Magtmisbrug

Der er en del gamle sager om magtmisbrug, som er dysset ned.

Integrationsministeriets Udlændingeservice har imod loven gennemtrumfet tiltag vendt mod flygtninge uden at det har skabt den store blæst.

Hvem husker fx de 70 kurdere, der i årene 2005-2006 under Rikke Hvilshøj  i modstrid med dansk lov gennem to år fik afslag i deres familiesammenføringssager? Sagen er helt parallel med Tamilsagen, som kostede en hel regering livet.

Men på de mellemliggende ti år var offentligheden, pressen, oppositionen og ombudsmanden åbenbart blevet så tilvænnet til de nye tilstande i dansk politisk magtudøvelse, især når det handler om flygtninge, så ingen udover Dagbladet Information løftede et bryn i denne anledning. Rikke Hvilshøj gik ganske vist kort tid efter af som minister, men uden at man kunne se nogen sammenhæng med skandalesagen.

Der blev  i Integrationsministeriet - som en usædvanlig dårlig undskyldning - i sagsbehandlingen af ansøgningerne henvist til en irrelevant lov om tilknytningskrav, som gælder for indvandrere - og netop ikke for flygtninge.

Hvem har givet en undskyldning til de børn, der pga magtmisbrug i Udlændingeservice måtte leve uden deres far flere år længere - dvs. ud over den tid, hvor han måtte skjule sig, sidde i fængsel eller vente på en afgørelse i en Dansk Røde Kors-lejr?

Der er sandsynligvis en del sager, som dysses ned, også fordi der ikke er nogen offentlig interesse for ofrene for det offentlige magtmisbrug.

Konstruktive forslag

Hvis man skal være konstruktiv i stedet for at henfalde til bedrøvelse over magtmisbruget, som trives endog imod lovens bogstav, kunne man forslå at demokratiet bliver indført i den offentlige forvaltning.

Ansatte i det offentlige, som får kendskab til ulovligheder begået af offentlig myndighed burde i fremtiden ikke blot have ret til, men også i de fleste tilfælde pligt til at meddele denne "offentlige kriminalitet" til politiets afdeling for den slags.

Måske ikke kun folketinget, men hver kommune skal have en uafhængig juridisk ombudskvinde eller-mand?

Det er jo ikke sådan at ulovlig praksis ikke i forvejen er kendt af de ansatte, som for det meste kender lovene bedre end alle andre inden for det pågældende område.

De opererer jo efter dem og er uddannet i dem. Så ytringsret og for det meste ytringspligt skal på dagsordenen.

Hvordan forestiller man sig i øvrigt en effektivisering af det offentlige, hvis de ansatte ikke frit kan komme med deres gode ideer og bruge deres kreativitet.

Helle Thorning bad netop i sin tiltrædelsestale om, at de offentligt ansatte skulle bruge deres kreativitet og komme med alle deres gode ideer. Direkte citat!

Men hvordan forestiller hun sig, at de skal komme frem , hvis ikke man har sikret ytringsfriheden?

Det handler jo netop hele tiden om at om at forbedre. Ikke om at straffe. Men en forbedring vil altid i sig indebære en kritik af det bestående. Og det er stort set forbudt i dagens Danmark.

Helle Thorning og SF, som fx i Århus Kommune har stået for større ytringsfrihed for de ansatte, må fremlægge lovforslag som sikrer ytringsfriheden (og straffer dem, som undertrykker den.)

Vi kan tage det offentlige område først for bagefter at udstrække de nye demokratiske rettigheder til det private område, det såkaldte erhvervsliv.