Da der, efter sigende, var mangel på arbejdskraft straffede man de ledige på pengepungen for at tvinge dem i arbejde. Også selvom der ikke var arbejde at få.

Det var dengang vi mente at samfundet havde medgang.

Nu er samfundet i modgang og nu må de ledige igen til læderet. For nu har samfundet en regning at betale - og dén skal de ledige tilsyneladende betale størsteparten af.

Rimeligt - tjo, det kan man vel sige. Vi fik jo af vide dengang, at vi ville blive skyld i samfundets manglende udvikling. Sådan noget skal selvfølgelig straffes.

Andre, såsom politikere, banker og erhvervsliv, skal selvsagt ikke straffes.

I medgang og modgang - uanset hvad, skal de ledige straffes.

(Ironi kan være anvendt)