Jeg er faktisk lidt i chok over, at jeg kan skrive den her blog lige nu. Det seneste døgn har nemlig været lettere hektisk for mig. Vel ankommet til New Hampshire tog jeg sammen med en gruppe andre danske journalister (den amerikanske ambassade har arrangeret turen til New Hampshire, men Nyhedsavisen betaler selv for gildet herovre) ud for at se Barack Obama holde sin første tale her i staten efter sin overvældende sejr blandt demokraterne i Iowa. Men da jeg bagefter skulle skrive om mødet med ham (artiklen kan ses her: Obama prædiker håb og forandring), gik der fire minutter og så døde min computer. Sådan virkelig døde.

Efter et desperat opkald til vores it-guru Nicolai styrter jeg ind en Staples-forretning (ligesom alle de andre forretninger herovre var den ene butik på størrelse med en middelstort dansk indkøbscenter). Den søde mand forsøger sig med ny strømforsyning, mens jeg desperat står og prøver at forhindre at hyperventilere. Computeren er stadig død. Jeg er ved at sætte mig ned på gaden og tude. Som journalist i dag er man virkelig på måsen uden en fin lille bærbar, der kan få dig på nettet. Nyhederne går stærkt.

En ældre journalist påpegede ellers i morges, at han da sagtens vidste, hvad man gjorde uden computere.

"Du ringer bare til stenografen på redaktionen," lød det med et drilsk smil.

Nu kommer det her nok ikke som verdens største overraskelse, men Nyhedsavisen har ikke særlig mange stenografer ansat.

Nå, men tilbage til historien... Redaktionschef Kasper spørger forsigtigt, om det er muligt at klare sig med netcafeer? Jeg tror, han nærmest kan se mit ansigtsudtryk gennem telefonen, for den idé bliver hurtigt droppet igen og jeg finder mit efterhånden ret slidte VISA-kort op af tasken og ind i den nærmeste computerforretning. Med assistance fra Ekstra Bladets fotograf finder jeg en ny maskine. Turen er reddet.

Fire timer senere synes den så, at den skal drille og går i selvsving, mister netforbindelsen og vil absolut ikke tilbage. Ikke engang computerkyndig EB fotograf kan redde den. Så jeg droppede Hillary Clinton her til morgen til fordel for en noget mere uinteressant og ikke super snakkesagelig kvinde i en gigantisk computerforretning.

Jeg er på igen, og der kommer derfor lidt mere fra min hånd de næste par dage. I aften skal jeg til den sidste store tv-debat inden indbyggerne i New Hampshire skal stemme på tirsdag, og en af de næste par dage kommer også historien om mit møde med Chuck Norris.