Jeg er forelsket i Anne-Grethe Bjarup Riis!
Kanal 4 har forsøgt at køre sig selv i stilling som ”kvinde-kanal” (whatever that means). Om det er lykkedes, skal jeg ikke vurdere hér. Hver tirsdag aften interviewer Anette Kokholm en ”Markant kvinde” i programmet af same navn. Indrømmet – jeg har ikke set nogle af de andre programmer, men tirsdag aften så jeg det bevidst, fordi den portrætterede kvinde var Anne-Grethe Bjarup Riis. Jeg kender primært denne skuespillerinde fra Emmas Dilemma, hvilket i sig selv er nok til at få UG med kryds og slange hos mig, men jeg kunne også huske, at hun på et tidspunkt havde et fotografi med på en udstilling på Charlottenborg. På fotografiet var hun splitternøgen, havde skrevet ”Ordinary hooker” på sig selv og ”Career spoiler” på sit spædbarn. Dét gjorde et dybt indtryk på mig dengang, fordi det var dybt grænseoverskridende – og usædvanligt stærkt.
Så jeg ville gerne se og høre, hvad hun er for en størrelse, så godt det nu lader sig gøre gennem et interview på TV og finde ud af, hvorfor hun tog det billede dengang. Hun forklarede, at hun protesterede mod den måde, kvinder omtales og betragtes på i rap. Hun er bange for, at unge piger aldrig kommer til at elske sig selv, hvis de dels tror, de skal leve op til de idealer, der udstikkes – bl.a. fra rap-musikken – og dels tror på, at de er ho’s og biatches. Så hun ville vise, at sådan ser kvinder fandeme også ud, når de har fået børn, kejsersnit, har hår på tissekonen, rander under øjnene osv. At vi ikke render rundt og er perfekte pyntedukker, at vi også er mennesker med lyst og ret til en karriere, og at mænd også har et ansvar for plejen af de børn, de sætter i verden. Med andre ord slog hun et slag for ligestillingen.
Nu tror jeg ikke, at Anne-Grethe er så naiv eller ensporet, at hun tror, at indflydelsen på unge piger kun kommer fra rap. Og hendes protest – sådan som jeg ser den – var vel også rettet lidt bredere end som så. Jeg føler mig ikke specielt ramt af rappernes ’tude, men jeg er nok også lidt for gammel. Jeg kan endda trække på smilebåndet af den – og har måske det dilemma, at jeg faktisk godt kan lide musikstilen. Men jeg kan godt føle mig ramt af og underlagt de idealer, kvinder underlægges andre steder fra, også – og ikke mindst – os selv imellem, f.eks. i dameblade.
Sjældent har jeg set en person brænde så stærkt igennem TV-skærmen, som Anne-Grethe gjorde. Hun var både smuk og sjov, benhård og blød – hun var lidt skør, hun var ærlig, hun blev bevæget… Hun var sig selv. Og egentlig relativt ligeglad med, hvad andre tænkte derom. Og fik jeg sagt, at hun har udstillet et foto af sig selv – splitternøgen…
Så jeg blev forelsket i Anne-Grethe. Ikke på den måde, at jeg længes efter hende og begærer hende seksuelt. Men på den måde som (hetero) kvinder nu engang kan blive forelsket i andre kvinder – jeg beundrer og respekterer hende, jeg har lyst til, at hun skal fortælle mig alle livets hemmeligheder. Hun inspirerer mig. På en måde vil jeg gerne være ligesom hende. På den måde er jeg forelsket i hende.
Derfra og så til at jeg en dag udstiller et nøgenfoto af mig selv, er der langt. Men inspirationen er intakt, og der er mange andre måder at slå et slag for ligestillingen på – og for retten til at være sig selv. Til at starte med kan man jo spread the word. Jeg foreslår, at du ser genudsendelsen af Markante kvinder på Kanal 4 klokken 23.40 på søndag d. 22/10. Det kan være, at du også bliver forelsket.