Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Dyrevelfærd
17. juli 2008 21:46
 [437 ]    [2 ]   Anbefal

Hvad blev der af de svages stemme?!

Danmark er et dejligt land, det indikerer vores national sang. Vores national sang, bliver sunget med stolthed så snart der er en begivenhed, hvorpå man kan presse den ind.

Men kan ikke lade være med at undre mig. Bør vi virkelig være så stolte?!

De fleste af os kan sidde og nikke så snart at politikerne nævner emner som forbedring af ældreplejen, forbedringer af det danske skolesystem osv. Der var rigtig mange som fløj op af deres ellers så magelige sofaer da der var alle de problemer i Århus med børn som led under deres forældres forskruede syn på tilværelsen. Selv politikerne skred fluks til handling da det blev kendt på tv m.m.

Fortæl mig så lige. Hvad skal der til for at få vores kære politikere op af stolene, når der gang på gang ses barbarisk mishandling af forsvarsløse dyr. Disse dyr har ikke engang en stemme. Hvad kan de gøre, når de mennesker de stoler mest på, når de mennesker der burde varetage deres sikkerhed, har et så forskruet syn på tilværelsen, at de mener at det er i orden at mishandle dyret og evt. torturere det til døde?! Schæferhunden Bianca er det seneste eksempel på dette gruopvækkende syn på dyr, der er faldet i de forkerte hænder.

Hvad skal der til, før at der bliver lavet en lov som skal sikre dyrenes retsstilling?! Vi har klagenævn for guderne må vide hvad, som skal sikre at alt går rigtig til. Men hvad med vores firbenede venner?! I løbet af de sidste par år, er der sket en massiv eskalering af sager ang dyremishandling. Hvornår er smertegrænsen nået?!

"Hunden er menneskets bedste ven". Hvis det er sandt, så er det ikke et ligeværdigt forhold, for de følelser, som vi kan se gang på gang, bliver ikke gengældt. Hvad skal dyrene så med fjender, hvis deres venner torturere dem på det grusommeste?

Hør nu her Danmark. Det er vigtigt at vi kommer op fra vores magelige tilværelse i sofaen, hvor vi bander dyremishandlerne langt væk, men ikke handler på det. Der SKAL handles, og det skal være nu. Dyreværnsloven bør og må ændres. Loven er ikke blevet ændret siden 1991, og vil vove den påstand at vores samfund har ændret sig siden da.

Et citat af Mahatma Gandhi:
"En nations storhed og moralske fremgang kan måles på den måde, den behandler sine dyr"

Er vi virkelig blevet så kyniske og selvcentrerede, at vi vil acceptere at dem uden en stemme, mishandles og tortureres?! Er vores moral og etik virkelig på så lavt etblus, at vi ikke kan komme op af sofaen når dette sker, og bede om forandring?! Har vi glemt hvad vi står for? Har vi glemt vores stolthed?

Ved godt at der sidder mange ude i de danske hjem, som er enige med mig, men politikerne hører jer ikke ved at i sidder og diskuterer det hen over middagsbordet. I er nødt til at melde klart ud. Jeg nægter at tro på, at det land jeg holder så meget af, viser så stor ligegyldighed overfor sådan et vigtigt emne. Hvad skal der til? Det skal ikke ende med selvtægt. Det skal gøres muligt for politiet at de kan fjerne dyret fra ejerne, og at vedkommende ALDRIG må have et dyr i sin varetægt igen. Der skal straffe til. Det hjælper ikke at man smækker dem lidt over fingrene med en symbolsk bøde. Det kan ikke have sin rigtighed, at vores folkevalgte politikere ikke kan se hvad det er der er galt. De kan ikke være blottet for empati eller forståelse for vores firbenede?! Så blottede at de ikke kan se, at der skal ske en ændring, og det skal være nu.

Danmark! Hjælp dem som ikke har en stemme

Sisse Grothe

 

Send til
Debat  2
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
17.07-2008 | 21:56 af leon lerche
Hej, Sisse G, her kalder vi vores dyr for bedste venner, hilsen fra. Leon, som kan forstå du vil eksempelvis dyre-politi.
 
18.07-2008 | 11:14 af xandra
Hej Sisse
Desværre sker der ikke mere end at vi bliver oprørte et par uger, og så glemmes sagerne stille og roligt. Der er endda et tilfælde hvor en dyremishandler anskaffer sig et nyt dyr uden at være straffet???

Her er desværre den seneste af disse sager: http://ekstrabladet.dk/112/article1034470.ece

Og her er en oversigt med tidligere glemte sager:
http://www.dyrenesarkiv.dk/Hund.htm

Suk fra Xandra
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl