Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

Fruens Sider
Almissens Historie
10. februar 2009 14:45
 [2143 ]    [56 ]   Anbefal

Vi har altid haft en eller anden form for fattigforsorg, som i sin væren var en privat sag, henlagt til forgodtbefindende hos munke, klostre og menigmand. Historien beviser desværre, at det højt besungne neo-liberalistiske mantra: “FRIHED UNDER ANSVAR” ikke kunne administreres, tvært imod. Der måtte lovgives om inddrivelsen af midler til fattighjælpen, ellers betalte man ikke. Denne regulering .. eller inddrivelse, sker i dag via skattesystemet. Og godt det samme !

I dit ansigts sved skal du tjene dit brød, arbejdet adler, noget for noget, du skal yde før du kan nyde, alle disse små sætninger er indlagt i den måde, vi stadig tænker fattigforsorg på, uanset, om der nu er mere end 300 år siden den første fattiglov blev inført i 1708.

Fattigforsorg er betegnelsen for de private og især offentlige foranstaltninger, hvis formål det er at skaffe mennesker, der ikke er i stand til at forsørge sig selv, og som heller ikke har naturlige forsørgere, et livsnødvendigt underhold. Dette er stadfæstet i Grundloven af 1849, selvsamme Grundlov, som fastslog enhver trængendes ret til offentlig hjælp, såfremt vedkommende underkastede sig de begrænsninger i den personlige frihed, der fulgte med.

Især er der efter indførelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats virkelig sat fokus på det forjættende i at være afhængig af offentlig hjælp og det offentliges krav til modydelser. Dette gælder også i forbindelse med foranstaltninger for mennesker med særlige behov (heriblandt handicappede), hvor man nu skal se på, om der er familie eller slægtninge, der kan tage over, netværke, som det er så moderne at kalde det.

For at opnå retten til kontanthjælp skal der være sket det, man i fagsproget kalder en social begivenhed. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, med alle de muligheder for sanktionering, fratagelse af den økonomiske hjælp  - ALMISSEN - , hvis du ikke makker ret.

Jeg ser - desværre - ingen forskel i den måde Fogh-regeringen anskuer fattigforsorg i forhold til tiden før den første bistandslov i begyndelsen af 1970-erne og så den lovgivning vi kender i Lov om social service og lov om en aktiv socialpolitik i dag. Begrebsforståelsen er stadig den samme.

  • De værdigt trængende var syge, handicappede, mennesker, som man ikke anså for selvforskyldt fattige… begrebet går igen i tildelingskriterierne, når det gælder om at få den forjættede adgang til "ALMISSEN" (kontanthjælps- og syge/dagpengelovgivningen… )
  • De uværdigt trængende, dem var (og er) der ingen barmhjertighed med. Det var folk, som man anså for arbejdsdygtige, de var bare dovne. . Det var landstygere, prostituerede, arbejdssky individer, og soldaterenker med småbørn, enlige mødre med “uægte” børn. Tanken her var, at de fattige skulle tvinges til at arbejde for føden. Dette er stadigt gældende i lovgivningen på både kontanthjælps- og syge/dagpengeområdet.

Hvor er forskellen på dagens Danmark, når vi taler om tvangsaktivering af sygedagpengemodtagere, tvangsbeskæftigelse af kontanthjælpsmodtagere, flygtninge på starthjæp, folke- og førtidspensionister i forhold til ovenstående deling af "de måske- og måske-ikke egnede" ? Nemlig .. den er der ikke, for det er stadig den samme tankegang, der er gældende i lovgivningen, og ikke mindst ... blandt mange danskere, som Laila Ammitsbøls indlæg, jeg tidligere har linket til, klart viste. Fattige er nasserøve, parasitter og uønskede individer, man må træde på og nedgøre, som det passer én.

Hvor er den sociale forståelse og medfølelse blevet af … ? Hvor er retfærdigheden blevet af ? Hvor er menneskeligheden blevet af ?

Nemlig .. den forsvandt ud af pengepungen med det første fleks-lån, køb af fladskærm, ny bil, 2 ferier om året i udlandet, nyt tøj, sko, make-up, shopping ... og alt det andet grådighedskonsumerende lystbetonede liv, som rigtig mange danskere lever.

Om jeg forstår det.. nej.. det gør jeg ikke... jeg kan se det sker, men jeg kan ikke følge med. Her fra skide-sporet lever vi jo af det, der svarer til een almindelig lønindtægt om måneden. Vi skal nemlig aflevere penge hver måned af vores sparsomme indtægt, .... mange penge.... blot fordi vi har valgt at gifte os og bo sammen.... Det er nemlig kun mennesker, der modtager almissen (førtidspension, kontantjælp og folkepension) som trækkes i indtægt, når de gifter sig eller vælger at leve sammen i "ægteskabslignende forhold"...

Hvor f. er retfærdigheden henne her ? Vi skal også betale grønne afgifter, skat, mad, husleje etc..... og stadigvæk er der ingen social-økonomisk kompensationshjælp at få til varme, medicin, behandling etc, fordi vi "tjener for meget" ... !

Ærlig talt... Vi burde lade os skille, kjeldsen og jeg, og leve hver for sig ... så kunne vi måske få et anstændigt liv ...... 

Jeg græmmes !

Send til
Debat  56
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
10.02-2009 | 14:58 af leon lerche
Hej. Ann-Charlotte Kjeldsen, jeg må give dig ret i at eksempelvis den pargraf som gør at når folk flytter sammen eller gifter sig, nedsætter pensionistens beløb, så er loven skruet forkert sammen, da folk jo ikke hverken spiser mindre eller bruger minder af de andre basale ting, hilsen fra. Leon, som siger folk skal prøve hvordan liver entligt er før de ser realiteterne.
 
10.02-2009 | 15:15 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Ja, Leon... det er sgu ikke særlig sjovt, er det ej... !
 
10.02-2009 | 15:25 af leon lerche
Hej igen. Ann-Charlotte Kjeldsen, jeg vil nu fortælle dig en historie og husk jeg lyver aldrig, da jeg for mange år siden stod og rystede på min arbejdsplads, fik jeg kontant hjælp og min læge dengang var pensions læge og havde tidliger sagt at jeg skulle søge pension, men du ved stædighed, men dagen kom hvor jeg måtte sige stop og der var en sagsbehandler, som ikke kunne talens brug, personer er idag, ude af arbejds marked og jeg føgler med, de sagsbehandler, men husk der er jo brådne kar alle steder, hilsen fra. Leon, som håber du forstår mit budskab.
 
10.02-2009 | 16:48 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Det gør jeg, Leon... tro mig.. godt du fik din pension.
 
10.02-2009 | 16:54 af Lars Nunnegaard
Der florerer desværre en foragt for svaghed, som rammer de svageste grupper. VKs ideologi godt hjulpet af DF har desværre sat sig fast i hovedet på de yngre årgange, som aldrig har oplevet fattigdommen. De tror på, det er de svagestes egen skyld. Og de tror ikke på de selv vil blive ramt. Derfor har de end ikke en arbejdsløshedsforsikring.
 
10.02-2009 | 16:57 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Ja, det mest forjættende er, Lars, at de skallede småkroner, vi trækkes om måneden, for dem kunne vi få et godt liv. Kunne få råd til at betale tandlægen, få råd til lidt nyt tøj etc. Endsige holde en lille ferie, som ingen af os har været i mange, mange år. Sætte lidt gang i de forbrugshjul, som resten af DK ikke kan klare, fordi de har købt og betalt for 5 fladskærme og 8 firhjulstrækkere... !
 
10.02-2009 | 16:59 af Ann-Charlotte Kjeldsen
... og ja... A-Kassen.... det er en anden af mine kæpheste... de aner ikke, de stakler, hvad der venter dem, når de bliver fyret...

Du ved ... ligesom reklamen for TOYOTA ... Ingen Jylland -.--- Ingen Bistand.... !
 
10.02-2009 | 17:00 af leon lerche
Ann-Charlotte Kjeldsen og Lars, hvem er svag er det V.K.O. som viser at de er svage, jeg vil kalde deres impati ovre for de. Handicapped og Sindslidende og andre grupper for et svagheds tegn, hilsen fra. Leon, som jo kan sige at systemet skyldte mig den pension, da de behandlet min moder ad helvet til, er det grund nok.
 
10.02-2009 | 17:00 af Lars Nunnegaard
Ann-Charlotte
Du har helt ret. det er beskæmmende. 8.000 - ca udbetalt om måneden strækker kun til ren overlevelse, når husleje , forbrugsafgifter, og forsikring er betalt.
Kunne være , vi skulle lave nogle sociale kollektriver , fællesskaber?
 
10.02-2009 | 17:02 af Lars Nunnegaard
Ann-Charlotte #16.59
Stakler? Deres arrogance har bragt dem der, hvor de er!
 
10.02-2009 | 17:03 af Lars Nunnegaard
Leon
Muligt. Men det er VKOs poltik at fremme de rigeste , de velhavendes interesser.
 
10.02-2009 | 17:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.02-2009 | 17:09 af Lars Nunnegaard
July
Enig. Hvis der er to gange 8000 , er det nemmere , end hvis der kun er 8.000.
Mange handicappede , mentalt og psykisk , lever jo ofte alene. Derfor!
Mange af dem har heller ikke børn, og får det heller ikke. Kørekort får de pga handicaps , gudskelov heller ikke. Jeg taler om de udstødte , de totalt udstødte. Deres liv er sværere!
 
10.02-2009 | 17:12 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Lars
Ja til kollektiv ... vi har talt om det, manden og jeg... og jeg har sgu heller ikke ondt af dem, der ikke er i A-kasse.. det er simpelthen dumhed af værste skuffe iKKE at være det.
 
10.02-2009 | 17:12 af Lars Nunnegaard
Ligesom andelsbevægelsen løftede bønderne , kunne en lignende bevægelse for de handicappede, der er udenfor institutionetrne, måske højne deres livskvalitet.
 
10.02-2009 | 17:13 af Lars Nunnegaard
Ps
Vi har råd til at redde grådige spekulanter og investorer via bankpakker, så kunne vi måske også gøre noget for de svageste.
 
10.02-2009 | 17:15 af Lars Nunnegaard
Ann Charlotte
kollektiver, hvor vi flytter med , og hvor alle har deres egen lille lejlighed, kunne være en løsning. Også for os og vor angst for vort afkoms fremtid.
 
10.02-2009 | 17:15 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Er der nogen, der vil I bytte indtægt med Kjeldsen og jeg, så skal I da bare sige til.... ;o) ... vi skal, fordi vi er gift og modtagere af almissen, aflevere 4.500 om måneden ..... ! Det er fanemig ingen guldgrube at være førtidspensionist !
 
10.02-2009 | 17:17 af Lars Nunnegaard
Ann Charlotte
Nej , det er der nok ikke.! Og guldet ligger for enden af en regnbue, som ikke findes.
 
10.02-2009 | 17:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.02-2009 | 17:19 af leon lerche
Lars. der skal være et samlet opråb og kollektiv, sådan et har jeg boet på, det var sjovt, det var i mine unge dage, hilsen fra. Leon, som da gerne deltager.
 
10.02-2009 | 17:19 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Ja da, Lars.. jeg gruer da også for min søn, når jeg ikke er her mer.. !

Juliane, vi får ingen hjælp af nogen slags, heller ikke boligsikring... fordi vi tjener " for meget "... hvordan f. kan det lade sig gøre, når man lever i samfundets skide-spor ???

ang. den der bil.. den kan jo være købt for 3.500 kr. af en hugger og man har så heller ingen forsikring på den... ;o)
 
10.02-2009 | 17:20 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Juliane...
Aner jeg noget misundelse hos dig ? Er du selv i samme sitt. som vi er .. førtidspension gives kun, når man ikke kan arbejde mere...
 
10.02-2009 | 17:21 af Lars Nunnegaard
Ann Charlotte
Det er uvirkeligt , for de, der ikke , har prøvet det! De kan ikke forstå, at fattigdom ikke er skønt.
 
10.02-2009 | 17:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.02-2009 | 17:26 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Det har jeg været, Juliane... alenemor med et handicappet barn... og boligsikringslovgningen gav ingen fradrag for 1 barn i indtægten, inden beregningen fandt sted... uaarddr.. :((
Ja, jeg kan kun give dig ret i den politikse del af spektret. Men det ændrer jo ikke ved det faktum, at vi er fattige, min mand og jeg...

Lars
Ja... når man ikke selv har prøvet det, så forstår man ikke, hvad det vil sige at mangle ...
 
10.02-2009 | 17:26 af Lars Nunnegaard
July
Nu er Ann Charlotte jo blevet gift. Og har ingen børn under 18 eller over, som bor hjemme. Derfor skal man vel ikke straffes ved at blive holdt på et lavt blus, hvor man intet formår!
 
10.02-2009 | 17:27 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Leon..
Det lyder som en god historie, den der med kollektivet, du har boet i. Kan du ikke fortælle lidt om det på din blog ... ? Den historie gad jeg godt læse.
 
10.02-2009 | 17:30 af leon lerche
Min kære Økonom(July), hvordan skulle bolisekring så beregnes udfra, den histrie kunne jeg godt tænke mig at høre og man spiser jo ikke mindre af at være gift, hilsen fra. Leon, som smiler.
 
10.02-2009 | 17:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.02-2009 | 17:34 af leon lerche
Jo selvfølig. Ann-Charlotte Kjeldsen, jeg var ung og fik et tilbud af nogle gode venner og jeg svarede da selvfølig ja, jeg var jo allene så jeg havde et stort værelse og vi havde fældes køkken hvor vi skiftes til madlavning og to biler som selv jeg fik lovtil at køre på de små veje, hilsen fra. Leon, som har mere i gottepossen.
 
10.02-2009 | 17:36 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Det var dengang, Juliane.. det er ikke sådan nu. Og heldigvis for det.
 
10.02-2009 | 17:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.02-2009 | 17:45 af leon lerche
July, jeg sidder og tænker på om, du har bare en andelse om hvad jeg eksempelvis får som pensionist af første grad, jeg er jo ved at være en ældre herre og spiser nok det samme som resten af Danmark, hilsen fra. Leon, som er nysgeri.
 
10.02-2009 | 17:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.02-2009 | 17:56 af leon lerche
July, du har jo entligt ret og det er også rigtigt at jeg får mere i boligsikring, end en den enlige arbejdsløse og jeg forstår ikke systemet, da du jo ved at i min lille verden er vi alle lige og mine tænder er gode, så der har jeg faktisk nærmest ikke brugt nået tilskud, men jeg ved at jeg har det og jeg talte med en folkepensionist, som faldt ned af pinden da jeg fortalte hvad jeg fik udbetalt og folk som jeg taler med som arbejder siger det er ikke mig som får formeget, men de arbejder som får for lidt, hilsen fra. Leon, som har sat sig godt ind i tingene.
 
10.02-2009 | 18:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.02-2009 | 18:22 af leon lerche
July, ja det kan vi godt blive enig om, men der er mange som er i klemme, hilsen fra. Leon, som tager og slapper lidt af, jeg har brugfor det, så kære venner, hav en forsat god dag.
 
10.02-2009 | 18:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.02-2009 | 18:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.02-2009 | 19:01 af leon lerche
July. regeringen har jo den grundlæggende skyld, det kaldes for at føre en forkert politik både økonomisk og lad mig bare generaliser, hilsen fra. Leon, som jo har set det komme længe.
 
10.02-2009 | 20:12 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Juliane
10. februar 2009 17:40 | af Juliane Andersen (July)

Satsen for enlige førtidspensionister efter den nye lov er den samme som for mennesker på dagpengesats. Den er vel ikke for høj, eller hvad ????????

Det er simpelthen noget forban... lort at fyre af ! Ja, nu bliver jeg sgu sur, damemenneske. HVis du syns, at satser for førtidspensionister er for høj, så skulle du fanemig prøve at leve af det, før du lukker sådan en gang lort ud igen..

Misundelse og smålighed, det gider jeg simpelthen ikke læse her på min blog.
 
10.02-2009 | 20:27 af Isolde Sørensen
Ann-Charlotte nu er dagpengesatsen jo altså heller ikke høj. Desuden ved jeg fra min bror, at satsen for førtidspensionister netop er sat op med et par tusende / mdr.
10.02-2009 | 20:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.02-2009 | 20:52 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Du har jo selv ondt i røven, kone... ! Så let den.
 
10.02-2009 | 20:54 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Nej, kære Isolde, det er den sgu ikke..

Vi får ikke flere 1000 kr. som ægtepar om måneden, min mand og jeg. Vi har 350 kr. mere pr. måned i år end sidste år.
 
10.02-2009 | 20:55 af Isolde Sørensen
Tja min brors pension er sat op med godt og vel 2000 / mdr.
10.02-2009 | 21:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.02-2009 | 21:33 af leon lerche
Hej kære. Ann-Charlotte Kjeldsen, jeg smider et indlæg om et øjeblik og lad dig for gudsskyld ikke hisse dig op af andre debatør, hilsen fra. Leon, som giver dig et smil.
 
10.02-2009 | 21:39 af Carsten Svendsen
Her lidt stof til eftertanke:
http://www.udsatte.dk/visside.asp?id=161
10.02-2009 | 21:58 af leon lerche
Hej. Carsten Svendsen, jeg har kigget og skrevet tlfnr- ned, der vil blive ringet imorgen, hav en forsat god aften, hilsen fra. Leon, som spekuler.
 
11.02-2009 | 08:03 af Lars Nunnegaard
Godt Leon!
 
18.02-2009 | 20:21 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Isolde
10. februar 2009 20:55 | af Isolde Sørensen

Hvilken lov får din bror pension efter ?? Vi, min mand og jeg, får pension efter lov om førtidspension af 1. januar 2003. Den giver ingen indtægsstigning på flere 1000 kr. om måneden.
 
18.02-2009 | 20:23 af Isolde Sørensen
Han kom på pension for 3- 4 år siden.
18.02-2009 | 20:25 af Ann-Charlotte Kjeldsen
I 2009 er det 12.947 der er satsen før skat for en gift førtidspensionist, det er en ændrig på godt 350 kr. pr. måned fra satsen for 2008.
 
18.02-2009 | 20:26 af Ann-Charlotte Kjeldsen
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl