Prøv at vende denne historie om og forestil jer hvilke træstammer der ville vælte ned over den ledige, hvis vedkommende havde opført sig sådan overfor en arbejdsgiver!

Her i husstanden tog en ledig selv kontakt gennem det personlige netværk, til en offentlig arbejdsgiver, der havde et ret specifikt kontor indenfor den lediges specielle speciale fra universitetet.

Allerede ved første kontakt kom forslaget fra pågældende ministerium om løntilskudsjob på bordet. Den ledige så det som sin gode mulighed for at komme til at få fingrene ned i det praktiske arbejde med det som universitetets viden havde givet.

I starten af maj var der så en samtale hvor det oplystes at der var to andre personer som også ville blive kaldt til samtale til samme opgave.

Denne ledige blev efter en uge oplyst på telefonsvarer om, at vedkommende var valgt som den ministeriet ville ansætte i løntilskudsjobbet.

Her begynder så ’historien’.

Den ledige blev himmel henrykt og jublende glad, da der nu viste sig lys i den ørkesløse vandring = mulighed for at få styrket sine kvalifikationer og få noget mere meningsfuldt at bruge dagen på, end skrive ansøgninger og søge efter jobs.

Den ledige forsøgte gentagne gange om dagen de næste tre dage, at få fat i ministeriet og den kommende arbejdsgiver for, at aftale det nærmere forløb. Men forgæves.

Efter en uge lykkedes det endelig at få svar. Det oplystes at der var start på jobbet den 1. august 2010 og at de nærmere omstændigheder skulle aftales senere per telefon.

Tidspunkt for dette telefonmøde tilgik den ledige efterfølgende.

På dagen for dette telefonmøde tikkede der kort inden en email ind, der beklagede at der var gået kuk i noget planlægning og mødet ville blive rykket til to dage senere.

Overmorgenen oprandt. Historien gentog sig desværre. En email beklagede et force majure møde og det oplystes at opkaldet ville komme to timer senere. Den ledige ’laver jo ikke noget’, så man kan jo bare skalte og valte med tiden.

To timer og 30 minutter senere: telefonen ringede med en forholds kort orientering om sagens status. Løntilskudsstillingen ville, af økonomiske årsager, ikke blive oprettet alligevel. Men tak for interessen og stor beklagelse.

Således har husstanden lagt ferieplaner med delebørn ud fra de givne omstændigheder. Den ledige har brugt masser af ressourcer på, at gøre sig tanker om sit arbejde for ministeriet og i det hele taget set livet flaske og forme sig – i lyset af det gode ved en stilling.

Men fra ministeriets side har man dybest set pisset den ledige i nakken og stillet alt muligt godt i udsigt hvorefter det blot fjernes. Af økonomiske årsager …

Således dræbes på kort tid enhver lyst til eget initiativ og virkelyst. Hvorfor bruge kræfter på at forsøge at gøre sin situation bedre, når et ministerium på den lumske måde bare kan opføre sig så lurvet.

Tænk hvis den ledige havde gjort noget tilsvarende!