Ja, man fristes til at tro, at jeg nu skal til at harcelere over y-kromosomets kedelige skavanker – men nej. Ovenstående er én af to replikker i hele Hella Joofs nye film, Fidibus, som jeg grinede ad. Den anden gik på, at kvinder, når de bliver ældre, får "styrtede patter".

[Begge disse sjove replikker kom fra figuren Agger, som spilles af Jonatan Spang, som jeg er fuld af respekt og beundring for, så ikke et ondt ord om ham. Eller hans valg af roller...]

To små trækninger i kanten af smilebåndet redder ingenlunde en film, og jeg må simpelthen meddele, at Fidibus er noget af det argeste lort, jeg nogensinde har set. Den er right up there sammen med Susanne Biers Sekten (1997).

Søndag så jeg på DR2 genudsendelsen af Smagsdommerne fra i torsdags. Der var temmelig bred enighed om, at filmen er dårlig. Bettina Heltberg var som sædvanligt i sit es. Dét, der overraskede mig, var, at jeg var enig med Sørine Gotfredsen. Almindeligvis får jeg røde knopper af hendes kommentarer og holdninger, men i dette tilfælde var vi helt n sync. Hun sagde bl.a., at hun ikke fattede, at der var nogen, der gav penge til et manuskript, der er så tyndt, ikke handler om noget og ikke har noget budskab.

Netop dén fornemmelse forlod jeg biografen med. Kan det virkelig passe, at dansk filmindustri er så snæver, indspist og konform, at man giver penge til den slags, fordi man satser på, at det bliver en publikumssucces!?!?! Jeg var ganske forarget på dansk kulturlivs vegne. Godt, man ikke er kæmpende kunstner - det må være meget, meget svært at komme igennem med noget, der er originalt og har kvalitet.

Sørine Gotfredsen sagde endvidere, at nogen burde fortælle Hella Joof, at hun ikke kan lave spillefilm. Hun kan skrive one-liners og fange korte pinligheds-situationer, men det holder ikke nødvendigvis som spillefilm. Adrian Hughes spurgte hende, om hun kunne tillade sig, som journalist og teolog, at "inddrage Hella Joofs filminstruktør-licens".

Og netop dér tager manden jo grueligt fejl. Hella Joof er ikke (uddannet) filminstruktør. Hun er skuespiller og komiker. Og som sådan er hun fremragende! Jeg holder meget af mange ting, Hella Joof har været med i fra Shakespeare på Grønnegårds til Det Brune Punktum. Og jeg synes, hun skulle vende tilbage til en plads foran kameraet.

Bevares, jeg forstår mig muligvis ikke på det miljø og de kønsroller på Staden, som filmen angiveligt beskriver. Bevares, jeg bliver muligvis lidt personligt fornærmet over filmens fremstilling af den stereotype kvindelige humaniora-studerende. Bevares, jeg forstår mig muligvis ikke på dansk folkekomedie.

Men jeg kan kende en lort på lugten. Og kan kun opfordre til, at man undlader at se filmen. Et stort billetsalg vil sende det signal til de mennesker, der producerer den slags, at synet af Ditte Gråbøls "styrtede patter" i S/M-udstyr, er dét, publikum vil have.

Just say no! And God bless Lars von Trier... med det forbehold, at jeg endnu ikke har set hans nye folkekomedie.

Se selv Smagsdommerne her