Jeg er træt af tåbelige og meget lidt gennemtænkte udsagn i hele DR sagen. Lad os se på nogle af påstandene hver for sig.

Licensen er en af de højeste i verden siger Brian Mikkelsen. Den er præcis 186,50 kr. om måneden. Heraf får TV2’s regionale stationer en lille del omkring 10 kr. og så gives noget til sendenet, lokalradioer osv. Så lad os gå ud fra, at DR modtager 175 kr. om måneden.

For det får vi DR1, DR2, P1,P2,P3,P4 og i stigende grad adgang til de samme udsendelser på Internettet, mpeg3 afspillere og mobiltelefoner. Derudover en del andre nyheder, spil fora osv. på Internettet. På tegnebrættet er en historie- og en børnekanal samt en nyhedspipeline på Internettet indenfor samme licens.

I sammenligningen koster basispakken på Viasat udenfor kampagner mellem163 kr. og 213 kr. om måneden alt afhængig af om man betaler for et halvt eller helt år af gangen. For dette fås udover DR’s kanaler (som vi i forvejen betaler over licensen), 3, 3+ og TV2 news.  Her er det så man skal huske direktøren i TV2 udtalelse om, at det koster det samme at have TV2 news kørende i en måned som det koster, at producerer et(ja,-1) Ekstra Blad. Billigt må man sige. Muligheden for at se disse kanaler på Internettet, mpeg3 afspillere eller mobil forligger ikke og ønskes det, ja så er det frem med pungen igen.  Adgang til Sputnik basis koster mindst 50 kr. om måneden. Så er vi oppe på minimum 213 kr. om måneden for et dårligere produkt. Og her taler vi overhovedet ikke  om indholdet. Dernæst er frit valg ikke eksisterende. Det er pakker, der vælges imellem. Der sidder nogle private aktører og bestemmer hvad vi skal se og hvad det skal koste.

Så når mange siger privatiser DR, må man ryste på hovedet. Ingen kan ved deres fulde fem tro, vi får det billigere. Det er en illusion. Nej vi skal nok blive flået noget mere. Samtidig bliver valget om at se DR til et valg om man vil se TV eller ej.

En anden påstand siger, at DR kan leve op til sine public service forpligtelser selvom der spares 300 millioner kr. om året. Det er en helt umulig påstand.

I forhold til EU regulativer må staten ikke støtte andet end public service. Så når Kenneth Plummer går ud og hævder, at det jo ikke er alt DR sender som er public service, viser han sin inkompetence.

Hvis staten(licensen er fastsat af staten, dermed bliver det statsstøtte) har givet DR penge til andet end public service er det altså et brud på reglerne. DR åbner hermed op for sagsanlæg om uberettiget statsstøtte fra de private aktører på markedet. Det er det som TV2 i de sidste mange år har rendt ind og ud af retssalene for at imødekomme og den egentlige årsag til, at TV2 ikke er privatiseret endnu. Der ligger en regning og venter, hvor stor afgøres i retten.

Kenneth Plummers udtalelser dækker imidlertid over en håbløs måde som politikken omkring DR udformes på. Det naturlige ville være, at der forhandles en public service kontrakt på plads og dernæst forhandles om hvad det vil koste, at indfri denne. Sådan foregår det ikke, det er to helt uafhængige processer.

Kenneth Plummer er reelt er havnet i en catche 22. Hvis han skal leve op til gældende EU-regler er han nødt til at indrømme, at DR ikke længere kan leve op til public service kontrakten. Hvis han vil leve op til netop indgåede public service aftale(januar2007) mellem DR og Staten er han nødt til at sige, at det kan ske på trods af nedskæringer.

Den sidste påstand er afledt af den forrige.

Det påstås, at DR er en almindelig virksomhed. Pegefingeren løftes, DR må lærer at afstemme indtægter og udgifter. Problemet her er, at DR ikke selvstændigt fastsætter hverken indtægter eller udgifter. Staten bestemmer licensen og stiller krav til hvad DR må beskæftige sig med af indtægts virksomhed. Samtidig er det ultimativt staten som stiller krav til hvad licensen skal bruges til. Så er vi tilbage igen. Det kræver, at der er en direkte sammenhæng mellem de krav som stilles og de penge som det koster at indfri dem. Men det kan der ikke være når Brian Mikkelsen og andre har fuld tillid til, at uforudsete udgifter i størrelsesorden 300 millioner ikke har nogen betydning for opfyldelse af public service kontrakten.

Hele sagen er noget rod. Den afspejler hvordan kommercielle og ikke kommercielle virksomheder, der opererer på samme felt selvfølgelig vil fungere konkurrenceforvridende ligegyldigt hvilke regler der udformes.  Den afspejler samtidig, at der er rigtig mange aktører(øvrige del af medierne) som fordi de plejer egne interesser og derfor kunne ønske et stække DR lader den ene politiker efter den anden udtale disse håbløse og usammenhængende påstande.

Som seer og lytter sidder jeg i hvert fald tilbage med en oplevelse af en retorik som mere handler om en straffeekspedition. I ligger som i har redt, tæring efter næring, I får ikke en krone mere. Det forekommer bizart.

Jeg kunne da meget bedre tænke mig, at få svar på om politikerne mente den public service kontrakt de indgik med DR?

Hvis ja, hvordan kan de så acceptere den bliver reduceret i et ikke nærmere bestemt omfang?

Hvis de mener DR stadig lever op til kontrakten, hvorfor har de så betalt 300 millioner for meget?

Hvis DR ledelse skønnede der skulle bruges x antal kr. for at leve op til kontrakten, hvordan kan det så lade sig gøre at spare 300 millioner kr.?

Håbet er lysegrønt siges det, tiden vil vise om der overhovedet er nogle af de øvrige medier der kan skaffe mig svar. Eller der err måske nogen her på bloggen med nogle bud.

Vh

Sille