For ti år siden udkom ’Ære og Skam’ – Naser Khaders fremragende introduktion til muslimske skikke, traditioner og kultur. Khader, der er født under fattige kår Syrien og vokset op som indvandrer i Danmark, opnåede i kølvandet på bogen en enestående position som levende bevis på, at integration i den grad kan lade sig gøre – når man er åben for dialog og forståelse.

Med sin forklarende facon er Khader blevet et ikon – de seneste par år har han været en af de mest populære danskere – og under Muhammed-krisen stod han forrest i et konsekvent forsvar for Danmark. Men han har også fået stærke fjender: Mange herboende imamer afskyr ham, mange troende muslimer opfatter ham som forræder og fundamentalistiske islamister som Ahmed Akkari og Hizb-ut-Tahrir har leveret så mange trusler mod ham, at han dag og nat må leve under politibeskyttelse.

Derfor blev jeg dybt forarget, da jeg blev gjort bekendt med chefredaktør Henrik Qvortrups leder i den seneste udgave af sladderbladet Se & Hør, hvor han efter at have anklaget Khader for snart det ene snart det andet, sluttede af med at skælde ud over, at politikeren havde forsvaret sig passioneret:

»Reaktion fra manden, som har slået sig op som ytrings- og pressefrihedens forkæmper, kender vi efter den forgangne uge: De værste skældsord samt et forsøg på at få mig fyret. Naser, sådan opererer man måske nok dér, hvor du er født. Men ikke i Danmark.«

I mit univers er det åbenlyst, at Qvortrup her trækker racismekortet – antyder, at Khader ikke er en rigtig dansker, fordi han er født syrisk muslim.

Det er modbydeligt skrevet.

Det er simpelthen noget svineri.