Her til aften fylder delstaten Iowa alt i de amerikanske medier. På tv kører nyhedsstationerne med foreløbige resultater fra den første afstemning i primærvalgene (Obama vinder overvældende demokraternes kamp med 37 procent, Clinton og Edwards ligger i dødt løb om andenpladsen med 29 procent til hver, og Huckabee snupper republikanernes førsteplads med 33 procent med Romney på en andenplads med 25 procent).  

Jeg er lige ankommet til New Hampshire i det nordøstlige USA. Her er koldt. Utrolig koldt. Og udenfor ligger der omkring en meter sne. Hvis jeg ikke var her på arbejde, og derfor rent faktisk skal udenfor de næste par dage, så var det lige før, at jeg kommer i (meget forsinket) julestemning. Her til aften var der roligt på vejene mod New Hamsphire (vi landende i Boston), men i nat i morgen tidlig kommer de femsporede motorveje til at blive fyldt med mediemaskineriet, kampagnekorpset og alle de løse, som følger de amerikanske primærvalg. For de næste fem dage drejer alt i amerikansk politik sig om New Hampshire og hvem indbyggerne her vil have som deres kommende præsident. De stemmer de om på tirsdag den 8. januar.

Iowa er de første, der har valgt indtil videre, men hvad betyder det? Det er de meget uenige om i fjernsynet, ligesom alle eksperterne, analytikerne, kampagnecheferne og vælgerne er. Iowa er en utrolig lille stat (2,9 millioner mennesker ud af omkring 300 millioner amerikanere) og det er for ekspempel kun 108.000 republikanere, som har kunne være med til partimøderne, der har afgjort afstemningen.

Så spillet er stadig åbent. Fuldstændig åbent. Mike Huckabee, som har fået 33 procent af de republikanske stemmer i Iowa, ligger meget længere nede i meningsmålingerne på landsplan. Rudy Giuliani, som har været frontløber hos republikanerne nærmest siden han besluttede sig at stille op, fik kun tre procent af stemmerne i Iowa, men fører stadig på landsplan.

Så hvad kommer der til at ske? Det er et godt spørgsmål. Jeg har ingen idé. Alt kan ske. Iowa har stemt, næste store afstemning er den lille nordøstlige stat New Hampshire, hvor jeg lige nu sidder og prøver at få varmen på et alt for koldt hotelværelse.

De kandidater, som klarer sig godt her, står godt. Men det er først på super-duper-tirsdag den 5. februar, at vi vil kunne sige mere præcist, hvem der egentlig skal kæmpe for demokraterne og republikanerne om pladsen i Det Hvide Hus.

De næste par dage vil jeg rende i hælene på præsidentkandidaterne (pakket godt ind i min mors røde moonboots og min egen genbrugspels og ekstra strømpebukser) for at finde ud af, om Obama og Huckabee kan gøre det igen, eller de taber pusten og sakker bagud. Lige nu er alle kandidaterne dog enige om en ting. Forandring. Demokraterne kræver forandring (ifølge Edwards er den en regulær flodbølge af forandring, som er på vej). Huckabee siger, at der er brug for en  ny retning i USA. På tirsdag giver vælgerne i New Hampshire os endnu et hint om, præcist hvilken retning det bliver.