Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Nyhedsavisen nedlægger den politiske redaktion

13. februar 2007 09:20
Visninger  [8114 ]   Debat  [31 ]

Den politiske redaktion på Nyhedsavisen bliver nedlagt pr. 1. marts. Sådan lød beskeden fra vores chefer i fredags.

I stedet for at skrive historier, der tager udgangspunkt i, hvad der sker på Christiansborg, skal vi skrive artikler, der tager udgangspunkt i virkeligheden og så derefter føre dem ind på Christiansborg, hvor vi beder politikerne om at tage stilling.

Det lyder umiddelbart som en ganske fornuftig tanke. Det er vel sådan de fleste journalister arbejder, hvis de da ikke lige sidder placeret på Christiansborg i forvejen, men alligevel skriver om noget, der er politisk relevant. Og de fleste emner kan vel rejses politisk.

Vi skal stadig have et par stykker af os, som skal dække politik, men i stedet for at sidde herinde, skal vi fremover sidde på vores hovedredaktion ude på Holmen. Spørgsmålet er bare, om vi får den bedste politiske dækning ved at være her, hvor der sker eller ved at se det hele lidt på afstand?

Det er en diskussion, vi har haft på redaktionen lige fra første dag. Jeg kan godt se, at politik bliver mere vedkommende at læse om, hvis det handler om dig og mig, og hvis der er ”rigtige mennesker” med i artiklerne, og ikke bare politikere, der bræger løs.

Men der er vel næppe nogen, der kunne forestille sig, at Politiken, Jyllands-Posten, Information, Børsen eller Berlingske Tidende lukkede deres politiske redaktion. På de andre seriøse morgenaviser er det mit indtryk, at de tværtimod opruster på det område. For uanset, om vi kan blive trætte af at høre på politikeres løfter om dette og hint, så er det da relevant, hvad de mener og beslutter. Det er trods alt dem, vi har overgivet magten til.

For mig at se, virker det mest af alt som om, at vi for en tid har opgivet at være konkurrent til de gamle dagblade og i stedet satser på lige nu og her at vinde kampen om gratisavismarkedet mod 24timer og Dato.

Hvad siger du kære læser? Tror du, at det er klogt af os at nedlægge den politiske redaktion, eller vil du have den tilbage?

Del på Facebook
13.02-2007 | 09:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.02-2007 | 09:43 af Skandale
Jeg forstår det ikke. Synes ikke det rimer med de tidliger udsagn om, at man vil gøre et abb på JP, Berl eller Politiken overflødig.

Som du selv antyder, så bliver de politiske journalister jo bare ligesom alle de andre. Mon ikke folk kan få hverdags-historier nok.
 
 
13.02-2007 | 09:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.02-2007 | 10:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.02-2007 | 10:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.02-2007 | 10:30 af Erik Willumsgaard
Jeg må sige, at være helt enig med Jacob Knudsen, og kan følge hans argumenter hele vejen.
 
 
13.02-2007 | 10:37 af Skandale
Jeg synes også Jacob Knudsen har fat i den lange ende. Det bliver netop case-journalistik. Det er det helt rigtige ord. Og så kan politikerne få lov til at sige: "Ih, det er også for galt, samråd, bål og brand, undersøgelse, embedsmænd, lynudvalg, hej hej".

Men det ville selvfølgelig give mere plads til sporten.
 
 
13.02-2007 | 10:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.02-2007 | 11:49 af mirjam
Jeg ærgrer mig over beslutningen og er ret enig med famøse hr. Knudsen.

Jeg bliver bestemt rørt af mine medborgeres historier og synes det kan være spændende at læse dem når de bliver serveret på så fremragende en måde som NAs journalister gør det.

Men på mig virker historierne med udgangspunkt i fru hansen lidt mindre seriøse end dem der tager udgangspunkt i et lovforslag fra Christiansborg, og jeg bliver i tvivl om jeg sidder med en avis eller et magasin.

I forvejen savner jeg mere udenrigsstof i NA, og jeg forventer at komme til at savne Christiansborg tilsvarende. Jeg tyr til andre aviser for at stille min udenrigsappetit, og det kunne også blive tilfældet med det politiske.

Når det så er sagt, synes jeg det er godt gået at NA tør prøve nye veje. Og jeg hænger på og lover også i fremtiden at give min allermest bramfri mening om NA.
 
 
13.02-2007 | 12:29 af Signe Højgaard Nielsen
@ Peter Andreas

Bare rolig. Kampen var ikke forgæves. Vi vil stadig bruge kontoret, når det er relevant.
 
 
13.02-2007 | 12:40 af Kristoffer Gravgaard
Ændringen i vores politiske redaktion handler ikke om at overgå fra at bringe Christiansborg-historier til at bedrive case-journalistik om pressede pædagoger.

Vi har valgt at flytte de fem politiske journalister til en nyhedsgruppe sammen med en række andre journalister og lægge Christiansborgdækningen ind i denne gruppe. Her vil både politiske journalister og fagjournalister sammen ideudvikle og researche den slags historier, som Nyhedsavisen skal kendes på.

For os er det et ideal at blotlægge relevante forhold i samfundet og bringe dem på dagsordenen på Christiansborg. Det gør vi samtidig med, at vi kritisk vil følger med i, hvad de politikere, som vi har sat til at administrere landet, bruger deres magt til. Det får vi stadig brug for en Christianborgredaktion til. Nogle af disse historier laves bedst fra et skrivebord på Slotsholmen. Men det afgøres af den enkelte historie og ikke emnet. Basen for vores nyhedsjægere er altså nu på Margretheholm 10 minutter på cykel fra Christiansborg. Med flere journalister i Nyhedsgruppen vil vi formentlig kunne bringe endnu flere gode nyheder med politiske perspektiver og konsekvenser.

Kristoffer Gravggard

redaktionschef

Nyhedsavisen
 
 
13.02-2007 | 13:32 af Allan
Nyhedsavisen er i gang med at afvikle sig selv - den kundeløse Ritzau-konkurrent er lukket - PostDanmark har set lyset og er stukket af - nu lukker I så Christiansborg-redaktionen!

Man spørger sig selv, om jeres famøse pengetank er løbet tør allerede???
 
13.02-2007 | 14:35 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.02-2007 | 15:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.02-2007 | 16:11 af Charlotte
Jeg håber ikke, at det er et krisetegn. For jeg er sgu blevet rimeligt glad for NA!
 
 
13.02-2007 | 17:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.02-2007 | 17:36 af Ole Wejse Svarrer
Jeg synes, at det er utroligt, at der så mange skråsikre holdninger til, hvad ommøbleringen ender med.

Jacob Knudsen lancerede Ugens glade krøbling - ikke journalister og redaktører fra NA. Tror I virkelig, at der sidder så dårlige journalister på NA, at det bliver den type historier, der får forsiden.

Mig bekendt er journalisterne ikke længere væk end deres mobilnummer. Bevares - vi kommer ikke til at løbe ind i MF-politikerne på gangene i samme grad som tidligere. Men mig bekendt har de alle et mobilnummer.

Indrømmet - ommøbleringen kan have en konsekvens for kildeplejen. Men der er jo ingen der har sagt, at vores politiske journalister ikke kan tage et par dage på Borgen, hvis det er det, der skal til.

Derudover: Mig bekendt bliver der lavet fremragende sportsnyheder af journalister, der sidder på sportsredaktionerne rundt omkring. De gør de ved at bruge telefonen og stikke hovedet ud til træning et par gange om ugen.

Og mig bekendt bliver der også lavet sindssygt gode erhvervshistorier (på de andre aviser) af journalister, der sidder på en redaktion i stedet for at sidde på Fondsbørsen dagen lang.

Gode og velresearchede nyheder begynder deres liv på en redaktion med faglig sparring, internet og telefon.

Og til Alpha - ja hvor kunne det godt være fedt, hvis NA kunne lave politisk journalistik på en anden og mere vedkommende måde (for den almindelige læser, forstås) end de etablerede medier.

Og mere til Alpha: Hvad ligger du formuleringen om at det er en reel nedlæggelse af redaktionen? Betyder, at det at al politisk journalistik er slut? Skal det læses sådan, at man kun kan lave politisk journalistik, hvis man sidder på Borgen.

Det er noget fordrukkent sludder.

Jeg synes også, at det er fremragende at flytte de politiske medarbejdere til Hangaren for at styrke indland- og samfundsredaktionerne. Det betyder forhåbentlig, at der kommer flere nyheder om det liv, som almindelige mennesker befinder sig i:

Daginstitutioners åbningstider og generel kvalitet

Skolernes ditto

Automatpiloten hos kommunerne, der hedder førtidspension

Virksomheder, der slipper lidt vel billigt i skat

og så videre...

Og så spørger du hvorfor der ikke er flere, der har en holdnig til emnet. Det er nok fordi, at det er så smalt, at det kun har interesse for en meget begrænset skare af den befolkningsgruppe, der har et pressekort i baglommen.

Mvh

Ole Wejse Svarrer

Nyhedsredaktør, avisen.dk
 
 
13.02-2007 | 17:50 af Alphabeta
Ole,

»Og mere til Alpha: Hvad ligger du formuleringen om at det er en reel nedlæggelse af redaktionen? Betyder, at det at al politisk journalistik er slut? Skal det læses sådan, at man kun kan lave politisk journalistik, hvis man sidder på Borgen.

Lige et par ting:

Først og fremmest, så bliver jeg sgu ærligt talt noget fornærmet over denne kommentar:

»Det er noget fordrukkent sludder.«

Så du mener altså at det jeg siger er 1) sludder, og 2) at kun en fordrukken person kan sige noget sådant.  Helt ærligt, det synes jeg er langt over grænsen.

»Og mere til Alpha: Hvad ligger du formuleringen om at det er en reel nedlæggelse af redaktionen? Betyder, at det at al politisk journalistik er slut? Skal det læses sådan, at man kun kan lave politisk journalistik, hvis man sidder på Borgen.«

Ikke nødvendigvis – ikke i sig selv. Du overfortolker (mere sælgersnak).

Faktum er, at dette er blevet fremlagt som en _anden_ måde at bedrive journalistik på.  Lad mig citere:

»I stedet for at skrive historier, der tager udgangspunkt i, hvad der sker på Christiansborg, skal vi skrive artikler, der tager udgangspunkt i virkeligheden og så derefter føre dem ind på Christiansborg, hvor vi beder politikerne om at tage stilling.«

Sig mig så, at det ikke betyder at journalistikken er anderlides, at tilgangen til den er anderledes. Fortæl mig at det alene drejer sig om at lokalerne ikke vil blive brugt (især set i lyset af at det er blevet nævnt at cde nok stadig vil blive brugt).

»Jeg synes også, at det er fremragende at flytte de politiske medarbejdere til Hangaren for at styrke indland- og samfundsredaktionerne. Det betyder forhåbentlig, at der kommer flere nyheder om det liv, som almindelige mennesker befinder sig i:

Daginstitutioners åbningstider og generel kvalitet

Skolernes ditto

Automatpiloten hos kommunerne, der hedder førtidspension

Virksomheder, der slipper lidt vel billigt i skat

og så videre...«

Jep, ikke at der er noget galt med de historier, men hvis ikke der _også_ bliver taget udgangspunkt i, hvad der sker af lovmæssige tiltag, så ender det jo netop med at blive en stor omgang case-journalistik. Alt det skal du sætte i forhold til udsagnet:

»I stedet for at skrive historier, der tager udgangspunkt i, hvad der sker på Christiansborg, skal vi skrive artikler, der tager udgangspunkt i virkeligheden og så derefter føre dem ind på Christiansborg, hvor vi beder politikerne om at tage stilling.«

»Og så spørger du hvorfor der ikke er flere, der har en holdnig til emnet. Det er nok fordi, at det er så smalt, at det kun har interesse for en meget begrænset skare af den befolkningsgruppe, der har et pressekort i baglommen.«

Haha, ja, eller nørder.

Men oprigtigt talt, så undrer det mig faktisk. Det betyder noget, hvad vi (som læsere) får at vide, hvad vi bliver informeret om. Eller ... Det mener jeg jo så ...
 
 
13.02-2007 | 18:37 af Ole Wejse Svarrer
Udmæket, Alpha.

Jeg går ud fra, at du ved hvad vendingen fordrukkent sludder betyder. Men som en serviceinformation skriver Ordbog over det danske sprog om vendingen:

"skriftlige ell. især mundtlige ytringer, der (helt) mangler virkelighedsgrundlag ell. (navnlig) logisk sammenhæng".

Og jeg mener sådan set, at noget af det, du skriver er noget fordrukken sludder.

Dernæst til substansen:

Ja - journalistikken bliver da anderledes. Det er jo hele formålet med operationen. At der kommer mere journalistik med kød på og færre politiske mellemregninger.

Jeg er da enig i, at vi også skal tage udgangspunkt i lovgivningen fra Borgen. At når en minister kommer med en lov, der forringer eller forbedre hverdagen for nogle mennesker, skal vi da fortælle den historie. Men min pointe er jo netop, at det kan man sagtens og helt uden problemer gøre fra Hangaren.

En lidt overset gevist ved operationen er, at journalister i større grad end i dag får stofområder - altså sundhed, krim og retsvæsen og så videre. Og det må da alt andet lige give bedre journalistik, når det bliver sundhedsmedarbejderen, der under statsministerens pressemøde tirsdag stiller spørgsmål i stedet for at bede en af de politiske journalister om at gøre det.

Det må da give bedre historier til gavn for læserne.

Alt herfra

Mvh

Ole Wejse Svarrer

Nyhedsredaktør, avisen.dk
 
 
13.02-2007 | 18:53 af Alphabeta
»Og jeg mener sådan set, at noget af det, du skriver er noget fordrukken sludder.«

Okay, så du mener at det at jeg forholder mig til det der bliver sagt er noget værre vrøvl. Det er da godt at vide. Det er så nemt at sige "sludder", "vrøvl" og så videre, men igen, så er det bare retorik, for som du kan se ud af mine citater, så forholde jeg mig netop til det vi er blevet oplyst. Så medmindre du kan give mig flere oplysninger, så er din beskrivelse og fortolkning af hvad jeg siger intet andet end ren retorik.

»Dernæst til substansen:

Ja - journalistikken bliver da anderledes. Det er jo hele formålet med operationen. At der kommer mere journalistik med kød på og færre politiske mellemregninger«

Øhm, så konklusionen er at I nedlægger en politisk redaktion, de facto flytter ud fra borgen, for derved at lave mere politisk, men mindre politisk journalistik"? Altså, at I vil lave mere "simpel" journalistik (jvf. dit "uden alle mellemregningerne".

Lad mig citere endnu engang:

»I stedet for at skrive historier, der tager udgangspunkt i, hvad der sker på Christiansborg, skal vi skrive artikler, der tager udgangspunkt i virkeligheden og så derefter føre dem ind på Christiansborg, hvor vi beder politikerne om at tage stilling.«

Dette tyder netop på at I vil tage udgangspunkt i den enkelte case, og jeg mangler til stadighed at få et svar på det. Indtlil videre er du kun kommet med udenomssnak.

»Jeg er da enig i, at vi også skal tage udgangspunkt i lovgivningen fra Borgen. At når en minister kommer med en lov, der forringer eller forbedre hverdagen for nogle mennesker, skal vi da fortælle den historie. Men min pointe er jo netop, at det kan man sagtens og helt uden problemer gøre fra Hangaren.«

Sådan som du forklarer det, så kan man. Helt sikkert. Faktum er bare, at det du siger ikke understøttes af denne udmeldelse:

»I stedet for at skrive historier, der tager udgangspunkt i, hvad der sker på Christiansborg, skal vi skrive artikler, der tager udgangspunkt i virkeligheden og så derefter føre dem ind på Christiansborg, hvor vi beder politikerne om at tage stilling.«

»En lidt overset gevist ved operationen er, at journalister i større grad end i dag får stofområder - altså sundhed, krim og retsvæsen og så videre. Og det må da alt andet lige give bedre journalistik, når det bliver sundhedsmedarbejderen, der under statsministerens pressemøde tirsdag stiller spørgsmål i stedet for at bede en af de politiske journalister om at gøre det.«

Jep, men se mit ovenstående.

»Det må da give bedre historier til gavn for læserne.«

Ja, såfremt man vælger at tage dit ord for det, men det tidligere citat siger noget andet. Så enten omgås  den ene eller den anden sandheden, eller også er nogle bedre til at snakke sælgersnak end den anden.

Nyhedsredaktør, avisen.dk

Jeg kan se at jeg ikke kan få et svar som hænger sammen med udmeldingen som det hele begyndte med. Det er sgu en skam.
 
 
13.02-2007 | 19:22 af Ole Wejse Svarrer
OK - godt og klart skrevet.

Jeg tror, at vi er tæt på en forståelse - og det er jo et stort skridt.

Det er jo ikke mine ord - men Kristoffer Gravgaards. Og jeg ved jo ikke, hvad han præcis mener.

Men når du diskuterer med mig, er du da nødt til at  tage min ord for gode varer. Jeg mener ikke, at det er fair, at du tager mine holdninger og holder dem op mod en anden persons.

Men jeg mener, at vi 1) skal gøre som Kristoffer skriver og 2) også tage udgangspunkt i lovarbejdet på Christiansborg. Men nok mere 1 end 2.

Det var alt for i aften. Der er et site, der skal passe.

Mvh

Ole Wejse Svarrer

Nyhedsredaktør, avisen.dk
 
 
13.02-2007 | 20:47 af Steen Hansen
Hi Signe. Formidabel idé. Selvfølgelig kan jeg godt se, at det for den enkelte journalist er forbundet med ubehag.

For mig at se, frigøres en masse "øjne" til nye områder. Alle andre journalister løber jo i xxxxx på de folkevalgte, tager billeder og mange bliver vildledt.

Det har i øvrigt altid undret mig, hvorfor man slås om at komme først. Det må da være substansen og serveringen, der giver drikkepengene.

Jeg tror, at såfremt NA overlever denne hetz vil det give pote; for idéen med "det åbne rum" er fantastisk og kan på sigt give langt flere sponsorkroner og mere slagkraftig reklamering for salgsbare produkter.

Såfremt investeringen er seriøs, betyder "lidt mere" intet i forhold til gevinsten.

Det var min mening. Hej

Stenus
 
 
13.02-2007 | 21:19 af Ernst Krogager
Jeg forstår ikke helt, at man kan ophidse sig så meget over Nyhedsavisens beslutning om at prøve at gøre tingene anderledes på grundlag af de indhøstede erfaringer. Man skulle tro, det var livet om at gøre!
 
 
13.02-2007 | 21:56 af Skandale
En del synes at skelne mellem Christiansborg og virkelighden. Jeg forstår ikke distinktionen.

Christiansborg er vel også virkeligheden. Ligesom DR, Føtex og Brøndby Stadion er virkeligheden.

Man kan godt skrive artikler bag en telefon. Men jeg mener det er selvbedrag, hvis man tror, resultatet bliver bedre af det.
 
 
13.02-2007 | 23:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.02-2007 | 00:36 af Kristoffer Gravgaard
@Alpha:

"Tværtimod kunne det være rart at høre, _hvordan_ I har tænkt jer at det ikke skal blive sådan. Hvad vil I gøre? Hvordan vil I tage udgangspunkt i livet uden for borgen, droppe den politske redaktion _uden_ at det bliver case-journalistik?"

Det er meget vigtigt at holde fast i, at vi ikke dropper det politiske stof ej heller politiske journalister. Vi dropper at have fem mand fast på Christiansborg men vi dropper bestemt ikke at skrive politiske historier. Vi opretter i stedet en nyhedsgruppe med base på Margretheholmen og arbejdspladser på bl.a. Christiansborg. Den nye nyhedsgruppe består af markant flere end fem mand m/k og har også til opgave at følge med i det politiske liv. Udover de politiske fagmedarbejdere vil der være en række andre fagmedarbejdere, der dækker forskellige områder, som rækker ind i den politiske verden. Ved ikke at møde slavisk på Christiansborg flytter vi fokus fra pligtdækning af politisk stof til prioriteret dækning af politisk stof. Hver dag møder de fem tidligere Christiansborgreportere med den øvrige del af redaktionen og ideudvikler på baggrund af deres forskellige områder og ideer. Når de og deres redaktører mener, der er vigtige ting på Borgen at dække, tager de derind. Men basen på Margretheholmen gør, at det nu bliver historien og ikke det overordnede emne: politik, der gør at man tænder mikrofonen og slår de kritiske ører ud. Det er netop fokus på de gode historier/nyheder, der skal skabe Danmarks bedste morgenavis og ikke bare emner. Historier med eller uden cases afhængig af type og formidlingsbehov.

Vi ved selvfølgelig godt, som mange kloge læsere i ovenstående påpeger, at det her også vi gøre, at vi taber nogen historier og kvaliteter. Men vi tror på, at vi vinder mere end vi taber!

På Nyhedsavisen har vi bevist, at vi ikke er bange for at gå nye veje - også selvom det indimellem koster lidt ekstra. Prisen er at vi også kan tage fejl. Sker det lærer vi gerne af fejlene og retter til. Det vil vi også gøre med denne redaktionelle organisering.

Jeg håber ovenstående ikke falder i kategorien "sælgersnak" ?

Kristoffer Gravgaard

Redaktionschef, Nyhedsavisen
 
 
14.02-2007 | 10:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.02-2007 | 14:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.02-2007 | 15:00 af Signe Højgaard Nielsen
@Lindholm

Flere af mine gode kollegaer har flere gange forklaret, at det ikke handler om at spare. Det handler om, hvordan man bedst mener, at man skal dække politik. Vi fem journalister, der lige nu sidder på Christiansborg flytter ud i vores hangar. Der er altså ikke tale om nogen besparelse, men om en journalistisk prioritering.
 
 
14.02-2007 | 15:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.02-2007 | 01:41 af svaneklink
@ Kristoffer Gravgaard m.fl.

Som en der har et ben i begge lejre (hvilket vil sige Christiansborg og den virkelige verden) ærger jeg mig over at NA omprioriterer i dette tilfælde. Ganske vist har jeg ikke jeres indsigt eller ledelseskompetence, men de verserende sager er meget væsentlige i denne tid. Særligt nu hvor de politiske blokke enten er i færd med at gennemfører politiske tiltag i et uhyre tempo, eller med at sætte rammerne før det kommende valg. Og det er en skam at en avis som NA, der reelt har tilført kvalitet til mediebilledet, ikke kører på fuldt blus i denne brydningstid. Man kan som udgangspunkt sige at der altid sker meget på tinge, men denne periode er efter min overbevisning den mest usynlige , og derfor af samfundshensyn(?) den vigtigste periode at have flest af de skarpe hoveder på tinge.

Og efter at have læst hele denne række af indlæg igennem, bliver jeg nødt til at sige; det er for pokker da lige meget hvor stort kontoret er!! Go e journalister kan sidde og skrive i en autocamper ude på ridebanen, om det skulle til... Men stor ros til den åbne debat og den ret elegante måde at involvere os læsere i jeres interne beslutningsgange. Det er mildest talt imponerende, og NA er da også blevet lidt mere til min avis ...
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Signe Højgaard Nielsen

Efter et lærerigt og sjovt halvt år på Nyhedsavisen er Signe Højgaard Nielsen skiftet til Fagbladet Journalisten

Minoriteters rettigheder
Indlæg | 9 | 16.179 | 15
Siden | 4. oktober 2006 13:47
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites