Den danske flygtningepolitik trænger alvorligt til at blive strammet op. Mange politikere bruger ordet opstramning, når de arbejder på, at befolkningen skal se bort flygtningenes behov og i stedet flytte fokus til, hvordan man presser de ofte traumatiserede landflygtige til at tilfredstille "samfundets behov". Herved overses det at flygtninge ikke er kommet hertil for at tilfredsstille vores behov. I udgangspunktet kan man sige, at dette er indvandrernes opgave, altså de der kommer som "fremmedarbejdere". Men flygtninge er ikke fremmedarbejdere. Sprogbrugen er ofte ganske slap, når der ikke skelnes klart mellem flygtninge og indvandrere. Men det kan være politisk opportunt at udviske forståelsen af forskellene. Integrationsministeriet opererer nu med termen: Indvandrere fra ikke vestlige lande. Alt "fremmed" i en pærevælling.

Politikerne har ved at tale om stramninger vundet den danske folkesjæl for sig og sikret de borgerlige den politiske magt i snart mange år. For hvem går ind for det modsatte, altså en "slap politik", som oven i købet koster penge. Sprogbrugen er her vigtig. Den, der har magten over ordene og deres brug, har vundet på kamppladsen. Den store besværgelse fra de borgerliges side er blevet truslen om at deres modstandere vil "løsne på den faste udlændingepolitik".

Jeg skal opfordre alle, der går ind for en human flygtningepolitik, til at generobre ordene "stram", "fast" og "konsekvent", så det bliver sværere for de borgerlige at hævde deres førstefødselsret til at virke kontrollerede. Ordene skal vendes kritisk mod magthaverne, som man med rette på mange områder kan sige fører en ganske slap flygtningepolitik.

En flygtningepolitik må jo først og fremmest have til mål at hjælpe og støtte flygtningene, ikke at genere dem og gøre livet sværere for dem og fratage dem rettigheder med lovlige eller ulovlige midler.

Der må strammes op på de lange sagsbehandlingstider, på de passiverende livsvilkår i asylcentrene, på den meget lave økonomiske starthjælp til ny flygtninge, på de uklare vilkår ved tvangshjemsendelser, børn må ikke nægtes samliv med deres forældre i Danmark md henvisning til at de er uintegrerbare osv. Der må også føres en langt strammere politik, når det handler om manglen på praktikpladser i de tekniske uddannelser, hvilket primært rammer unge med fremmede rødder. Der må også straks gøres noget ved den hetz, som føres mod fremmede, især muslimer. Den nuværende passivitet er alt for slap, og truer demokratiet. Og selvfølgelig er det utilgiveligt slapt, at ældre flygtninge, som skal dø i Danmark, nu skal til at leve for en lavere ydelse end de, der betegnes som danske.

Endelig må der naturligvis sættes hårdt ind mod de ulovligheder, der begås helt inde i selve magtens centrum, i Integrationsministeriet, i Udlændingeservice, hvor der er blevet givet ordrer til administrativt at indskrænke de rettigheder flygtninge har, nogle gange med årelang skadevirkning på de krænkede, uden at der skrides ind mod det.

Det såkaldt røde flertal må nu føre en ægte strammmerkurs.