Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Historie om skattelettelser

4. september 2007 07:52
Visninger  [605 ]   Debat  [0 ]

Gode venner der spiser sammen:

En lille anekdote om skattelettelser...

Der var engang 8 gode venner, der havde gået i skole sammen; Anders, Villy, Bendt, Margrethe, Naser, Helle, Frank og Pia.

De var faktisk så gode venner, at de besluttede at spise sammen hver dag. Pia kendte en god restaurant.

De spiste alle sammen dagens ret med drikkevarer til 300 kr pr. person, så regningen blev samlet på 2.400 kr.

Bendt og Naser tjente mest, og de foreslog at de skulle fordele regningen efter indkomst.

Da Pia og Frank ikke havde noget arbejde skulle de ikke betale noget.

Bendt betalte 1.000, Naser betalte 500, Helle og Margrethe betalte 300 kr hver, Villy betalte 200 og Anders betalte 100.

De får rabat

De var meget glade for at spise sammen på restauranten hver og dag og hyggede sig rigtig godt og alle var tilfreds med den ordning de havde lavet.

En dag, da de kom til restauranten sagde restauratøren, at de var så gode kunder så nu kunne de få 1/3 i rabat, så de samlet fik en rabat på 800 kr.

Da de var 8 personer foreslog Pia, at dele rabatten i 8 så de fik 100 kr hver. Det ville imidlertid betyde, at Pia og Frank skulle have 100 kr uden at have betalt noget.

Villy foreslog, at man bare kunne dele rabatten på de 6 personer, der betalte noget, - så ville de skulle have 133 kr i rabat hver, - men det ville så betyde at Anders skulle have 33 kr for at spise - ?! Resturatøren foreslog, at de bare fordelte rabatten som de betalte i forvejen, så de allesammen betalte 1/3 mindre end de plejede, så ville det gå op.

Sådan blev det og de fik igen en god middag sammen. Under middagen dukkede spørgsmålet om fordelingen af rabatten imidlertid op som samtaleemne. Anders sagde ”Hvorfor skal jeg kun have 33 kr i rabat, når Bendt får 10 gange så meget”, ”Ja, jeg har kun fået 66 kr i rabat, mens bendt har fået 333 kr og Naser har fået 166 kr” sagde Villy.

Helle mente, at de skulle bede restauratøren om ikke at få rabat alligevel – så ville de ikke blive uvenner.

Pia mente, at det var tarveligt at de rige altid skulle have det bedre og hun ville også have sin andel af rabatten. Margrethe var enig med Pia, hvorfor skulle de rige altid have det bedre?? – hun synes i stedet at de skulle give pengene til en miljøorganisation.

Pia græd og Margrethe bad Frank om at give Bendt en lærestreg – Frank smadrede bendt, mens de andre jublede – dog ikke Naser der var gået udenfor døren.

Dagen efter da de kom til restauranten kom Bendt ikke – han var blevet indlagt, men de spiste alligevel. Da de skulle betale regningen opdagede de imidlertid noget – der manglede 466 kr.

Del på Facebook
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Indlæg | 16 | 12.728 | 69
Siden | 14. november 2006 08:42
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites