Vort samfund er tilsluttet (link her) ICF under WHO. Alligevel tillader vi os at have eksempelvis aktivitetsberøvelse i stor stil. Hvordan kan man synes, at det er retfærdigt over for mennesker at frarøve dem muligheden til aktivt at deltage i samfundet, når nu vi har tilsluttet os en række vedtægter, som foreskriver, at vi skal gøre alt for at sikre disse muligheder.

Det koster naturligvis skattekroner, men den form for kassetænkning er desværre symptomatisk for store dele af den danske befolkning og politikere - for i stedet for at kigge på, hvad det samlet set koster et samfund at have syge mennesker gående rundt, så kigger man kun på, om der er røde tal på bundlinjen i hver enkelt kasse for sig - for UHA DA nej - tænk hvis det gennem en samlet opgørelse viser sig, hvor mange penge samfundet som helhed (og altså også den 1/5 som bærer den økonomiske byrde) ville kunne spare ved at bruge skattekroner på at arbejde forebyggende og skabe en bedre almen sundhedstilstand på alle områder. Så kunne det jo på lang sigt være, at den økonomisk bærende del af befolkningen kommer til at bestå af MERE END 1/5 af befolkningen. UHAUHADA - men den misundelse, som den borgerlige del af befolkningen (inkl. mange S-vælgere) disker op med, er simpelthen afskyelig i forhold til bæredygtig langsigtet udvikling. Man vil hellere have mere til sig selv på kort sigt end man vil have involveret en større del af befolkningen i at skabe langsigtede forudsætninger for, atalle kan få mere til sig selv.

In the words of the 20th-century British publisher, socialist, and humanitarian Sir Victor Gollancz (1893—1967): "The plain fact is that we are starving people, not deliberately in the sense that we want them to die, but willfully in the sense that we prefer their death to our own inconvenience" (1946, p. 192).

Det er vigtigt at sætte tingene i perspektiv. Formynderiet over for - og umyndiggørelsen af de svagest stillede har aldrig været større end i de forløbne 8 år. Og hvad skal det tjene? Tilsyneladende ikke til andet end, at lovgiverne kan stikke de penge, som tjenes ved formynderiet og umyndiggørelsen, direkte i egen og egne rækkers lommer. Og så tillader de sig ovenikøbet ivrigt at deltage i - og konstant hælde benzin på det bål af misundelse, som udgør værdikampen, og som det er lykkedes dem at instigere i deres undersåtter over for alle de svagest stillede, som skulle udleve den skam at 'få noget' af samfundet uden at levere 10 gange så meget i modydelse. Det er en afskyelig småborgerlig og patetisk holdning til sine medmennesker.

Og de virkelige syndere er hr. - og fru Danmark, som lader sig trække rundt ved næsen af den misundelsesværdikamp, som i teorien er rettet imod pamperi og magtfuldkommenhed, men som alene går ud over de svageste og hjælper til at sikre de siddende magthavere endnu mere pamperi og magtfuldkommenhed end man i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig, at nogen anden regering skulle have sluppet afsted med. Og grådigheden fra magthaverne vil ingen ende tage - tag blog magtcentraliseringen i de sidste 8 år som et udmærket eksempel. Magten ligger idag næsten fuldstændigt hos regeringen - kommunerne har intet at skulle have sagt. Alligevel er det kommunerne, regionerne, skolerne, embedsmændene, sygeplejerskerne, pædagogerne og alle andre offentligt ansatte, som det lykkes regeringen at få de småborgerlige perfide vælgere til at skyde skylden på. For misundelsen skal jo rettes imod alle, som råder over skatteindtægter (såvel forvaltning som individ) - bortset fra regeringen.

Denne misundelsespolitik er ikke sund for hverken individ eller gruppe. World’s Population Equal to 100 People

Ordforklaring: formynderi sb. itk. tilsidesættelse af nogens ret til at træffe selvstændige beslutninger ud fra en bedrevidende mening om hvad der er i vedkommendes interesse.

ICF, international klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand: http://www.marselisborgcentret.dk/forskning-udvikling/icf/