Afledt af artiklen ”Motion skader miljøet - tag bilen” med nonsens budskabet om at det var genialt at bruge bilen til stort set al daglig transport, burde spørgsmålet her endnu engang rejses: Hvornår kommer brint-bilen?
Til sammenligning af teknologiens hastighed, hvormed idé bliver til tanke og endeligt færdigt produkt, kan bruges den benzin-drevne bil.
Gottlieb Daimler og Carl Benz, der uafhængigt af hinanden konstruerede de første vogne drevet af en eksplosionsmotor til benzin i 1883 – Ved årtusindeskiftet var der i europa over 3000 automobiler. Ford motor compani blev dannet i 1903 med masseproduktion for øje. Ford T kom i 1908 – under 25 år fra opfindelse til succes! Olieindustri og bilindustri samarbejdede tæt som i dag om konstant at forbedre produkterne. Selvfølgelig lå meget af teknikken fra de damp- drevne maskiner til grund for selve overførslen fra motor til hjul. Men 25 år, plus eller minus og bilerne kørte på gaden.
Og så er der brint-bilen.
Med brint-bilen er det langt anderledes. Al teknik og viden om selve bilen er til stede. Selv brændselscelle teknologien har mange år på bagen. Brændstofceller er ikke en opfindelse af nyere dato. Englænderen, jurist og fysiker, Sir William Robert Grove, kom med tanken i 1839 - for 160 år siden – Man kunne skille vand til ilt og brint ved hjælp af elektricitet, derfor måtte man også kunne skabe elektricitet ved at føre ilt og brint sammen på en passende måde uden forbrænding. Han skabte den første brændstofcelle. Siden er den dukket op med mellemrum, indtil den i sidste halvdel af 1900-tallet blev gjort til genstand for intens forskning - og brug. Den benyttes til drift i ubåde og til elforsyning i rumfartøjer. Som stationær drivkraft benyttes den også på grund af sin gode økonomi, og Hamburgs el- og gasforsyning har blandt andre to værker med brændstofceller.
Ved stationær drift har vægt og volumen af selve udstyret ikke den store betydning, men begge dele har været vanskeligheder, som skulle overvindes i forbindelse med biler. For 20 år siden havde en brændstofceller samme størrelse som en akkumulator i de virksomheder, der kom for sent i gang med forskningen. I HydroGen1 fylder de 200 celler det samme som en almindelig forbrændingsmotor.
Opel med HydroGen1-bilen og GM har sågar overbevist branchen, at bilen er på vej. I årene 1997 til 2000 kom de frem med biler drevet udelukkende på brændselsceller. Samme firmaer har siden 1998, i GAPC - center for alternativ drivkraft, arbejdet på sagen. I dag er 250 teknikere i Tyskland og USA fuldt beskæftiget med denne udvikling. Folk i branchen mener vi kan se frem til en brint-bil på gaden i 2020.
Men hvor bliver bilen af? – Hvorfor skal denne århundreder lange teknologiske udvikling tage så urimeligt lang tid? Er der interesser i at forhale denne udvikling? Er brint et så besværligt medie?
Kom nu med den brint-bil!