Jeg har lige spist frokost i Logan lufthavn i Boston. Min gaffel var fin, men kniven var en lille, bøjelig plastikdims. Sikkerheden gør - ligesom i København - at man ikke må have knive på lufthavnens restauranter. Jeg havde egentlig heller ikke forventet andet.

Til gengæld er jeg chokeret over den manglende sikkerhed i valgkampen. I en uge styrtede jeg rundt i New Hampshire til forskellige vælgermøder og så videre. Ikke en eneste gang er min taske blevet tjekket for farlige ting og sager. Til to af møderne viste jeg godt nok pressekort for at komme ind (Hillary Clinton vælgermøde og Barack Obama-tale), så de skal måske tælles fra.

Alligevel er det flere gange lykkedes mig at komme helt tæt på præsidentkandidaterne, uden at nogen har tjekket mig og mine ting. Da jeg ankom til Mike Huckabees vælgermøde i den lille by Henniker stod dørene på vid gab. Indenfor var forsamlet omkring 300 mennesker, som sad spredt ud i en gymnastiksal (de fleste var der godt nok for at se actionstjernen Chuck Norris, men stadig...). Jeg gik bare direkte ind og op til scenen, hvor jeg stod omkring 1,5 meter fra Huckabee, Norris og resten af følget.

Nu er Mike Huckabee måske ikke det mest åbenlyse mål for angrebslystne folk. Det er familien Clinton til gengæld. Jeg havde hørt, at der var massiv sikkerhed til Hillary Clintons vælgermøder, især når Bill Clinton var med. Alle journalisternes udstyr skulle scannes for at lede efter udstyr etc. Men da jeg dukkede op var der alligevel ikke mulighed for at komme ind som presse. Så mit pressekort blev gemt væk, og jeg stillede mig over i køen med de almindelige amerikanere, som var her for at heppe på Hillary.

Da dørene åbnede stod der en ung mand, som sørgede for, at vi ikke alle sammen maste os ind på samme tid. Syv personer ad gangen fik lov til at komme ind i salen. Jeg stod med mit pas og var klar til tjek. Men det kom ikke. Jeg gik direkte ind i salen, stillede mig oppe foran, og efter tre en halv times ventetid hilste jeg både på Hillary og Bill Clinton. Noget chokeret over, at komme så tæt på dem uden at være tjekket i hoved og...

Selvfølgelig var Secret Service til stede, og de har helt sikkert holdt øje med alting. Men det er alligevel en ret underlig følelse, at - som en mand ved siden af mig til Hillarys fest udtrykte det - "jeg kan ikke komme ombord på et fly, uden at de har gennemscannet både mig og alle mine ting, men jeg kan få lov at hilse på USA s tidligere og kommende præsident uden et eneste tjek" (han var stor Hillary støtte og overbevist om hendes sejr både i primærvalgene og det store den 5. november).

De manglende sikkerhedstjek i New Hampshire fik mig flere gange til føle, at jeg var med til et kræmmermarked på landet og ikke i USA s gigantiske valgshow. Og det er egentlig ret rart at vide, at ikke alting er så paranoidt herovre. Selvom jeg stadig ikke kan få lov til at spise min frokost med en kniv, der rent faktisk kan skære igennem ting.