Nogle konservative politikere har åbenlyst og offentligt udtrykt deres ubehag ved Dansk Folkepartis forsøg på at reducere rettighederne hos flygtninge. Fx allerede i 2006.

Formanden for Folketingets indfødsretsudvalg den konservative Alan Niebuhr, mente at den ny lov om at fratage torturofre retten til at blive danske statsborgere (idet man fratog dem de nødvendige dispensationsmuligheder) ville ramme dem, han anså som de forkerte.

                            Alan Niebuhr

Den ny lov skulle ideelt set ramme dem, som ikke gad lære dansk, men som gerne ville have dansk indfødsret med de fordele, det indebar. I stedet havde Søren Krarup fået indføjet en bestemmelse, som betød, at netop torturofre og andre svært psykisk invaliderede, som følge af voldtægter, krigshandlinger og svære tab af pårørende ikke kunne få den dispensation fra fx sprogkrav, som de tidligere havde kunnet få.

De konservative tålte denne fra Søren Krarups side fuldstændigt tilsigtede virkning af loven, selv om det fra deres egen side egentligt var meningen at presse useriøse ansøgere. Med dårlig smag i munden, men selvfølgelig bøjede man sig for at få DFs støtte til fx omfordelingen af velstanden fra de lavere til de højere klasser, hvor de konservatives loyalitet og eksistensberettigelse ligger. Du få lov at tage fra nogle torturofre, hvis jeg får lov at tage fra nogle dårligt stillede.

Således stod der på DRs hjemmeside i 2006:

"Kun få måneder efter VK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale om reglerne for at få dansk statsborgerskab ønsker Det Konservative Folkeparti at ændre aftalen.

De Konservative fortryder, at de gik med til at fratage de torturofre, der lider af posttraumatisk stress-symptom (PTSD), muligheden for at få dispensation for aftalens sprogkrav.

Disse mennesker kan på grund af torturens følgevirkninger ikke lære nye sprog, siger den konservative formand for Folketingets indfødsretsudvalg, Allan Niebuhr.

Ikke forligsbrud
Niebuhr fastslår, at regeringen står fast på aftalen med DF, og siger, at han ikke er ude på at lave forligsbrud.

- Men jeg har fået den konservative folketingsgruppes opbakning til at prøve at ændre det her. Det er ikke særligt menneskeligt over for folk, som har lidelsen PTSD. Det kan ikke være rigtigt, at de simpelthen udelukkes fra starten, siger han."

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2006/04/09/140305.htm?rss=true

http://m.b.dk/article.pml;jsessionid=5026966429BE4046611BA17D86A4B60C.uw...

Man kan kun glæde sig over, at de konservative nu endelig kan blive sat fri til at ændre denne lov, så torturofre og andre svært traumatiserede flygtninge igen kan få mulighed for at blive danske statsborgere og således få større rejsefrihed og stemmeret.

Forræderibegrebet er rædselsfuldt, for det var jo netop med det ord i hånden den norske højrenationalist retfærdiggjorde sin "straf" af dem, vi ser som fuldstændigt uskyldige mennesker.

Han gav sig selv lov til at være både politimand, dommer og bøddel. Pia Kjærsgård og Søren Krarup dømmmer også hårdt, og forhåbentlig inspirerer de ikke en selvudnævnt bøddel, som vil straffe "forræderiet" hos de konservative eller landsforræderiet hos de røde.

Som om DF i øvrigt kan gøre  krav på nogen særlig troskab. Det er et parti på linje med andre, men som med flid deler andre mennesker op i venner og fjender.

Enten er man med partiet eller også er man mod det. Sådan har det altid været med nationalister. De bygger deres selvopfattelse på at tilhøre den rette stamme, hvor andre er udelukket eller udelukker sig selv ved at drive samkvem med andre.

Det er tale om en negativ identitet, som det kræver et stort udskillelses- eller afgrænsningsarbejde at fastholde. DF definerer sig ved denne udelukkkelsesmetoden. Mennesker ses ikke først og fremmest som mennesker, men som tilhørende en national eller en etnisk gruppe.

De konservative har nu snakket med fjenden, (nazisterne ville have kaldt sådanne huamister for jødeelskere). Og de er hermed faldet uden for stammen og kan benævnes forrædere.

Man kunne da spørge forrædere imod hvad? Hvad er det for et hemmeligt broderskab, DF mener at de har indgået i sammen med de konservative.

Det handler vel ikke om det fælles forsøg på at gøre livet surt for de fattigste i Danmark, nej det er ikke et overklassefællesskab, man hentyder til.

Måske handler troskabsforventningen om DFs i egne øjne meget værdifulde forsøg på at "beskytte danskheden mod den indtrængende muslimske trussel". Truslen er ganske vist en illusion, ligesom jødernes trussel mod den tyske nation blot var en brugbar ideologisk opfindelse, og det ved de fleste konservative politikere jo godt.