Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Håndværksmæssig innovation. Et gratis fif.

25. maj 2011 20:58
Visninger  [604 ]   Debat  [2 ]

Her på avisen.dk blev der spurgt om vi havde set Danmarks idéhat.

Spørgsmålet var nok foranlediget af, at det eneste DE kunne fremkomme med, var forslaget om oprettelse af et uafhængigt innovationsråd. Gaaaab…

Tillad mig at foreslå en ting til danske håndværkere. Håndværkere producerer jo og skaber…noget der kan ses og føles på. Forslaget er muligvis en gammel kendt sag, men den er tilsyneladende gået i glemmebogen.

Service, dannelse og opdragelse.

Hov, sagde jeg noget I ikke forstod?

Lad mig forklare:

I ’min’ ejendom, har vi hen over vinteren og foråret fået renoveret opgangen. Første hold håndværkere skulle male trappe og vægge. Andet hold håndværkere lagde nyt tæppe på trappen. Tredje hold håndværkere lagde ny linoleum i indgangspartiet.

Hold a): Ungarere

Hold b): Danskere

Hold c): Litauere

Hold a): Arbejdede i næsten fire uger. Hver eneste dag, var der ryddet op og gjort orden efter dagens arbejde. Intet var efterladt. Hvis en af os beboere skulle forbi, gjorde de straks plads, smilede og hilste pænt.

Hold b): Et menageri af karaktér! Værktøj flød dagligt alle steder. Der blev udvist en manglende forståelse for beboerne, så man skulle tro, at håndværkerne ejede stedet og mente vi var i vejen for dem. Døre blev blokkeret og arbejdet udført på en måde, så det til tider ikke var til at være i sin lejlighed.

Hold c): Åbnede dør, hilste og smilede til alle. Arbejdet udførtes med omhu og præcision og ærekærhed som hold a).

Her er en lille gratis idéhat til danske håndværkere – standen føler sig vist presset og truet af udenlandske hænder:

Udvis service. Mød din arbejdsgiver (det er dem der, der hyrer dig til opgaven) med smil og hjælpsomhed.

Det er muligvis et gammel-råd – men tilsyneladende nyt for hjemlige håndværkere.

 

Lars Nunnegaard har anbefalet dette indlæg.
Del på Facebook
25.05-2011 | 22:08 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.05-2011 | 07:41 af Lars Nunnegaard
Service, dannelse... Er begreber som er gået fløjten indenfor mange brancher, selv indenfor handel og i butikker.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Steen Uffe Tommerup

Har hele livet været et aktivt væsen indenfor diverse foreninger og organisationer og har qua dette et stort og bredt netværk. Livet har lært mig meget om mange forhold; såvel menneskelige som samfundsmæssige. Jeg evner bare ikke at bruge min erhvervede indsigt.
Jeg har gennem arbejdslivet beskæftiget mig med mange forskellige ting og sjældent bundet mine kræfter ét sted.Dettehar givet en ganske anderledes tilgang til dét akademiske liv, jeg nu lever og har åndet i længere tid.

Jeg er noget af en sangfugl når det griber mig og kan synge både højt og længe. Alt fra den danske sangskat ligger mig nært og opererer udfra den filosofi at der er en sang til enhver lejlighed og at intet tidspunkt er upassende. Jeg er en glad motionist og drives af en naturlig lyst til fysisk udfoldelse.Er en kende bibliofil og har svært ved bare at passere en bogstander. Jeg trænger også til briller; måske det er derfor at jeg har vanskeligtvedat passere.

Betragter mig selv som et empatisk lyttende væsen med god indlevelsesevne og gode evner i menneskeforståelse. Går altid til nye mennesker med et positivt sind og ønsker at se det bedste i dem.
Af sind er jeg tolerant og har ikke ret let temperament. Glad for debatter og lange dybe samtaler om stort set alt af denne verden og den næste.
Ydermere har jeg en veludviklet selvindbildningsevne og er totalt blottet for indsigt i egne svage sider- hvilket har reddet mig fra mange nederlag.

Jeg kender ikke til humor, ironi og satire og andre skal helst grine overbevisende før jeg griner med -bare for at jeg ikke skal føle mig udenfor.

Således opfattet om mig selv

Find selv på mere og se med igen i morgen...

Indlæg | 12 | 11.879 | 674
Siden | 2. juni 2007 15:58
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites