Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Farvel og tak for denne gang

19. februar 2008 15:19
Visninger  [2540 ]   Debat  [7 ]

Så er det lige ved at være forbi. Overfor mig sidder Michael S. Lund og synger En dag tilbage... for mig, mens vi hamrer i tasterne. I morgen stopper jeg nemlig på Nyhedsavisen for at prøve nye ting. Det har været halvandet fantastiske år herude i Hangaren på et avisprojekt som oversteg alle mine vildeste fantasier. Vi har haft et fantastisk dygtig hold journalister og andet godtfolk herude, som har gjort Nyhedsavisen til et helt særligt sted, der altid vil komme til at meget for mig.

Tusind tak til alle jer, som med fornøjelse læser Nyhedsavisen. Til alle jer, som skriver mails hvis jeg (en ufattelig sjælden gang) er kommet til at skrive noget forkert (eller bare har manglet et komma). Til alle jer, som har gjort Nyhedsavisen til Danmarks mest læste avis og selvfølgelig især til jer, der har læst og kommenteret på min blog.

Jeg ved endnu ikke, hvor verden fører mig hen, men glæder mig til at finde ud af det. Tak for denne gang.

PS. Tak, tak, tak til alle jer skønne, dejlige, fantastisk, skønne, vidunderlige eks-kolleger :-)

Del på Facebook
19.02-2008 | 15:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.02-2008 | 15:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.02-2008 | 16:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.02-2008 | 16:28 af Erik Hulegaard
Held og lykke med den videre journalistiske karriere - stof er der nok af :-) !
 
19.02-2008 | 16:46 af leon lerche
Sara, kan du havd det godt og tak for din dækning af primær-valget, hilsen. Leon, som giver dig et smil.
 
 
19.02-2008 | 17:39 af Danny Hedegaard
Kære Sara Schlüter

Jeg er ked af du nu må søge nye græsgange - jeg er imidlertid overbevist om at det nok skal gå dig som dine øvrige kolleger der nu kommer i samme situation vel i fremtiden.

Er ikke helt sikker på om vi skal forstå det sådan at også Michael S Lund er på vej ud eller han bliver?

I har begge udgjort kapaciteter på udenrigsredaktionen og det har været en fornøjelse at følge jeres blogs og artikler om den verdenspolitiske scene.

I har rejst meget og rapporteret fra fjerne brændpunkter - De gamle medier står stærkt med faste udenrigskorrespondenter - dygtige etablerede erfarne redaktioner og medarbejdere.

Men de har nok også et ret etableret lettere modent fast publikum - I har nok et nyt og et yngre publikum som de gamle aviser godt kunne bruge i deres bestræbelser på at opnå et generationskifte blandt læserne der kan sikre flere af de yngre læsere for fremtiden?

Jeg ser jer som en tiltrængt mulighed for at de etablerede udenrigsredaktioner kunne supplere dækningen med jer repræsenterende et nyt spor byggende på rejsende journalistik og personlige blogs i tilknytning til dækningen af Udenrigspolitikken.

I har nu i halvandet år indarbejdet konceptet - I er  unge, men samtidgt erfarne - dermed i pagt med den generation som de gamle aviser behøver at kunne tiltrække, hvis de skal kunne opnå den fornyelse af læserskaren de pt har så vanskeligt ved at opnå.

Men i øvrigt undrer det mig ikke at Udenrigsredaktionen rammes som de første af de varslede afskedigelser - I er jo dyre i drift!

Storinvestor går efter profit

Af MORTEN NYSTRUP

Offentliggjort 17.01.08 kl. 12:40

Epn.dk

http://epn.dk/kommunikation/medier_underholdning/article1234116.ece

"Lad mig vide, hvis du ønsker at få omdelt for eksempel parfumeprøver, smagsprøver eller andet med avisen. We are in business to make PROFIT - just to let you know," skriver han."

Den journalistiske ambition er åbenbart totalt lagt i graven til fordel for profitten?

Her er Freeways planer med Avisen.dk

30 januar, 2008 - 20:58

Af: Jens Jørgen Madsen

Journalsten.dk

http://www.journalisten.dk/her-er-freeways-planer-med-avisen-dk

"Planen er, at brugerne skal få præcis det, der interesserer dem. Eller rettere, brugernes klik bliver styrende:

"Hvis folk gerne vil have sladder og gossip, så er det det, vi satser på, og hvis de vil have noget andet, så er det det, vi satser på. Det må afhænge af, hvad vi kan analysere om brugerne,« siger Morten Wagner til Politiken."

Det gør avisen billigt at producere - der bliver behov for så dejligt få journalister - det er muligvis den barske forudsætning for avisens overlevelse?

Det er muligt at avisen ikke kan overleve som en journaistisk ambition?

Lykkes operationen med sorte tal på bundlinjen er det blot spørgsmålet om Nyhedsavisen når processen er ført til ende fortsat med rette kan kalde sig for en "avis"?

Måske det blot er en detalje for de nye ejere - de er ubestrideligt dygtige til at drive en forretning - det er muligt at de tidligere ejere ikke var det?

I den situation er det måske meget godt at journalisterne søger over til medier der vil lade dem drive journalistik på aviser der fortsat ønsker at være rigtige aviser på nettet som på print?

Tror at de fratrædende journalister på Nyhedsavisen vil kunne styrke flere af de gamle aviser med nyt blod og nye ideer?

Det er tydeligt at der er et stort indre sammenhold på redaktionen - flot at journalisterne er villige til at give afkald på en lønforhøjelse mod at fyringerne reduceres fra 40 - 36 journalister - det giver forhåbentlig mulighed for at tro på fremtiden for de tilbageblevne - dog synes jeg at udviklingen viser at det pludseligt kan gå stærkt - det derfor er klogt mentalt at indstille jeg på det meste i den kommende fremtid?

Læs også:

Exit Nyhedsavisen

Offentliggjort 31. januar 2008 15:05 | af Danny Hedegaard

http://avisen.dk/blogs/danny_hedegaard/exit-nyhedsavisen-310108.aspx

Venlig hilsen

Danny Hedegaard
 
 
09.03-2008 | 02:38 af Nils Grøngaard
Hej Sara!

Det er selvfølgelig meget sent at kommentere dit indlæg, men jeg håber alligevel, at du ser dette en dag.

Jeg har været meget glad for dine udlandsartikler fra fx Zimbabwe. Udlandsstof er så tit centreret om det velkendte - de gamle stormagter, EU m.m. - mens den "tredje" verden (alene udtrykket siger en masse!) - sjældent beskrives medmindre der lige finder en katastrofe sted (den være sig af menneskelig eller naturlig oprindelse...) Det har du vist vilje og evner til at gøre op med ved at skrive meget læseværdigt om fx Zimbabwe, hvis håbløshed ellers nemt kunne pille læselysten ud af folk. Det er virkeligt flot!

Tak for det og de bedste ønsker for fremtiden!

:-) Nils
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Sara Schlüter
26 år, udlandsreporter. Vild med sko, polkaprikker og udenrigspolitiske analyser.
Indlæg | 40 | 56.994 | 137
Siden | 5. oktober 2006 10:02
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites