Da jeg i dag surfede rundt på nettet for at finde ud af, hvad der var dagens store politiske sager på en dag, hvor der ingen møder er i Folketinget, faldt jeg over en artikel om, at Anders Fogh Rasmussens kone Anne-Mette Fogh skal være protektor for kampagnen "Vi husker Darfur" på TV2 s hjemmeside.

Min første tanke var, at det ville være oplagt at ringe til cehredaktør på Se og Hør, Henrik Qvortrup, og få ham til at gentage den pointe, han efterhånden har fremsagt flere steder: At Fogh i højere og højere grad inddrager fruen i kampen om de kvindelige vælgeres tillid og stemmer.

Jeg undlod at ringe til ham af flere grunde. For det første fordi jeg indholdsmæssigt umiddelbart syntes, at det var en for "let" historie. Forkert beslutning. Da jeg kom hjem om aftenen, kunne jeg endnu engang konstatere, at vi journalister tænker meget ens. Her blev Qvortrup selvfølgelig interviewet om, hvordan spindoktorer i Foghs bagland har fået øjnene op for hustruens kvaliteter.

Selv om Anne-Mette Fogh Rasmussen vitterligt brænder næsten lige så godt igennem på TV, som flere af de mest garvede politikere og virkelig fremstod meget "anti-spin", som Fogh selv engang har kaldt hende, er jeg alligevel overrasket over, at hun lader til at skulle spille en større politisk rolle.

Jeg havde egentlig troet, at Fogh ville udpege flere kvindelige ministre og på den måde få flere kvinder omkring sig frem for at bringe konen frem i rampelyset.

Rent faktisk sad vi her på den politiske redaktion før jul og tippede på, hvem Fogh kunne finde på at pege på som kvindelige ministre. Én af os nævnte Carina Christensen som et bud, længe før ministertaburetten begyndte at vakle under Lars Barfoed.

Det er selvfølgelig let at påstå, at vi gættede rigtigt dengang, så derfor vil jeg vove pelsen og gætte på to nye kvindelige ministre til næste gang, der skal deles pladser i en borgerlig regering ud.

Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby tror jeg bliver de næste nye kvindelige ministre.