BLOG:

Fruens Sider
Brev til politiker Anne Baastrup, SF
5. oktober 2008 21:13
 [1304 ]    [9 ]   Anbefal

 

Ja, nu synes jeg det er tid, en af de helt store damer i dansk politik tager affære for os handicapforældre og vore poder.. Jeg har derfor skrevet et brev til Anne Bastrup, SFs handicappolitiske ordfører.... Jeg håber selvfølgelig, hun reagerer på brevet og tager forholdende for de handicappede op i folketinget ... for nu er det nok ! 

Kære Anne Bastrup

Først til jeg gerne sige mange tak for din altid engagerede og utrættelige kamp for handicappede og andre socialt udsattes vilkår i Danmark. Du står for mig at se som en human og menneskelig garant for, at også denne gruppe borgere høres i det politiske landskab. Du er - blandt andet - en af årsagerne til, jeg i 2006 meldte mig ind i SF, efter at have stemet på jer ved samtlige folketingsvalg siden jeg fyldte 18 .. det er nu nogen dage siden, jeg fylder 43 til november.

Jeg skriver til dig i min egenskab af mor til en handicappet ung mand, som nu er 20 år. Min søn er født med en organisk hjerneskade forårsaget af for lidt ilt under fødslen. Han bor i et bofællesskab på Fyn, og deltager til dagligt i et musikprojekt i Odense, BALI Prospekt Music . Det går rigtig godt med hans projektdeltalgelse, selvom det er hårdt for ham, så udvikler det ham også virkelig meget.

Det er straks en anden snak med hans bofællesskab, og det er også min egentlige grund til min henvendelse. Jeg ønsker at gøre opmærksom på de forhold, man byder handicappede unge mennesker at leve under, forhold, som du og jeg ville have protesteret over for længst, men som de ikke evner, og derfor må finde sig i. Det kan jeg som mor ikke stiltiende stå og se på, så jeg er nødt til at gøre noget, noget, der batter... og det er der du i din egenskab af folketingspolitiker kommer ind i billedet.

De grundlæggende problemstillinger jeg mener der er store vanskeligheder med på handicapområdet, er personalenormering og den pædagogiske linie, rigtig mange bofællesskaber kører efter, også min søns. Den overordnede beskrivelse af stedet er, at man tager alle mulige slags handicap, autisme, ADHD, organiske hjerneskader, retardering, Aspergers Syndrom, etc... det er ganske enkelt alt, alt for bred en gruppe af handicappede til et enkelt lille fælleskab. Det er så specialiseret viden og pædagogik, hver enkelt målgruppe har behov for, at de, der ikke kan råbe højt, ikke får hjælp. Desuden kører man efter et pædagogisk princip, der hedder #råd og vejledning# .... det siger sig selv, at en gruppe af unge handicappede, der dårligt selv er klar over, hvad de ikke kan, ikke kan bede om hjælp, for de ved jo ikke, hvad de skal bede om hjælp til ... Dette princip betyder ganske enkelt, at den unge overlades til sig selv og OMSORGSSVIGTES AF SYSTEMET ..  

En anden vinkel er det at være mor til en handicappet ung mand EFTER barnet er fyldt 18 ... Tænk sig, Anne Bastrup, jeg troede fuldt og fast på, jeg kunne give slip og stole på, systemet og det personale, der er ansat til at tage sig af min dreng, nok skulle gøre et stykke professionelt arbejde, så jeg for første gang i mange, mange år kunne begynde at tage hånd om mit eget liv .. det, der var tilbage af det ...! Men .. jeg tog så grueligt fejl, eller også var jeg bare for naiv !

Det fører for vidt at skrive det hele her, men jeg vil tillade mig at sætte nogle links ind til nogle indlæg, jeg har skrevet på min weblog ... jeg håber virkelig du vil finde tid til at læse dem, for det er store problemer, os "handi-forældre" står med, når poderne er røget ud af børn- og ungesystemet, og i princippet er i "systemets varetægt" ....

http://skribenten.xtrablog.dk/kr-nkelser-post7966

http://skribenten.xtrablog.dk/handicappede-omsorgssvigtes---post7724

http://skribenten.xtrablog.dk/aldrig-rigtig-glad-----post7522

http://skribenten.xtrablog.dk/for-ldre-til-handicappede-bliver-glemt----post7223

http://skribenten.xtrablog.dk/2008-09-01

http://skribenten.xtrablog.dk/2008-03 (flere indlæg, scroll ned på siden.)

http://skribenten.xtrablog.dk/barnets-helbred------post7625

http://skribenten.xtrablog.dk/barnets-sj-l-----post6640

http://skribenten.xtrablog.dk/identitetstab-post5941


Mange tusind tak for din tid, Anne Bastrup. Jeg håber du vender tilbage, når du har læst mine skriblerier ... Jeg stiller mig gerne til rådighed, hvis du vil vide eller spørge om noget..

Mange hilsner

Ann-Charlotte Solberg Kjeldsen

 

Send til
Debat  9
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
05.10-2008 | 21:21 af (Slettet bruger)
Ann- Charlotte pædagogerne er jo netop uddannede til at kunne takle alle typer af hjerneskader. Det ville blive temmelig omfattende, hvis der skulle oprettes bofællesskab til hver enkelt type. Specielt som typen af hjerneskade ontet siger om graden.

Personligt har jeg betydeligt mere ondt af fysisk handicappede eller fysisk syge unge, der ofte placeres på plejehjem, der først og fremmest er bygget med henblik på ældre. Hvor ting som mad, aktiviteter, musik osv. retter sig mod ældre borgere. Og hvor normeringen er væsentligt lavere end i bofællesskaber for hjerneskadede.
05.10-2008 | 21:41 af gitte rasmussen
Kære solberg

Jeg læser altid dine indlæg, og føler din frustration i dine indlæg. Jeg har selv en syg dreng, så jeg kender til problemet med et system der ikke virker. Vi er mange forældre i samme båd, og vi kæmper næsten alle med nedskæringer og forringelser for handicappet. Jeg syntes det godt du har skrevet til SF. Og håber du får svar tilbage.
MVH.
Gitte.
 
06.10-2008 | 09:09 af Lars Nunnegaard
Godt gået Ann Charlotte. Problemet i mange bosteder for udsatte grupper er, at der er for få fagligt uddannede. Enkelte steder er det kun lederen, der er uddannet.
 
06.10-2008 | 10:26 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Kære Bitten
De er ikke godt nok uddannede, Bitten. Det sted, min søn bor, er de ikke specialiserede .. og de har været der for længe, gider ikke sætte sig ind i nye tiltag, og slår alle forslag hen med " det er beboernes eget hjem, vi skal ikke blande os" eller "vi yder kun råd og vejledning" ... så vasker vi lige hænder og lader de unge sejle deres egen sø i skidt, mega-rod på værelserne og kaos, når besparelserne på personalenormeringen betyder, at der ikke er folk på i weekenden....

Der er alt for stor forskel på en ung med autismespektrumforstyrrelse, en ADHD'r og en ung mand som min egen med en organisk hjerneskade .... hvis du ved noget om de forskellige handicaps, så ved du også, hvad jeg skriver om ...

Kære Gitte
Ja .. det er ganske forfærdelige forhold vi bydes... skriver du noget om din søn ... jeres vilkår nogen steder ? Jeg har fået svar .. et godt og positivt et. Hun vil bruge min beskrivelse i sit arbejde ... og det er jo det, hun skal ..

Kære Lars
Ja, du og jeg ved jo om nogen, hvad det her betyder ... I skal i alt fald ikke vælge bofællesskabet i Glamsbjerg til jeres datter, det er et skod sted..
 
06.10-2008 | 10:30 af Lars Nunnegaard
Ann-Charlotte
Næh, det gør vi næppe! Foreløbig er hun 3 år på CSV i Assens. Og hun bor hjemme. Derefter...??
 
06.10-2008 | 10:35 af Lars Nunnegaard
Det med uddanede og specialister.
Mange bosteder og væresteder efteruddanner deres pædagoger og SSaer, så de bliver opdateret. Men en del er der meget få uddannede overhovedet. Ofte er det kun lederen, der har en fagrelevant uddannelse. De private væresteder synes at generere profit, på den måde der reinvesteres i ejendommene via huslejen.
 
06.10-2008 | 19:35 af (Slettet bruger)
Nunne jeg tror nu også mere det er ufaglærte, der kan være problemet. 3½ års uddannelse efter gymnasiet er trods alt ikke at kimse af. Slet ikkehvis pædagogerne kombineres med SSA`ere, der har den medicinske viden. Nogle har måske også urimelige forventninger.
06.10-2008 | 19:38 af (Slettet bruger)
Og ja Ann- charlotte det er netop mit gamle fagområde.
Det ER beboernes eet hjem. Og det SKAL personalet respektere.
11.10-2008 | 23:35 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Bitten

Angående forventninger, så vil jeg til enhver tid hævde retten til et ordenligt og sobert liv for min søn. Det er simpelthen min pligt som mor og det er ikke til diskussion eller noget som helst andet. Kan du eller andre indenfor pædagogfaget ikke klare, at en gimpe som jeg råber højt og forlanger faglighed og professionalisme af jer, så skal I fanemig finde noget andet at lave eller holde jeres kæft ! Det er min søns liv, det handler om, og jeg FORLANGER DET YPPERSTE ....Jeg er så pissetræt af at møde mennesker, der tror, de ved noget om handicappede og handicappedes familier, krænger deres påstående faglighed ned over hovedet på mig som mor, Føj for .... hvor er de træls !

Man hjælper ingen med den bedrevidende holding.... Ved at hævde sin bedrevidenhed, og lytter ikke til, hvad de, som har problemet, har behov for, gør man mere skade end gavn ! Læs Søren Kierkegaards ord om at hjælpe ... !

De pædagoger, der er ansat på det bosted, hvor min søn bor, gemmer sig bag "det er beboernes hjem og vi skal ikke blande os" Det har jeg beskrevet meget tydeligt i de indlæg, jeg har skrevet på avisen.dk, og det er et stort problem.
 
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste