Tidligere på ugen annoncerede min partifælle, skatteminister Thor Möger Pedersen, at Skat nu går i gang med at inddrive fra multinationale selskaber, der ikke betaler skat i Danmark.
Selskaberne benytter en benytter en simpel opskrift:
1. Sælg dit produkt i Danmark og tjen en fed profit.
2. Send overskuddet til et datterselskab i et land, hvor skatten er minimal.
3. Indberet det nye overskud til de danske myndigheder: 0 kroner.
Q8 gør det. Nestlé gør det. Og Kraft Food. Og Kellogg’s. Og mange flere internationale selskaber, som trods gigantoverskud år efter år undgår at betale skat i Danmark. Ifølge Skat er andelen af selskaber, der betaler selskabsskat styrtdykket. Vurderingen er, at der kan hentes milliarder ved at slå ned på kapitalfonde og multinationale selskaber, der sender deres indtægter i skattely som Luxembourg, Schweiz, Cayman Islands, Liechtenstein og Bahamas. Her er skatten meget lavere samtidig med at eksempelvis udenlandske myndigheder ikke kan få oplysninger om formuerne og deres ejermand. Ifølge de økonomiske vismænd mister Danmark på den måde skatteindtægter for 7-14 mia. kr. Der kunne laves en hel del investeringer i uddannelse, infrastruktur, nye job og bedre velfærd for den sum.
Problemet er lige så stort i resten af Europa. En omfattende britisk undersøgelse har vist, at over en tredjedel af de 700 største selskaber i Storbritannien ikke betalte skat overhovedet. Tilsammen estimeres det, at mister EU-landene 300-400 mia. euro. om året.
På finansloven blev der afsat penge svarende til 160 ekstra årsværk hos Skat til arbejdet med at inddrive skat og få flere virksomheder til at betale skat. Det er jo fremragende. Og det vil give penge i statskassen. Men hvis vi for alvor skal problemet til livs er det ikke nok, at Danmark tager kampen mod de store selskaber. Det er nødt til at være en international kamp - og i første omgang kunne det blive en fælles europæisk kamp. I fællesskab har vi mulighed for at lægge et helt andet pres på virksomhederne, end hver for sig.
En af de muligheder, der er blevet diskuteret på EU-niveau har været at lave et register, hvor virksomhederne var nødt til at indberette, hvor de er aktive og har datterselskaber, hvilke indtægter de har og hvad de betaler i skat. Et godt skridt ville også være, at EU rydder op i egen baghave (Luxembourg, Schweitz etc.) og derefter går i gang med i fælleskab at forhandle med skattelylande om åbning og adgang til information. Aktuelt diskuteres også to lovforslag om gennemsigtighed og regnskab, der ikke kun har stor betydning for Europa, men også for de fattige regioner i verden. Disse direktiver skal være så ambitiøse som muligt, så vi ikke kun ender med at kunne se, hvad landene betaler i skat i de enkelte lande, men også hvad de burde have betalt - det kan bl.a. ske via country-by-country reporting og project-by-project reporting, så det bliver muligt at se, hvad virksomhederne reelt tjener, og hvordan de flytter deres overskud rundt i verden. Lykkedes det, kan vi for alvor komme skatteunddragelsen til livs.