Ny Alliance jubeldøgn

Sikke en dag, der er ikke noget som succes. Juuhuu synes mange at tænke lad mig være med. Og med en hurtig billet til folketinget i syne er der udsigt til gevinst.

Kampen om Alliancen og den betydning er i fuld gang. Et blik på dagens ledere viser med al tydelighed, at alle har deres egen dagsorden med Ny Alliance. De borgerlige jubler, en styrkelse af Fogh det kan ikke ses som andet. De radikale er færdige, Marianne Jelved må gå af. På den anden side står socialdemokraterne klar med åbne arme, væk fra blokpolitikken og opgør med DF er lige vores vej.

Men det startede allerede i går. Min TV skærm var dagen igennem invaderet af politiske kommentatorer, der strålede om kap med solen. Historisk dag, fantastisk nybrud og vi får et helt nyt politisk landskab. Men hvad var det lige vi fik at vide?

Ny Alliance selv talte i bedste Nyrup stil med mundene fuld af uld. De forskellige journalister forsøgte forgæves, at finde svar på hvad de egentlig vil. Flosklerne stod i kø.

Vi er et pragmatisk borgerligt midterparti som vil danne en ny alliance i dansk politik, blev gentaget i en uendelighed. Vi er som udgangspunkt et borgerligt parti så vi vil pege på Fogh, men ikke betingelsesløst. Vi støtter den som vil minimere DF indflydelse. Vi kan samarbejde med begge sider. Nok er nok sagde Gitte Seeberg og det lød jo meget overbevisende. Men hvad var det lige som var nok. Vi er tilhænger af en stram, men anstændig udlændingepolitik. Vi vil ikke rulle politikken tilbage til før 2001. Det nærmeste Alliancen kom frem med var tonen.

Resten var så vidt jeg kunne høre en kopi af de radikales politik.

På det konkrete plan blev jeg klar over, at det var Gitte Seeberg som var den egentlige årsag til, at de sad der. Hun havde fået nok som Khader formulerede det.

Midt i al virakken ringede telefonen: ”Goddag, jeg ringer fra Epinion”. Ja, siger jeg. ”Vi er i gang med at lave en måling af det nye parti Ny Alliance tilslutning.  Jeg vil godt tale med den som har haft fødselsdag sidst”. ”Det er mig” løj jeg uden blusel. Ingen grund til at forstyrre andre er mottoet her i huset. ”Vi vil gerne høre om du overvejer at stemme på det nye parti. Svar mulighederne er: helt sikkert” ”Det ved jeg ikke, sikkert lyder så definitivt – nej” siger jeg, hvorefter stemmen siger.

” sandsynligvis” Jo, man overvejer jo altid” erklærer jeg. Tak for din deltagelse siger stemmen. Røret lægges på og jeg oplever jeg har også været med på denne historiske dag.

Jeg overvejer ligesom jeg altid gør, hvem jeg skal stemme på til valget.