Den politiske analyses hukommelse er kort. Igennem de seneste år har der været bred enighed om, at Danmark har haft 3 socialdemokratier. Det oprindelige, Venstre og Dansk Folkeparti. De oprindelige socialdemokrater har oplevet, at deres politik er blevet kopieret i mange sammenhænge.

Tydeligst var det ved valget i 2005, da Fogh og spindoktor Michael Kristiansen pakkede Lykketoft ind som de udtrykte det. Aviser og politiske kommentatorer flød over med artikler om genialiteten ved dette træk. Tanken var, at når man kan få det samme hos dem man kender og kan lide hvorfor så skifte til noget nyt.

Nu har vi så den seneste uge oplevet, at der er blevet vendt op og ned på dansk politik. Ind på scenen er kommet Ny Alliance. De har udløst et stemnings skred. Alle har hidtil været enige om, at det er til fordel for Fogh. Nu er den borgerlige fløj styrket. Venstre og Dansk Folkeparti er i et nu transformeret om til gode gamle dage som borgerlige partier. Underforstået i dette er, at de seneste år politiske manøvre fra især Venstre og måske noget mindre Dansk Folkeparti kun har været på skrømt, så at sige ren taktik. Nu er chancen der for, at få ført ægte borgerlig politik. Og borgerlig politik er tilsyneladende for de fleste medier synonym med skattelettelser.  Så skattediskussionen florerer i aviser, radio og TV.

Det er lidt bizart, at følge fra sidelinien. For det første understreger det, at politiske kommentatorer frem for at leverer politiske analyser først og fremmest har deres helt egen dagsorden. Herunder det, at skabe politisk uro.

Ny Alliance er trådt ind på scenen med tre slagnumre. Skatten ned på arbejde til højst 40 %, Dansk Folkepartis indflydelse skal begrænses og en anstændig udlændinge politik.

Alle tre punkter er først og fremmest i opposition til Dansk Folkeparti. Det kan derfor godt undre, at ingen stiller tvivl om Dansk Folkepartis lyst til en alliance med V,K og Ny Alliance. Jeg synes, at en nærmere analyse er nødvendig.  

Dansk Folkeparti har jo ligesom Venstre forsøgt en transformation hen imod Socialdemokraterne. De har givet udtryk for, at de var de naturlige forsvarere af velfærdsstaten og det er lykkedes dem rimeligt godt, at få det budskab igennem. Ikke nogen skattelettelser til rige danskere. Skal skatten lettes, så skal det ske i bunden. Ældrechek, øget hjemmehjælp og forbedret sygehusbehandling har været nogle af deres slagnumre.

Dansk Folkepartis berettigelse er, at de bevarer den position samtidig med, at de holder fast i deres udlændingepolitik.

Hvordan kan de så beholde positionen? Ja, de kan jo tage ved lære af NY Alliance. De kan sige, at de først og fremmest er et pragmatisk parti og at de vil søge indflydelse hvor de kan få den. De kan sige, at det ikke handler om hvem man samarbejder med, men hvad man samarbejder om. De vil godt kunne forsvare et samarbejde med Socialdemokraterne og man kunne måske ligefrem sige, at åbner de op for den mulighed vil det for alvor sætte dem i en midterposition.

Dansk Folkeparti vil ligefrem kunne påstå, at de i et samarbejde med Socialdemokraterne er de garantien for at udlændingepolitikken ikke bliver rullet tilbage. Modsat vil de kunne påstå, at de i et samarbejde med V,K og Ny Alliance er garantien for den lille mand.

Så jeg ser situationen med Ny Alliance som meget mere mudret. Der åbnes for mange forskellige samarbejdsmuligheder. Ingen er helt dømt ude.

Bogstavlegen er først begyndt