I dagens Information får vi endnu engang Asmaas egen version af hvad hun mener istedet for de mange islamofobers fantasifuldheder.
Personlig frihed vigtig
- Hvad synes du om homoseksualitet?
"Jeg kunne aldrig finde på at åbne døren til folks soveværelser. Der er
ikke nødvendigvis en modsætning mellem at være muslim og acceptere
homoseksualitet. Det ligger under den personlige frihed, som er meget
vigtig for mig."
- Skal homoseksuelle have ret til at adoptere?
"Jeg går fuldt og helt ind for Enhedslistens partiprogram, men hvis jeg
skal være helt ærlig, så har jeg ikke sat mig ind i det på dette område."
(Enhedslisten støtter homoseksuelles ret til at adoptere, red.).
- Går du ind for fri abort?
"Ja. Nogle gange er der piger, som har samleje i 14-års alderen, og så er
det vigtigt, at den mulighed eksisterer. For nogle af dem er bare ikke
klar til at blive forældre."
- Du har tidligere været medlem af Socialdemokratiet. Hvorfor skiftede du
til Enhedslisten?
"Socialdemokraterne begyndte at bevæge sig mod højre. Så læste jeg alle
partiernes programmer og fandt frem til, at Enhedslisten står fast på
deres principper og prøver at overbevise vælgerne med deres politik, også
selvom det kan koste stemmer lige nu. Der er ærligt, og det kan jeg gå
ind for.
Ligeledes kan man i Jyllands Posten læse at Asmaa ikke har opstillet for Socialdemokraterne, kun at hun har formuleret et ønske om mulig opstilling.
Og dødsstraf har hun taget afstand fra gentagne gange. Det kom frem allerede i starten af 2006 da hun var studievært på Adam og Asmaa, igen i sidste uge måtte hun via en pressemeddelelse gentage at hun er imod dødsstraf herhjemme så vel som andre steder.
Efterhånden står fremmedhadere, islamofober og oppotunistiske politikere afklædte med masser af tomme anklager.
Hvornår bliver der plads til de politiske diskussioner, lad os da høre Asmaas holdninger til f.eks. socialpolitiken , Danmarks krigsførelse eller menneskerettigheder generelt ?