Løkke har udskrevet valg. VKO - blokken er brudt sammen.

Økonomisk vækst bliver bortset fra person-fnidder det store tema i valgkampen. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken vækst, man fremmer. Vækst tænkt som vækst i penge kan sagtens gøre mere skade end gavn.

Enhedslisten stiller i dag krav om, at en vækstpakke ikke skal satse blindt på vækst i almindelighed, men på "grøn vækst". Johanne Schmidt- Nielsen udtaler, at "Der er blevet meget stille om klimaet, også fra S og SF hører vi hele tiden om vækst, vækst og atter vækst. Det gør os bekymrede!"

Klimaet er imidlertid kun et forhold, som man skal tage hensyn til. Hvis vi skal passe på ressourcerne, skal vi have vækst i genbrug. Hvis vi skal passe på miljøet, skal vi have vækst i det økologiske landbrug. Hvis vi skal passe på dyrene, skal vi have vækst i forbruget af grøntsager. Hvis vi skal helbrede sygdomme, skal vi have vækst i forskningen, osv.

Vækst skal være kvalitativ. Jeg ser personligt ingen grund til at stimulere væksten i sodavandsbranchen eller hos coca-cola-skiltemaleren. Men det er jo et holdningsmæssigt og politisk valg.
Jeg ser heller ikke nogen grund til at stimulere vækst i privatbilismen, og det kan jeg komme med mange gode grunde til.

Det er, så vidt jeg kan se, nødvendigt at gøre op med det økonomiske vækstdogme, forstået som vækst i pengemæssig indtjening. Økonomi betyder på græsk i virkeligheden husholdning, jvf også ordet økonoma. Økonomi betyder altså, at man "holder hus med" , ja med sine ressourcer. Ikke at man "scorer kassen."

Det må være slut med den vildledende pengefiksering, som også kvæler så mange kreative ideer om samfundsudviklingen. Menneskelige behov og andre hensyn tages som udgangspunkt og mål.

Liste Ø vil i det ny folketing have nedsat en kommision, der skal vurdere bæredygtighed! Ikke alt kan eller bør gøres op i penge, siger partiet!

http://www.information.dk/271159

Mon SF og Socialkammeraterne er med på den ide? Næppe. Desværre.

Jeg synes , det er vigtigt at støtte op om, at der også politisk skabes et andet vækst-begreb (eller flere) end det, der gøres op i penge. Det er nødvendigt med andre begreber om det værdifulde, som kan blive rettesnor for politikken.

Fra vores eget liv ved vi udmærket godt, at det ikke er penge, det handler om, og nogle af os betaler endog for kurser, hvor vi kan lære netop noget om dette. Men det er, som om politikerne alligevel bare får lov til at gøre pengene til betingelse og mål for hvilke tiltag, samfundet kan eller skal iværksætte.

Der var fornylig en bankdirektør fra Merkurbank, Lars Pehrson, som i et interview fremkom med en velrettet kritik af pengene som værdi. Det er ikke pengene, som er interessante, siger han. Økonomer, politikere og resten af samfundet er nødt til at genopdage, at økonomi betyder at holde hus med vore ressourcer: råstofferne, arbejdskraften og vores evne til at få ideer. Ja sådan!

http://www.information.dk/270842

Jeg har selv tidligere i debatten undret mig over en række gængse økonomiske fordomme:

Penges værdi er en illusion

Al den kredsen om pengene som kilde til samfundsmæssig værdi må i øvrigt ses som en gang kollektiv selvhypnose. Når alle siger, at det er penge,som skaber værdierne, ender det med at alle efterhånden tror på det. Men det er jo netop en illusion.

Pengene er en målestok og et praktisk mellemled i en vareudveksling, men de er også blevet et middel for nogle til at berige sig uden selv at skabe noget. Heraf muligheden for en finanskrise. Og heraf illusionen om at penge skaber værdi. Hvordan skulle de rige ellers retfærdiggøre deres ofte voldsomme indtægter.

Penge er i sig selv som alle, der har sansernes fulde brug ved, i sig selv intet værd.

Det er kun arbejde, også det intellektuelle, - og så naturligvis naturen - der skaber værdier. Og det, der får værdi, er det, vi finder værdifuldt, fordi det modsvarer vore behov.

Genbrug

Vi kunne fx sagtens bevare en mængde af vores faktiske rigdom, hvis vi genbrugte meget mere. Eller beholdt den noget længere før vi smed den ud. Det er åbenbart ikke så attraktivt, så derfor vælger vi i stedet at destruere det, der kunne have været rigdomme. Her er en "værdikamp" på sin plads. Køb-og-smid-væk-samfundet på den ene side og den ansvarlige overvejelse over behov, arbejdstid, ressourcer og miljø på den anden side.

Hvis vi fx valgte at værdisætte grønsager frem for samfunds- og miljøbelastende animalske produkter, ville vi være lige så rige - bare på en sundheds- og miljømæssig bedre og mindre arbejdskraftkrævende måde. Det kræver bare at vi vælger at synes, det faktisk er værdifuldt.

Vi kunne afskaffe reklame, og erstatte den med pligtig objektiv forbrugerinformation. Det kræver bare, at vi er interesseret i produkternes virkelige kvalitet frem for at blive udsat for glittet blændværk.

Supermarkeder overlever, siger nogen, ved at at sælge de plastikposer, som de dovne af os bærer varerne hjem i. De burde forbydes, og i stedet kunne man købe dyrere stofposer, som man ikke bruger til skrald, men vil genbruge. Synd for dem i plastindustrien. Nej, der er masser af arbejdpladser i genbrugsindustrien. Også den der genbruger plastik. Alle steder, hvor unyttig produktion lukkes ned, er der arbejdstid til andre og mere værdifulde ting. (Men nu et jo ikke mig der bestemmer, det må diskuteres).

Bilisme

Hvordan får vi alle de mennesker, som hver dag transporterer sig i hver deres blikdåse 3-4 km den ene vej og 3-4 km den anden vej fra og til arbejde til at transportere sig i busser og tog, så de ikke belaster samfundet længere?

Privatbilismen er en indlysende belastning for hele samfundets økonomi. Der bruges alt for megen arbejdstid på at producere,vedligeholde og fylde tanken på privatbilerne. Bilerne hører i hovesagen hjemme i tyndtbefolkede egne - på landet - hvor det omvendt er spild at have tomme busser til at køre rundt. Hvert år dør mellem 400 og 500 mennesker i trafikken i Danmark. Mest pga privatbilismen.

Er disse forslag (sammen med mange andre praktiske) en del af kriseløsningen? Ja, hvis vi tænker i samfund og ikke i penge. Nej, hvis det er den hovedløse genoptagelse af produktionen på højeste gear, som er målet.

Offentligt arbejde er uproduktivt - eller?

Definitionen af den offentlige produktion som uproduktiv og den private som produktiv er i øvrigt en af de store illusionensnumre, som jeg mener vi må bryde.

* Hvis alle hospitaler og skoler var private og drevet ud fra profitmotiver, og deres ydelser skulle betales som varer,

* og hvis omvendt produktion af mad, klæder og håndværk var offentlig virksomhed, hvor man efter fastlagte regler eller efter ansøgning kunne få tildelt varer eller ydelser,

: ville vi så ikke i stedet have en masse fortalere for det synspunkt, at vi burde spare på maden, tøjet og på reparationen af vore huse, så vi kunne få gang i sygehusene og skolerne, som jo skaber de værdier, som vi jo alle skal
(over)leve af.

Min pointe er, at pengeøkonomien skaber en spændetrøje for tænkningen. Tænker vi alene i pengetermer, mister vi nemt sansen for det, det i virkeligheden handler om, nemlig hvilke menneskelige behov vi ønsker at tilfredsstille og hvordan, vi skaffer arbejdstiden, ideerne og ressourcerne til det.

Kan vi ikke alle huske at spørge vores folketingskandidater, om de har gjort sig tanker om kvalitativ vækst?