Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

"Partiprogram"

22. maj 2009 12:30
Visninger  [1140 ]   Debat  [16 ]

Fik i går det SIAD opfatter som deres partiprogram. Sætter det ind i sin helhed, så kan hver og en selv vurdere om "partiet" gør sig fortjent af betegnelser som racister, facister osv.

 

Stop Islamiseringen af Danmark Program juni 2008 De fleste af de nedenstående programpunkter er ifølge sagens natur landspolitiske. Vort mål er nemlig at påvirke landspolitikerne til at tage Danmarks interesser alvorligt. Denne påvirkning vill vi øve ved at vise politikerne at deres mandater er i fare, hvis de ikke meget hurtigt sadler om. På opfordring af Hendes Majestæt Dronningen i hendes nytårstale vil vi specielt give islam modspil ved at modarbejde den fremadskridende islamisering af det danske samfund. Klokken er fem minutter i tolv! Herudover har vi ingen politisk holdning. Vi vil handle fra sag til sag som vor almindelige sunde fornuft byder os. Vi vil ikke påvirke den politiske balance. Vælgerne kan derfor roligt stemme på os, uanset deres eget politiske ståsted eller etniske oprindelse (blot de respekterer den danske måde at være på). Men politiske tiltag, som fremmer Danmarks sag overfor islamismen, vil altid have vor støtte, og såfremt vi får politisk indflydelse på dette område, vil vi være til at forhandle med hvad angår andre politiske spørgsmål. Vort program fremgår iøvrigt af vort navn: vi vil, så godt vi formår og med lovlige midler modvirke den fremadskridende islamisering af Danmark. Men vi gør det uden at opfordre til had mod de fremmede. De er kommet hertil, lokket af vore tåbelige politikere og deres alt for naive vælgere. Og naturligvis for at finde bedre levevilkår end de kunne finde i de lande, de har forladt. Det er såre menneskeligt, men desværre er de kommet i så stort antal at Danmark vil falde fra hinanden, hvis de får lov til at blive i så stort antal som det allerede er tilfældet i dag. Alt for mange af dem har nemlig bragt en fanatisk, dybt intolerant og fordummende ørkenkriger-religion med sig; den samme religion, som holder deres hjemlande i dyb fattigdom og undertrykkelse. Og det betyder paradoksalt nok at troende muslimer nødvendigvis må tage afstand fra det danske samfund, der nu brødføder dem, mens de forsøger at skabe netop den type samfund her i Danmark, som er årsagen til at de er kommet hertil. Pkt. 1 Vi vil arbejde for at de mennesker, der er bosat i Danmark, men som ikke følger og/eller respekterer dansk sæd og skik forlader landet. Dette bør ske så hurtigt at at de ikke opnår politisk magt til at ændre dansk lovgivning. Hvordan dette skal foregå må politikerne og deres vælgere afgøre. Men det er afgørende vigtigt at det sker. Bemærkninger: Den ulykkelige situation, tåbelige politikere og deres godtroende vælgere har bragt landet i, kan desværre nødvendiggøre lov-tiltag, som vil gå ud over uskyldige, såfremt Danmark fortsat skal være danskernes land. Det er nu en gang sådanne sagers natur. Det er dybt beklageligt, men ansvaret for dette ligger hos de politikere, som nægtede at bremse masseindvandringen i tide. Det er vanskeligt at hjemsende uvillige personer. Og måske vil det oprindelige hjemland være uvilligt til at modtage dem. Lad os derfor først slå fast at vi ikke går ind for at fremmede returneres til deres hjemlande via faldskærm ved Flyvevåbenets foranstaltning! Men der kan utvivlsomt forhandles med de pågældende hjemlande, og der kan sikkert forhandles meget mere kontant end det tidligere har været tilfældet. Bedst er det naturligvis hvis uviljen mod at forlade det danske smørhul forvandles til et stærkt ønske herom. Eftersom de fremmede har vist evner til at overskride grænser den ene vej, kan mange også gøre det den anden vej, bl.a. ved hjælp fra slægtninge. Mange rejser jo allerede på ferie i hjemlandet. Den bedste og mest sympatiske mulighed er at tilbyde hjemsendelsesydelser. Sådanne ydelser kan forsvares ud fra i alt fald to synspunkter: 1) Det er danske regeringer, der gennem deres tåbelige politik har tiltrukket de fremmede fra den fattige og overbefolkede tredje verden med nogle i de fremmedes øjne enorme offentlige ydelser. Vi skylder dem derfor en affindelsessum, når vi rydder det tag-selv bord, som vore politikere og vælgere er ansvarlige for. 2) I det lange løb vil det være billigere at betale hjemsendelsespenge end at skulle have de fremmede gående på overførselsindkomster til evig tid, for slet ikke at tale om udgifterne til islamiseringens følgesygdomme såsom bekæmpelse af bandeuvæsen, hævndrab, æresdrab, massevoldtægter, organiseret kriminalitet m.v. SIAD vil ikke for nærværende lægge sig fast på bestemte beløb. Men Danmark bruger omkring 14 milliarder kroner om året til en u-landshjælp. Det er veldokumenteret at denne gør mere skade end gavn. Der er derfor faktisk meget store beløb til rådighed, hvis man beslutter at kanalisere disse penge over til denne nye form for u-landshjælp. En anden måde at opmuntre de fremmedes hjemlængsel på er fratagelse at eventuelt statsborgerskab samt alle overførselsindkomster og anbringelse i ø-lejre, i alt fald af alle udviste, men uanbringelige personer, således som Karen Jespersen har foreslået. Ø-lejrene skal naturligvis være bevogtede. De bør være kønsadskilte og yderst spartansk indrettede, således at den tilbudte forplejning og underbringelse svarer til gennemsnits-standarden for det fattigste land, lejrene rummer anbragte personer fra. Dermed vil de formentlig ikke blive særligt populære som langtids-opholdssteder og derfor økonomisk overkommelige, selv i de tilfælde hvor staten ikke kan inddrive betaling for opholdet. NB: Der er ikke tale om frihedsberøvelse. Ø-lejrene vil jo altid være åbne for udrejse fra dansk territorium. En tredje mulighed er at sikre at al hensyntagen til fremmede skikke, sprog og religioner fjernes fra det offentlige rum. Her er nogle ideer: UDDANNELSEKTOREN: *I folkeskolen gør drenge og piger gymnastik sammen. Om de også bader sammen ved vi p.t. ikke, men der skal ejheller her tages specielle hensyn. * Meningen med at have undervisningspligt i Danmark er som bekendt at der skal uddannes nyttige borgere, der kan gøre en indsats for det danske samfund. Noget sådant hverken kan eller skal forventes af børn, der snarest muligt skal repatrieres. Derfor bør det offentlige naturligvis ikke bruge skatteydermidler til deres uddannelse. * Skolers og børnehavers bespisningsarrengementer må aldrig tage specielle hensyn til religiøse forskrifter. Da svinekød er en del af dansk hverdagskost, skal svinekød indgå i menuen. Alt kød skal være slagtet på human og lovlig vis, og altså ikke halal-slagtet. Hvis forældrene ikke synes om skolemaden, kan de evt. give deres børn med med. * Dansk skal være arbejds- og dagligsproget i alle offentligt finansierede skoler. I naturvidenskabelige fag skal det moderne naturvidenskabelige verdensbillede være enerådende i alle skoler, uanset finansieringsform. Undervisning i ældre verdensbilleder, såsom religiøse skabelsesberetninger og kosmologier henvises til religionstimerne. Overtrædelse bør medføre tab af opholdstilladelse eller indfødsret (statsborgerskab) for den/de ansvarlige. *Forvanskning af skolebøgers indhold gennem udstregninger skal være strengt forbudt, og bør normalt medføre bøde og fortabelse af densk indfødsret, medmindre udstregningerne godkendes af undervisningsministeriet. SOCIALSEKTOREN * Navneregistrering af nyfødte foregår fortsat hos sognepræsten (kirkekontoret). *Tvangsfjernede mindreårige børn anbringes normalt hos danske familier. * Børnetilskud udbetales kun til de tre første børn i en familie. * Offentligt betalt sprogundervisning af indvandrere og flygtninge ophører. * Offentlige midler til tolkehjælp skal begrænses væsentligt. Hovedreglen må være at tolke kun anvendes, når identitet skal fastslås. Herudover må den fremmede selv betale for tolkning (eventuelt kan hans/hendes oprindelseslands ambassade lægge beløbet ud; en anden mulighed er at tegne en retshjælpsforsikring i hjemlandet). RET OG RETSPLEJE * I forbindelse med kriminalsager lægges politiets indstilling til grund for den videre behandling af sagen. Domstolsbehandling kan kun komme på tale, såfremt den fremmede selv møder med en tolk, som han/hun selv lønner. *Dyreværnsloven skal gælde for alle. Slagtning skal foregå under bedøvelse, Hjemmeslagtning, der ikke foregår under hensynstagen til dyreværnsloven og gældende hygiejneforskrifter, skal retsforfølges og normalt medføre bøde og fortabelse af opholdstilladelse eller evt. dansk indfødsret. *Volds- og narkokriminalitet skal - uanset graden, og uanset forbryderens alder og civilstand - som hovedregel automatisk medføre fratagelse af eventuelt tillagt dansk indfødsret og permanent udvisning. *Trusler mod offentligt ansatte retsforfølges strengt og bør som hovedregel automatisk medføre fratagelse af eventuelt tillagt dansk indfødsret og permanent udvisning. * Straffelovens forbud mod polygami (flerkoneri) implementeres energisk. Som hovedregel skal overtrædelse automatisk medføre fratagelse af eventuelt tillagt dansk indfødsret og permanent udvisning. *Den kriminelle lavalder sænkes til et realistisk niveau. *Blodpenge/mandebod, kollektiv (familie-) skyld og andre træk fra den islamiske sharia-lov må ikke accepteres i Danmark. Privat mægling baseret på sharia i straffesager bør normalt medføre bøde og fratagelse af eventuelt tillagt dansk indfødsret og permanent udvisning. *Imamer, som opildner til vold, straffes og udvises for bestandig. OFFENTLIG OPLYSNING *Offentligt finansierede biblioteker skal udelukkende servicere danskere/dansksprogede. *Offentligt betalte oplysningsfoldere og andre former for offentlig oplysningsvirksomhed må udelukkende henvende sig til dansksprogede. *Kønsadskillelse ved offentlige møder i offentligt ejede lokaler må ikke forekomme. Overtrædelse skal retsforfølges og normalt medføre bøde og fortabelse af opholdstilladelse eller evt. dansk indfødsret. ANDRE FORSLAG *Offentligt finansierede integrationstiltag ophører. * Sharia-banklån forbydes. * Der indføres forbud mod markant religiøse påklædninger på offentlige steder. Overtrædelse af forbudet bør normalt medføre bøde og fratagelse af eventuelt tillagt dansk indfødsret og permanent udvisning. NB: Danske kvinder, der tager solbad på offentlige badestrande bør ikke blive overbegloet af fuldt påklædte fremmede mænd og deres følge af burka-klædte kvinder. På en offentlig badestrand er fuld påklædning at betragte som markant religiøs og bør derfor være forbudt. * Kun danske statsborgere bør have stemmeret, også ved lokalvalg. * Værtshusholdere og andre næringsdrivende tilbagegives deres naturlige frihed til at bestemme hvilke gæster de vil se i deres etablissementer. * Ikke-statsborgere har principielt ingen grundlovssikret ret til at manifestere sig politisk, hverken mod den danske stat, mod lovlige danske partier og organisationer eller mod fremmede stater og organisationer. Specielt bør ikke-statsborgeres demonstrationer mod af Danmark anerkendte stater eller til støtte for terroristorganisationer medføre øjeblikkelig inddragelse af eventuelt politisk asyl og administrativ udvisning. (Eksempler: Afbrænding af USA's og Israels flag (iøvrigt også i strid med straffelovens §110e) eller Dannebrog (i strid med straffelovens §194), T-shirts med Osama bin Ladens kontrafej,...). * Flygtniningenævnet nedlægges. "Retskrav" fjernes fra loven. Asylsager tilbageføres til politiets ressortområde. * Den praksis at fremmede er sikrede mod udvisning, såfremt de risikerer en ublid medfart i deres hjemland, tages op til kritisk revision. Danmark skal ikke være ly for mordere og voldsmænd! * Det gøres til en betingelse for tilladelse til at holde moske at den ledende imam/mullah afsværger og fordømmer diverse afsnit i Koranen, som opfordrer til mord og vold mod ikke-muslimer. En fjerde mulighed er at begrænse de offentlige ydelser betydeligt. Hjemmegående gifte kvinder, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, bør fratages dagpenge og kontanthjælp. Kriterierne for hvornår kvinderne er til rådighed er alt for slappe (300 arbejdstimer på to år!). Pkt. 2 Men hjemsendelser har ingen mening, medmindre masseindvandringen bringes til ophør. Den foregår nemlig fortsat, omend i lavere tempo end før 2001. Derfor må der fastsættes realistiske og lave kvoter for modtagelsen af reelle flygtninge. Bemærkning: I VK-regeringens første fireårs-periode kom 42.134 fremmede til landet fra ikke-vestlige lande. Det er godt 10.000 om året. Det er en halvering siden de forfærdelige år under SR-regeringen, men islamiseringen skrider stadig fremad. Den skal stoppes. Vi ser dog ingen grund til at veltilpassede fremmede skal rammes af hjemsendelsesbestemmelser. Men de skal ikke regne med at deres antal vil kunne forøges væsentligt gennem fortsat indvandring. Pkt. 3 For at fastholde rimelige forhold i fremtiden bør straffelovens kapitel 12 revideres, så hjælp til fremmede folkeslags bosættelse i Danmark gøres strafbar på linje med hjælp til fremmede magter (populært kaldet landsforræderi). Bemærkning: Dette bør ske med tilbagevirkende kraft til for eksempel maj 1990, da Borgerlisten "Stop Indvandringen" udsendte sin første advarsel om at dette kunne ske. Der bør ikke være forældelsesfrister for sådanne forbrydelser. Pkt. 4 Tildeling at statsborgerskaber skal begrænses meget stærkt. Det skal fremover være yderst sjældent at udlændinge tildeles dansk indfødsret. Forudsætningerne for allerede tildelte statsborgerskaber skal undersøges yderst omhyggeligt med henblik på annullering af uretmæssigt tildelte sådanne. Pkt. 5 Internationale konventioner skal drøftes med henblik på revision. Bemærkning: Internationale konventioner er ikke hellige og uforanderlige, som Koranen påstås at være. De er menneskeværk og skal naturligvis efterses tid efter anden, således at deres eventuelle uheldige og uforudsete bivirkninger dæmpes eller helst fjernes helt. Pkt. 6 Straffelovens §266b ophæves. Bemærkning: Paragraffen favoriserer islamisterne, idet sandhedsbevis for en påstået krænkelse ikke gør denne straffri. Det krænker retsfølelsen. Som en begyndelse kunne Folketinget vedtage at paragraffen også gælder for fremmedes ringeagtsytringer overfor danskere. Pkt. 7 Det pålægges regeringen at kræve at Europaunionens kommende forfatningstraktet som absolut betingelse for dansk godkendelse fastslår at europæisk kultur hviler på et kristent grundlag. Bemærkninger: 1) Hvis nogen ønsker at udvide dette til at være et hellenistisk-jødisk-kristent grundlag, så for os gerne. 2) Desværre er godkendelsen nu (2008) lusket gennem Folketinget uden den lovede folkeafstemning. Det gør det naturligvis ikke lettere. Men vi fastholder princippet. Slutbemærkninger Vi er naturligvis ikke blinde for at gennemførelse af de ovenstående forslag vil medføre besvær og uroligheder i starten. Ejheller er vi blinde for at en konsekvent gennemførelse over tid antagelig vil fremme den integration, som politikerne sukker efter, men som de har forkludret helt forfærdeligt, al den stund de fremmede er blevet båret på hænder af en vildtvoksende godhedsindustri. Dermed er mange fremmede blevet opmuntret til at danne parallelsamfund og netop til ikke integrere sig i det danske samfund. En konsekvent gennemførelse af vore forslag vil derfor have to ønskelige resultater: En nedbringelse af antallet af fremmede (specielt islamister) og en langt bedre, ja måske endda virkelig succesrig integration af de resterende. I så fald vil SIAD's mål være nået.

Del på Facebook
22.05-2009 | 12:33 af Søs Hansen
Morer mig nu stadig over denne:

"Danske kvinder, der tager solbad på offentlige badestrande bør ikke blive overbegloet af fuldt påklædte fremmede mænd og deres følge af burka-klædte kvinder. På en offentlig badestrand er fuld påklædning at betragte som markant religiøs og bør derfor være forbudt"
 
22.05-2009 | 12:48 af Lars Nunnegaard
Søs Hansen
Skal mændene så gå nøgne rundt? :o))
 
 
22.05-2009 | 12:53 af Søs Hansen
HA HA Nunne, ja man kan jo spekulere på, hvad der menes med fuldt påklædt. Vi må have et påklædning forbudt- skilt sat op ved vore strande. :-D)
 
22.05-2009 | 12:53 af Søs Hansen
Men ellers er det mildest talt uhyggelig læsning.
 
22.05-2009 | 12:54 af Søs Hansen
Eller måske et "tag tøjet af hvis du vi glo" - skilt.
 
22.05-2009 | 12:57 af Lars Nunnegaard
Søs hansen
Jeg tror at fortiden er ved at indhente os. Vi er ikke vaccineret godt nok mod disse holdninger.
 
 
22.05-2009 | 12:58 af Søs Hansen
Nunne jeg er bange for, at du har ret.
 
22.05-2009 | 13:01 af Lars Nunnegaard
Søs Hansen,
Jeg ser det her hvor jeg bor. Alle mystiske nedladende udtryk bliver brugt mere og mere overfor de der er anderledes, uanset om det er hudfarve , arbejdsløse eller handicappede.
 
 
22.05-2009 | 13:07 af Lars Nunnegaard
Søs Hansen
Egentlig ikke underligt. Arven fornægter sig ikke. Tommerup var under besættelsen en højborg for nazisterne, som havde et mindesmærke i Høgsholdtskoven , som efter 1945 blev sprængt i luften.
 
 
22.05-2009 | 13:10 af Søs Hansen
Næh Lars den slags holdninger har det jo med at gå i arv. Det har bare ikke været legitimt at ytre dem i mange år.
 
22.05-2009 | 13:13 af Lars Nunnegaard
Søs Hansen
Du har nok ret i , at det ikke har været legitimt. Men foragten for svaghed hersker mere og mere.
 
 
22.05-2009 | 13:17 af Søs Hansen
Ja den har denne regering jo gjort alt for at puste liv i. Folk er jo bare dovne, hvis de ikke arbejder. Sygdom og handikap er bare undskyldninger, og folks eget problem. Mennesker har kun værdi i kraft af deres arbejde. Helst skal vi alle fungere som programerede robotter. Et koldt, kynisk menneskesyn.
 
22.05-2009 | 13:23 af Lars Nunnegaard
Søs Hansen
Netop. Social-darwinismen har fået overtaget. Vi er kun , hvad vi tjener. Medmenneskelighed er end ikke at finde i Vejviseren. :(
 
 
22.05-2009 | 13:31 af Søs Hansen
Folk har ladet sig hjerrnevaske. Utroligt at det er så nemt. Og det stiller så spørgsmålet HVOR langt man kan få dem til at gå. Er bange for, at der er dannet grobund for noget rigtig grimt. Det skræmmer mig mere end de få islamister vi har her i landet.
 
24.05-2009 | 14:05 af Flemming Nakinge Nielsen
Mænd behøve ikke at tage tøj på, vi har vores skæg.
 
 
24.05-2009 | 14:10 af Søs Hansen
Så er I vel fuldt påklædte, og det skal forbydes. :-)
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Indlæg | 5 | 4.432 | 393
Siden | 15. maj 2009 09:51
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites