Nu er der jo ikke noget så ukollegialt som at jorde sin egen arbejdsplads, men der er dog alligevel et par forhold, der får mig til at tvivle på Nyhedsavisens overlevelse.

Højt betalte finansanalytikere har i flere år peget på, at wc-papirets habitus giver et fingerpeg om den økonomiske situation i en virksomhed. Kvaliteten af Nyhedsavisens wc-papir får mig til at ane en snarlig bankerot.

Herude er papiret i de genbrugs-grå ruller ligeså stift som pap, og sugeevnen ligger på et absolut minimum – lidt ligesom toiletpapiret i folkeskolen, der bare kørte affaldsstofferne rundt uden at absorbere skidtet. Og så er der slidskaderne efter mødet med bølgepappet. Den sarte hud ’syd for grænsen’ ligner en glidende tackling på et kokostæppe efter nærkontakten med slibepapiret. Kort sagt: Asfalt eksem mellem ballerne. Hvis en virksomhed kun har råd til at smide to øre efter en toiletrulle, så begynder der snart at rulle hoveder. Trust me!

Manglende varme på arbejdspladsen er en anden fysisk faktor, der indikerer snarlig deroute. På Nyhedsavisen bliver der holdt redaktionsmøder i gåsedunsjakker! Journalisterne ligner små oppustede michelin-mænd fra Siriuspatruljen, og folk er så småt begyndt at finde ting, der kan brænde (et bundt Nyhedsaviser med ild i er en glimrende varmekilde, mens limbehandlet træ fra IKEA brænder dårligt og giver hovedpine).

Alt i alt to faktorer der gør det svært at tro på Nyhedsavisen i fremtiden. Og så kan der snakkes nok så meget om distribution, læsertal og journalistik. Det er de små ting, der betyder noget.