Ja, nu synes jeg det er tid, en af de helt store damer i dansk politik tager affære for os handicapforældre og vore poder.. Jeg har derfor skrevet et brev til Anne Bastrup, SFs handicappolitiske ordfører.... Jeg håber selvfølgelig, hun reagerer på brevet og tager forholdende for de handicappede op i folketinget ... for nu er det nok ! 

Jeg skriver til dig i min egenskab af mor til en handicappet ung mand, som nu er 20 år. Min søn er født med en organisk hjerneskade forårsaget af for lidt ilt under fødslen. Han bor i et bofællesskab på Fyn, og deltager til dagligt i et musikprojekt i Odense, BALI Prospekt Music . Det går rigtig godt med hans projektdeltalgelse, selvom det er hårdt for ham, så udvikler det ham også virkelig meget.

Det er straks en anden snak med hans bofællesskab, og det er også min egentlige grund til min henvendelse. Jeg ønsker at gøre opmærksom på de forhold, man byder handicappede unge mennesker at leve under, forhold, som du og jeg ville have protesteret over for længst, men som de ikke evner, og derfor må finde sig i. Det kan jeg som mor ikke stiltiende stå og se på, så jeg er nødt til at gøre noget, noget, der batter... og det er der du i din egenskab af folketingspolitiker kommer ind i billedet.

De grundlæggende problemstillinger jeg mener der er store vanskeligheder med på handicapområdet, er personalenormering og den pædagogiske linie, rigtig mange bofællesskaber kører efter, også min søns. Den overordnede beskrivelse af stedet er, at man tager alle mulige slags handicap, autisme, ADHD, organiske hjerneskader, retardering, Aspergers Syndrom, etc... det er ganske enkelt alt, alt for bred en gruppe af handicappede til et enkelt lille fælleskab. Det er så specialiseret viden og pædagogik, hver enkelt målgruppe har behov for, at de, der ikke kan råbe højt, ikke får hjælp. Desuden kører man efter et pædagogisk princip, der hedder #råd og vejledning# .... det siger sig selv, at en gruppe af unge handicappede, der dårligt selv er klar over, hvad de ikke kan, ikke kan bede om hjælp, for de ved jo ikke, hvad de skal bede om hjælp til ... Dette princip betyder ganske enkelt, at den unge overlades til sig selv og OMSORGSSVIGTES AF SYSTEMET ..  

En anden vinkel er det at være mor til en handicappet ung mand EFTER barnet er fyldt 18 ... Tænk sig, Anne Bastrup, jeg troede fuldt og fast på, jeg kunne give slip og stole på, systemet og det personale, der er ansat til at tage sig af min dreng, nok skulle gøre et stykke professionelt arbejde, så jeg for første gang i mange, mange år kunne begynde at tage hånd om mit eget liv .. det, der var tilbage af det ...! Men .. jeg tog så grueligt fejl, eller også var jeg bare for naiv !

Det fører for vidt at skrive det hele her, men jeg vil tillade mig at sætte nogle links ind til nogle indlæg, jeg har skrevet på min weblog ... jeg håber virkelig du vil finde tid til at læse dem, for det er store problemer, os "handi-forældre" står med, når poderne er røget ud af børn- og ungesystemet, og i princippet er i "systemets varetægt" ....

http://skribenten.xtrablog.dk/kr-nkelser-post7966

http://skribenten.xtrablog.dk/handicappede-omsorgssvigtes---post7724

http://skribenten.xtrablog.dk/aldrig-rigtig-glad-----post7522

http://skribenten.xtrablog.dk/for-ldre-til-handicappede-bliver-glemt----post7223

http://skribenten.xtrablog.dk/2008-09-01

http://skribenten.xtrablog.dk/2008-03 (flere indlæg, scroll ned på siden.)

http://skribenten.xtrablog.dk/barnets-helbred------post7625

http://skribenten.xtrablog.dk/barnets-sj-l-----post6640

http://skribenten.xtrablog.dk/identitetstab-post5941

Mange tusind tak for din tid, Anne Bastrup. Jeg håber du vender tilbage, når du har læst mine skriblerier ... Jeg stiller mig gerne til rådighed, hvis du vil vide eller spørge om noget..

Mange hilsner

Ann-Charlotte Solberg Kjeldsen