skal jages rundt i manégen som en udtjent gammel cirkushest.

Jeg har skrevet en del om socialt arbejde, især fattigdom, i blandt andet Fyens Stiftstidende, og så var jeg meget faglig aktiv da jeg var på arbejdsmarkedet..

Jeg har ikke skrevet i fagblade, allerhøjest ytret mig kritisk i debatter rundt omkring på nettet. Det har været rigeligt at sige fra og til på den konto. Jeg har ikke haft noget ønske om at vende tilbage til faget af netop de årsager, jeg kritiserer her ovenfor.

De indvendinger, jeg kommer med, havde jeg allerede mens jeg studerede. Socialrådgiveruddannelsen var ikke min drømmeuddannelse, men det, det efter forskellige overvejelser kunne blive til.
 
 
12.03-2011 | 00:36 af Ann-Charlotte Kjeldsen
PS: Socialrådgiverstanden er ikke særlig selvkritisk og har aldrig været det. Det skyldes til dels det sociale segment, hvorfra størstedelen af de uddannede socialrådgivere kommer fra, og det er min påstand, nemlig middelklassens øvre segment.
Der er, og var også da jeg læste, meget få fra en decideret arbejderklassebaggrund.

Evnen til at være indlevende, medfølende, og især at omsætte viden til indsigt og forståelse, det kniber det med i kommunalt regi, hvor rigtig mange socialrådgivere er skiftet ud med alt andet end uddannet personale.. Det er fagforeningens ansvar, man har for længe siden solgt ud af arvesølvet ved at acceptere, at andre faggrupper møver sig ind på noget, jeg mener er en "professionsuddannelse"
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Ann-Charlotte Kjeldsen

Helt inde i den inderste kerne af min sjæl ligger en dyb forståelse og viden om, at ikke alle i dette samfund er født med en sølvske i munden, og næppe heller nogensinde kommer til at bide i én. Det er en uomtvistelig sandhed, desværre.

Min indstilling til mennesker i samfundets sidespor er enkel og ligetil; De har krav på respekt og forståelse på lige fod med den, ethvert andet menneske ønsker at blive set og hørt med. Der er ingen i dette land, der har mere krav på glæde, lykke og menneskelighed end et menneske, som har prøvet at leve på samfundets bund. Et menneske, som skæbnen har givet en lusing af dimensioner er vi som medmennesker forpligtede til at hjælpe og hjælpe på en sådan måde, at vi ikke begår overgreb på menneskets integritet og selvforståelse.

Ofte har jeg siddet overfor mennesker med en anden indstilling til tilværelsen end jeg selv. Som har forsøgt at få hjælp af systemet, men ikke passet ind i det. Som har forsøgt at samarbejde med systemets krav og regler, men som gang på gang er stødt mod muren... Det er dybt beskæmmende at opleve menneskets livsgnist forsvinde i mødet med systemets overmagt. Systemets krav mod menneskets vilje... Der har man ingen chance... og slet ikke som hjælper.... der bliver ikke lyttet til gode argumenter, men kun set på lovgivning og overholdelse af administrative regler. Hér skal vi ikke hjælpe, her skal vi administrere... socialt arbejde.... det er i den grad en by i Rusland.....

Det er min mission i livet at kæmpe den lille mand, kvinde og barns sag. Det er min hjertesag. Jeg kan ikke lade være. Jeg må råbe højt, når min moral og etik trædes under fode, når der begås overgreb på mennesker, der i forvejen ligger ned, og især, når samfundseliten kvæler menneskene i sidesporet.

En skønne dag dømmes vi alle .... og den dag vil jeg kunne stå frem for min Skaber og sige, at jeg forsøgte at behandle andre, som jeg selv ønskede at blive behandlet. Intet mindre. Må Han se i nåde med mig, den dag.....

Indlæg | 143 | 112.616 | 914
Siden | 9. december 2007 21:54
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites