Da jeg hørte nyheden om, at Køge har fået Danmarks hidtil yngste kvindelige borgmester, den 27-årige Marie Stærke, var det første, der slog mig, at man i en alder af næsten 30 tydeligvis stadig i nogle sammenhænge kan blive anset for næsten at være for ung.

Jeg troede ellers, at når man havde gennemlevet de første tyvere og var godt på vej mod det næste skarpe hjørne – ja, så betød ens alder ikke længere så meget, men derimod ens kvalifikationer, erfaringer og viden. Når man er 27 år, er der som regel nogen et eller andet sted, der har gjort de fleste ting i en yngre alder end en selv.

Men i dag gik det altså op for mig, at om ens alder har betydning er afgjort af, hvad man beskæftiger sig med, hvem man omgiver sig med, og om der er nogen yngre, der har drevet det videre end en selv på et tidligere tidspunkt.

Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil har 30 års fødselsdag denne onsdag og sagde i et interview på morgen-TV, at hun ikke havde tænkt så meget over, at hun nu fyldte rundt. Grunden var, at hun siden hun kom i Folketinget har været blandt de yngste og hovedsageligt har haft midaldrende mænd som kollegaer.

Opskriften på at holde sig ung må altså være, at man bliver ved med at være den yngste i en eller anden sammenhæng. Måske man alligevel skulle overveje stavgang og dermed blive Danmarks yngste stavgænger. Eller måske skulle jeg gå efter at blive Danmarks yngste bridge-spiller. Men hvis jeg gad tjekke det, er den chance garanteret allerede passeret.

Marie Stærke lader til at have fundet opskriften på fortsat at blive kaldt ung. (Om det er en fordel er et helt andet spørgsmål). Men rent faktisk har hun ikke rekorden som Danmarks yngste borgmester. En hurtig google-søgning viser, at Michael Aastrup Jensen i 2001 blev borgmester i Randers Kommune i en alder af bare 25 år. Det er altså kun i kraft af sit køn, at hun slår rekord.