Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

Snowtiger
Venstre vil indføre fascistisk lovgivning (for hunde)
13. august 2009 12:06
 [464 ]    [6 ]   Anbefal

 

Billede: Er den farlig? © Jens N. Roved

Dette indlæg er forfattet af min bror, som er tidligere hundefører i flyvevåbenet.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/08/12/224505.htm

De er jo helt ude at skide i bondepartiet i denne sag!! Den eneste holdbare løsning er at gøre øremærkning lovpligtigt på alle hunde. Dernæst at gøre en ansvarsforsikring lovpligtig og over en årrække knytte et aftenskolekursus til denne som forudsætning for at kunne få forsikring - en teoretisk hundeejerprøve. Ligesom man tager f.eks. fritidssejlerkursus. Den der slags fascistisk lovgivning gør da ikke andet end at skabe et gigantisk sort marked for hunde uden papirer...

Problemet med kamphundene er i lige så høj grad et problem med ejerne, hvis man løser dette f.eks. med et lovpligtigt kursus, løser man meget. Og hvis forsikringsselskaberne er smarte sætter de præmien meget højt på de hunde, som er farlige (og de hunde som man evt. ikke kan klassificere pga. manglende papirer), hvilket også vil medvirke til at løse problemet...

Socialdemokraterne har da i dette tilfælde helt anderledes fornuftigt fat i sagen: http://politiken.dk/politik/article766767.ece

Der henvises i øvrigt til den verserende debat om emnet: Jeg har købt mig en muskelkat

For nu at føre tankegangen lidt videre fra min bror så kan man jo prøve at oversætte venstres forslag:

Hvalpe til mennesker (herefter kaldet børn) uden stamtavle skal aflives. På den måde vil Venstre styre avlen på børn i Danmark, så børn med kampsoldat- / kampmuslimgener efter en årrække bliver udryddet.

Det fortæller velfærdsordfører Flemming Møller (V), som over for Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag løfter sløret for, hvordan han i praksis forestiller sig at udmønte det forbud mod kampsoldater, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede forleden.

Grundtanken er, at man udelukkende ved at styre avlen kan få udryddet mennesker med kampsoldatens aggressive gener.

Kampsoldatgener

Derfor skal alle hvalpe til mennesker, hvis forældre ikke er registreret, aflives. For man ved ikke, om de har kampsoldatgener i sig.

- Det er klart, at gadekryds vil blive fanget i dettte. Men det er nødvendigt, for vi ved i dag ikke, hvilke gener de har. Derfor er vi nødt til at skære fuldstændig skarpt og sige, at deres børn skal aflives, siger Flemming Møller til Jyllands-Posten.

Når systemet er kørt ind om nogle år, vil det imidlertid godt kunne lade sig gøre at få et gadekryds. Hvis f.eks. en stambogsført kvinde får børn med en stambogsført rød socialist, skal børnene ikke aflives. Her vil der være dokumentation for, at de ikke har kamphundegener i sig. Avleren skal imidlertid sørge for at registrere, hvem forældrene er.

Flemming Møller forudser ikke, at forslaget vil være videre populært. F.eks. vil en tæves børn skulle aflives, fordi ejeren ikke kan dokumentere, hvilken strejfende han, der har bedækket den.

 

 

Send til
Debat  6
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
13.08-2009 | 12:22 af Lars Nunnegaard
Jeg mener at vide, at mærkning, registrering og en ansvarsforsikring allerede nu er lovpligtigt.
Ellers meget enig i dine betragtninger!
 
13.08-2009 | 12:26 af Kristian Mortensen
Kampsoldatgener? Er det ikke dem Venstre skal bruge i Afghanistan?
Men jo jeg frygter også hvad der kommer næste gang fra VKO
 
13.08-2009 | 12:28 af Kristian Mortensen
NB: Har du udstyret din Skt Bernhardshund med et ølanker?
 
13.08-2009 | 12:34 af Isabelle Mandel
Mærkning og registrering er ikke lovpligtigt, men ansvarsforsikring er det.
Dog ved jeg ikke rigtig, hvordan nogen kan have styr på, om hundeejerne har sørget for en ansvarsforsikring - og hvis en hund volder skade, er det jo lidt for sent at gøre noget ved det.
 
13.08-2009 | 12:35 af Jens N. Roved
Egentlig er det min fars - og han har et cognac-anker til den, men det sidder ikke på hunden - skandale!
 
13.08-2009 | 12:37 af Lars Nunnegaard
Isabelle,
Det troede jeg , da mine hunde de sidste 22 år har været øretatoveret og senere chipset med registrering i dansk Hunnderegister.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl