Send mig straks det der nye ID
Jeg har måtte bestille ny Digital Signatur ved DanID. Har fulgt vejledningerne slavisk - og må jeg tilføje: det er vist nok femte gang jeg aktiverer ny Digital Signatur; så jeg er ingen novice.
DanID's hjemmeside vil gerne have lov til at installere ActiveX på min pc. Fair nok. Jeg har tillid til dem (lidt endnu). Men installationen går ikke automatisk i gang og jeg oplyses hvorfor det måske ikke sker. Lange forklaringer om, at IE8 blokkerer og jeg skal tillade installation og pop-ups.
Men det sted, som de beskriver, jeg skal tillade dette optræder ingen steder. Således ingen mulighed for at tillade det der skal tillades.
Slutteligt kan jeg, hvis instruktionen ikke har hjulpet, klikke på et link til hjælp fra DanID.
Hjælpelinket er dødt - forældet eller forkert.
Please! Kan jeg få tilsendt det der nye NemID som jeg alligevel skal skifte til inden årets udgang.