Kære David Trads

Forbruger oplysning: Farvekode: Mit eget blå    David Trads rød      Andre kilder sort

Næste forbrugeroplysning, dette er kun til dem som ønsker at blive lidt klogere i denne sag, jeg er ikke ude i en polemisk diskussion.

David Trads, du skriver i dit seneste indlæg til Mogens Lykketoft, at der kun er en ting du ønsker og det er sandheden. Jeg vil tage dig på ordet og så håber jeg at det ikke kun er Lykketoft der skal have din respekt. Jeg har derfor brugt tid på, at finde oplysninger, lytte det igennem igen og derpå skrive dette. Dette er en større omgang, men jeg vil opfordrer dig til at give dig den tid til at gå det igennem.  Omdrejningspunktet er Søren Gades svar til folketinget fordi så vidt jeg kan se indeholder det alle de afledte spørgsmål.

Fanger:

Svar til folketinget i 2004

Du skriver:

Det, ministeriet sagde i 2004, var, at danske soldater i samarbejde med amerikanerne havde tilbageholdt 31 personer - der senere blev løsladt. Senere præciserede ministeren svaret og gjorde det klart at det var de danske soldater, der have taget fangerne. Jeg synes det første svar er ret præcist: Operationen i marts 2002 foregik på denne måde: En amerikansk kaptajn bad de danske specialstyrker om hjælp til fange nogle eftersøgte, amerikanerne havde ikke selv folk nok til arbejdet. En gruppe danske og amerikanske soldater tog af sted. Aktionen var under amerikansk ledelse. Da soldaterne nåede frem, besluttede amerikanerne at storme den bygning, hvor de formodede eftersøgte fandtes,  mens de danske soldater skulle undersøge andre huse, som amerikanerne troede var tomme. Det viste sig at være forkert – amerikanerne fandt ingen, danskerne fandt de 31 afghanere, der blev taget med tilbage til basen. Med andre ord: Forsvarsministerens oplysninger er 2004 er præcise. Det var helt og aldeles tilfældigt at det var danskerne, der tog fanger.

Jeg er sådan set enig med dig i udgangspunktet. Er det ikke meget naturligt, at der svares sådan når man nu var ude sammen. Men problemet er, at det umiddelbare ikke holder i denne sag. Når man ser nærmere på sagen kommer der en række problemstillinger til syne. Er de danske soldater underlagt den Amerikanske kommando? Kan de det? Og hvad betyder det i givet fald?

Hvis ansvar er det når der tages fanger? Har det betydning om det er danske eller amerikanske soldater som tager fanger? Hvornår er man krigsfange/tilbageholdt? Betyder det noget i forhold til hvordan tilbageholdte/krigsfanger behandles/kan behandles? Hvilken konsekvens havde notatet fra Bush (7.febuar 2002)? Er der forskel i den danske og amerikanske tilgang til og anerkendelse af Genevekonventionen? Er den danske praksis ændret undervejs i de forskellige operationer danske soldater deltager i? I givet fald hvorfor er den ændret, hvis det har været i orden hele tiden?

En af de journalister som er gået på jagt efter svar på mange af disse svar er Jesper Tynell fra DR P1’s orientering. Han viser efter min vurdering, hvordan en lødig journalist arbejder. Idet følgende vil der være link til hans søgen efter svar.

Påstand mod påstand.

De danske soldater i Afghanistan har ikke taget krigsfanger. Det har forsvarsminister Søren Gade under ministeransvar forsikret Folketinget om.

Men en ny dokumentarfilm sår tvivl om, hvorvidt det er korrekt.

I filmen fortæller både danske og amerikanske soldater, at de faktisk har taget fanger og overleveret dem til de amerikanske styrker.

Hvis det er sandt, har forsvarsministeren så misinformeret Folketinget?

Det forsøger ph.d.-stipendiat ved Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet, Anders Henriksen at give et bud på her.

DR2 sender dokumentarfilmen "Den hemmelige krig" på torsdag kl. 20:00. Jesper Tynell

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2006/12/20/173412.htm

Den hemmelige krig rejser centrale spørgsmål?

Torsdag d. 7. december havde den meget omtalte film, "Den hemmelige krig", så endelig tv-premiere. Et af de centrale spørgsmål filmen rejser er, om danske soldater i Afghanistan tog krigsfanger i foråret 2002 eller om fangerne, sådan som forsvarsminister Søren Gade fastholder, kun skal betragtes som tilbageholdte .

Om de bliver kaldt det ene eller det andet gør en forskel for fangerne. Men det gør det også for de danske styrker. Var der tale om krigsfanger, og ikke tilbageholdte, kunne de nemlig slet ikke overdrages til amerikanerne.

USA anerkender ikke fanger fra krigen som krigsfanger og det betyder, at de danske soldater ikke må videregive fanger til de amerikanske styrker, hvis der er tale om krigsfanger .

Lettere er det derimod, hvis personerne betragtes som tilbageholdte . Problemet er bare, at Danmark, i modsætning til USA, ikke må betragte formodede Taleban-soldater fra Afghanistans hær som andet end "krigsfanger". Medvirkende: ph.d.-stipendiat ved Københavns Universtiet, Anders Henriksen. Jesper Tynell

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2006/12/08/173311.htm

Krigsfangenotat med undtagelser

Den danske regering har siden 2002 tilladt danske soldater at udlevere fanger fra krigen i Afghanistan til de amerikanske styrker.

Både statsministeren og forsvarsministeren har gentagne henvist til, at den amerikanske præsident George Bush i et notat i februar 2002 har gjort klart, at selvom fangerne ikke vil få status som krigsfanger, så vil de bliver behandlet som krigsfanger, og derfor kunne man roligt overlade fangerne til amerikanerne.

I det omtalte notat, gør George Bush dog opmærksom på, at der kan blive visse undtagelser.

En af de undtagelser bliver meget hurtigt de forhørsmetoder, som amerikanske soldater får tilladelse til at bruge. Metoder der strider mod Genevekonventionerne.

Det betyder altså, at selvsamme notat fra George Bush, som den danske regering bruger til at forklare, hvorfor det var betryggende at overlade fanger til de amerikanske styrker i Afghanistan - det notat bruger det amerikanske forsvarsministerium som grundlag for at udarbejde de nye omstridte retningslinjer for forhørsmetoder.

Det viser papirer fra det amerikanske forsvarsministerium, der været offentligt tilgængelige siden 2004. Jesper Tynell

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2006/12/05/184823.htm.

Klarhed om krigsfanger

Præsident George Bush besluttede i februar 2002, at fanger fra Afghanistan ikke skulle have status som krigsfanger. 

I stedet skulle de behandles som krigsfanger i det omfang det var ’passende’, hvilket i praksis muligt at udsætte fangerne på Guantanamo for afhøringsmetoder, som normalt betragtes som tortur. Metoder, der senere også blev anvendt i Abu Graib-fængslet i Irak.

Det viser et notat fra det amerikanske forsvarsministerium, som været offentligt tilgængeligt siden 2004

Men selvom amerikanerne i krigene i Afghanistan og Irak på en række punkter altså har fundet det nødvendigt at tilsidesætte Genevekonventionernes regler, så er der ikke behov for at lave konventionerne om, så også danske styrker kan bruge udvidede forhørsmetoder i krigen mod terrorisme.

Det mener Forsvarets Auditørkorps juridiske specialkonsulent, der selv har været i felten som militærjurist i Irak.

Er der behov for noget, mener han, så er det i stedet klarere og skriftlige aftaler om, at de fanger danske soldater overdrager til USA ikke bliver udsat for de afhøringsmetoder, den amerikanske regering tillader, men som er ulovlige for danske soldater at bruge.

Interview: Jes Rynkeby Knudsen, specialkonsulent ved Forsvarets Auditørkorps. Jesper Tynell

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2006/12/20/170702.htm

Særaftaler om tortur

Danske soldater i felten vil i fremtiden få vanskeligt ved at overdrage fanger til amerikanske styrker
Også selvom USA skulle underskrive en særaftale med Danmark, der lover at de danske fanger ikke bliver udsat for de forhørsmetoder, som den amerikanske regering ellers tillader.
Det mener Terese Rytter, der er juridisk rådgiver ved Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre og også underviser dansk militær i, hvordan det skal behandle fanger i felten.
Desuden medvirker juridisk konsulent ved Forsvarets Auditørkorps, Jes Rynkeby Knudsen. Jesper Tynell

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2007/01/05/192801.htm

Linket til Jesper Tynells samlede oversigt er her:

http://www.dr.dk/P1/orientering/temaer/Tema+2007/Krigsfanger+i+Afghanistan/20070130224624.htm

Når man har hørt ovenstående er man meget lidt i tvivl om, at det er gået galt for den danske krigsførelse i hele dette forløb. Danmark har ikke været krigsførende i nær historisk tid og mange af de spørgsmål som jeg rejser i starten er måske nok overvejet i ministerier, men hvilke konsekvenser der skulle drages af svarene er slet ikke præciseret, for slet ikke at tale om kommet rundt og ned i systemet. Man har så at sige skulle lære undervejs.

Jeg tror, at når så mange her på bloggene går så meget op i denne sag og heriblandt undertegnede, så skyldes det netop dette. Regeringen og folketingets flertal har ønsket, at gå med i aktionerne i Afghanistan og derfor har de foregivet, at det var uproblematisk og at vi sagtens kunne overholde konventionerne. Den rene og pæne krig så at sige. Krig er ikke pæn og bliver det aldrig. Jævnfør dagens artikel i Berlingske om HOK manglende information om civile drab på en markedsplads. Vi slår ikke civile ihjel, vi er jo danskere, medmindre det altså kan dokumenteres. Helst et foto af en dansk soldat, der sigter og skyder et lille barn.

Kan alt dette kun bebrejdes regeringen? Nej socialdemokratiet og de radikale må bære en del af ansvaret.

Men når alt kommer til alt, er det regeringens manglende lyst/vilje til at belyse følgerne af vores krigs deltagelse, der er sat under lup her. De råder over systemet og de er ansvarlig for, at de rigtige og fyldestgørende svar tilgår folketing og offentligheden.

Det er ikke sket i denne sag.