Rødvinsreformen efterlader tydeligt billedet af, at det skal overlades til de bedst stillede, magtfulde og rige, at sætte gang i økonomien, samfundets hjul. Med merforbrug i den allerede storforbrugende del af befolkningen skal samfundsborgere nederst i hierakiet se til at grådigheden bliver fodret af deres del af kagen. En grådig reform støttet med sædvane af Pia K, der som altid med sit parti stod klar til give regeringens nu åbenlyse tiltag mod tilvejebringelse af ulighed sit mandat. Pia K er, når alt kommer til alt, ikke den der beskytter de dårligst stillede, den der tænker på lighed og den lille mand. Tydeligt blev det med FOAs åben brev til DF med påmindelse om at DF burde vedstå deres forpligtigelser. For første gang ser vi nu efter syv års tilbageholdenhed Fogh-regeringens virkelige ønske med velfærds- og fordelingspolitikken her til lands - DF ønsker tilsyneladende samme politikker.