Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Simon Emil Ammitzbøll vil bruge coach for at klare psykisk belastende ordførerskab

6. oktober 2006 04:00
Visninger  [337 ]   Debat  [0 ]
Efter fem år som udlændingeordfører for De Radikale overlader Elseberth Gerner Nielsen posten til partifællen Simon Emil Ammitzbøll. Opgaven som udlændingeordfører er simpelthen så psykisk belastende, at Elseberth Gerner Nielsen, der har rejst mange personsager, ikke orker det mere.
Simon Emil Ammitzbøll er fra begyndelsen bevidst om det store pres, han vil opleve og overvejer allerede nu at søge hjælp hos en coach eller psykolog, hvis det bliver nødvendigt. For Elsebeth Gerner Nielsen har de belastende sager blandt andet handlet om børn i danske asylcentre, der går psykisk ned eller bliver skilt fra deres forældre, fordi forældrene ikke må bo i Danmark.
»Jeg tror, at det er vigtigt at være bevidst om det psykiske pres fra begyndelsen, og måske skal man gøre det klart, at det vil være acceptabelt , at der er en vis tidsramme for, hvor længe man kan være udlændingeordfører. Jeg har også da overvejet at få en form for supervision, hvis der er mange personsager. Det skulle være for at have en, som man kan tale med for at lukke luften ud af ventilen,« siger Simon Emil Ammitzbøll.
Indrømmelser på udlændingepolitiken er et af de fem politiske punkter, som De Radikale stiller som ultimative krav for indgå i et regeringssamarbejde efter næste valg.
»Det, jeg primært skal beskæftige mig med, er at sikre, at danske statsborgere kan leve i Danmark med deres ægtefælle og børn i Danmark. Jeg synes, det er langt ude, at den danske stat kan bestemme, at danske statsborgere, der forelsker sig i en udlænding, ikke må bo i Danmark med deres partner. Det er en sag, hvor vi både er uenige med regeringen og Socialdemokraterne,« siger Simon Emil Ammitzbøll.
Del på Facebook
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Signe Højgaard Nielsen

Efter et lærerigt og sjovt halvt år på Nyhedsavisen er Signe Højgaard Nielsen skiftet til Fagbladet Journalisten

Minoriteters rettigheder
Indlæg | 9 | 16.181 | 15
Siden | 4. oktober 2006 13:47
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites