Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ros

20. februar 2007 21:23
Visninger  [1450 ]   Debat  [6 ]
Nettet er fuld af illustrationer på, hvor kompliceret det er, når journalister og studieværter skal blogge eller diskutere med læserne eller seerne.

Jeg synes ofte dialogen er meget lidt jævnbyrdig. Det er sjældent, der kommer noget konstruktivt ud af det.

Undtagen her. Jeg tager hatten af for Nyhedsavisens journalister. Jeg kan ikke erindre at have set spor af snobberi eller hånen overfor læserkommentarer. Man tager reelt brugerne seriøst, og det virker til, at dialogen værdsættes. Det gør, at man som debatør virkelig føler sig hjemme her.

Jeg ved ikke, om det er fordi, der endnu ikke er så mange aktive brugere, men tror det egentlig ikke, for der er generelt ligeså mange kommentarer til blogindlæg her, som der er til DR og TV2s journalister. Men diskussionerne er 10 gange mere interessante og konstruktive.

Jeg synes, I bør have en gang velfortjent ros.
Del på Facebook
20.02-2007 | 23:06 af Erik Willumsgaard
yeah! hip hip!
 
 
20.02-2007 | 23:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.02-2007 | 00:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.02-2007 | 03:17 af Danny Hedegaard
Jeg har ganske vist været forbi andre medier på nettet som passiv iagtager af interaktionen mellem medier og læsere, men udover på Urban.dk og her på Avisen.dk har jeg ikke udfoldet mig aktivt, så mit bedømmelsesgrundlag er ret ufuldstændigt?

Umiddelbart er det mit indtryk at de konkurrerende medier til Avisen.dk udvikler deres interaktion som et svar på konkurrencen fra Avisen.dk, mens Avisen.dk udvikler den strategi de hare lagt fra starten?

Det er som forskellen på at være nødt til noget, og så gerne ville det istedet?

Jeg er enig i at læserne på Avisen.dk får oplevelsen af at journalisterne deltager af interesse som en del af en fælles overbevisning om at deres måde at lave avis på er rigtig, og ikke kun nødvendigt?

Som Skandale er inde på er det et godt udgangspunkt for at begge parter føler sig hjemme, veltilpas, og har lyst til at blive fremfor at Zappe rundt.

Kan Avisen.dk iøvrigt registrere vores onlinetid:-) Den tror jeg efterhånden er høj for en del af os?

Altsammen et rigtigt godt grundlag for den videre færd fremad, hvis ikke lige det var for det ubenhørligt sivende økonomiske timeglas for avisen på print?

Uanset udfaldet af aviskrigen tror jeg medarbejderne mens den står på udvikler nogle kompetancer og en erfaring i at arbejde i et tværmederialt miljø der vil eksistere en efterspørgsel efter langt udover den tid det økonomiske timeglas har fået til at vinde krigen for Nyhedsavisen.

Jeg tror derfor at fremtidsudsigterne for medarbejderne selv på Nyhedsavisen er langt bedre end for avisen selv, men jo længere avisen overlever jo dygtigere bliver medarbejderne, og jo større værdi får de alle andre steder de måtte blive ansat om aktuelt skulle blive.

Teamet er ungt. De er med til at forme den nye tid. Dem der former fremtiden, er også dem der bliver brug for i fremtiden:-)

Venlig hilsen

Danny Hedegaard
 
 
21.02-2007 | 09:24 af Anne Pihl Rasmussen
Tak for rosen Skandale - jeg håber, at du bliver.

Selv synes jeg, det både er spændende og anstrengende, at læsere kan reagere så hurtigt og direkte på mine historier.

Spændende fordi jeg selvfølgelig gerne vil vide, hvad I synes, og hvordan mine historier bliver opfattet.

Anstrengende, fordi meget feedback ofte er entydig negativ og ofte - som Christina Agger har påpeget - baseret på en tolkning, som jeg ikke selv kan genkende.

Men konklusionen er alligevel at jeg ikke ønsker mig tilbage til den traditionelle envejskommunikation, hvor man som journalist får en mail eller et brev en gang imellem fra læserne - ellers intet. Det kan nemlig friste til at skrive for kilderne fremfor læserne, fordi de er de eneste, man kender.

Her på avisen har jeg derimod hele tiden på en klarere fornemmelse af læserne.
 
 
11.05-2007 | 18:29 af Aki Paasovaara
Skandale.

Helt enig!
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Skandale
Nok om mig.
Indlæg | 7 | 12.226 | 770
Siden | 22. november 2006 20:55
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites