23.06-2007 | 16:13
af
Sten Kaster
Meget interessant og jeg er meget enig!
Ganske skræmende egentligt, specielt fordi man ved (eller i hvert fald kan forstille sig) og LANGT de færreste mennesker med (for) mange penge, ville være enige i dette. Kapitalisme, penge og magt er 3 ting der kan have uhyggelig effekt på folk. |
|
|
|
|
|
|
23.06-2007 | 16:16
af
Lars Nielsen
Indtil videre vhaqr de planøkonomiske ( kommu-nistiske) samfund været endog endnu sygere, samt baseret på regulært angiveri, hemmeligt politi, arbejdslejre, hungersnød og død.
Der hvor han har ret er at det vieker som om for mange, alt for mange er sig selv nærmest - og fanden kan tage resten.
Man kan næsten sige at mange og alt for mange i "et ultra liberalt" samfund måske er socialt, medmenneskeligt underfrankerede og således mister eller bare ikke forstår den naturlige solidaritet. |
|
| |
|
|
23.06-2007 | 16:25
af
steffeng40
Det værste ved kapitalisme er, at den gør midlet - penge - til målet.
Jeg er ikke enig i, at luksus forstået som gode ting af høj kvalitet er dårlige. Er chokolade i den jameske forstand luksus?
Vort samfund med sin relativt mere udbredte lighed i den højere ende af indkomstspektret forbrug af eksklusive varer almen. Er det skidt? Er det ikke kun som signal om rigdom, at luksus kan betragtes som dårligt - som når folk køber tøj af egentlig ikke særlig ekstraordinær kvalitet, måske ligefrem temmelig grimt, som tidens jeans må siges at være, til en exorbitant pris?
Personligt glædede jeg mig over nyheden om schott-jakkens tilbgevende og buffaloskoens ditto i gårsdagens avis, for sådanne har jeg netop anskaffet, før jeg kendte trenden. Jeg er en forrygende trendspotter! Jeg er bare ikke specielt interesseret i at være det. |
|
|
|
|
|
|
23.06-2007 | 16:49
af
Thomas Bruun
@steffeng40
Du fremhæver jo netop den tankegang Oliver James påpeger er herskende. Du synes at produkterne giver dig noget du ikke umiddelbart kan vurdere som strengt nødvendige. Buffaloshoes - er det for at gøre dig højere - trend har det med at gå i ring, så er folk der har beholdt de gamle sko mere trendige?
@strangelove - hvorfor hele tiden denne relativering og sammenligning med andre systemer. Netop den danske kapitalisme har åbenbart noget brugbart - lad os holde fast i det! Lad os analysere hvad der er der går det så brugbart. Det er vel det der ligger i den skandinaviske samfundsmodel - det udbyggede statsapparat med den offentlige sektor kombineret med muligheden for privat fortagsomhed - og ikke mindst vores uddannelsessystem der animerer til kreativ tænkning og solidarisk samfundssind - stadigvæk og endnu. |
|
| |
|
|
23.06-2007 | 17:50
af
steffeng40
Jeg mener faktisk, Thomas, at han på visse punkter har ret (og siger noget andet end mig) - men jeg må indrømme, at jeg er mere imod konformisme end luksus. Lemminge-forbruget, synes jeg, er rædselsfuldt, især når det er koblet med såkaldte mærkevarer (jeg går stærkt op i et rent ud sagt lukullisk vellevned, men kunne ikke drømme om at bruge mine penge på et superkøkken eller en webergrill, mit gamle køkken er helt perfekt, selvom jeg skal manøvrere rundt med ting for at få plads). Jeg elsker EU-reglerne, der nu lader os allesammen købe pragtfulde fødevarer, som f.eks. bøffelkød fra Campanien, marcipan fra Sicilien osv.
Til gengæld forarges jeg med stor fornøjelse over de energislugende, forurenende kæmpebiler, folk bruger deres penge på, i mangel af fantasi. |
|
|
|
|
23.06-2007 | 18:54
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
23.06-2007 | 19:04
af
steffeng40
| Jo, jeg er bestemt uenig på visse punkter - min enighed vil gå på, at ikke pengetrang, men lyst skaber det sublime, hvorimod det mere funktionelle og upåfaldende ikke har anden attraktion end det, der kommer i lønningsposen. |
|
|
|
|
23.06-2007 | 19:23
af
steffeng40
| Øh, selvom schott-jakken er god nok, så viser det sig, at mine bison-lædersko er noget andet, end jeg troede. ;-) Ikke om jeg nogensinde vil tage sådan nogle grimme konvolutter på! ;-) |
|
|
|
|
24.06-2007 | 00:27
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
24.06-2007 | 01:14
af
steffeng40
Hvad banker skal være private for, kommer jeg aldrig til at forstå.
I det hele taget har jeg, grundet så mange diskussioner, der kommer igen, tænkt over, hvorfor det er så svært for mig at tage kapitalismen alvorligt - og det er selvfølgelig, fordi den fuldkommen tilfældige prissætning af varer og tjenesteydelser, især det sidste, er tåbelig. Den primitive tankegang bag privatkapitalismen, der får ligegyldige og overflødige ledere til at punge ud til alverdens mystiske kurser og strategier, men kvier sig ved at lade de samme penge gå til helt nødvendige almennyttige formål over skatten.
Hvad skal man med virksomheder, der helst ikke vil bidrage til samfundet? Udskifte dem med nogen, der vil, selvfølgelig. |
|
|
|
|
24.06-2007 | 09:56
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
24.06-2007 | 14:52
af
Thomas Bruun
Meget interessant diskussion her!
Når selv borgerlige partier rask væk lader staten opdrage/adfærdsregulere folks vaner f.eks. mht. bilisme, sundhed, uddannelse osv. er det vel netop det der gør DK til et sundt kapi-land, fordi vi tilader denne styring af ikke bare samfundsmæssige forhold, men også sætter guidelines på det personlige plan. Det er unikt og står selvfølgelig altid til diskussion, men jeg vil da nødig være foruden.
Ultra liberale ser det snarere som en hindring end et reelt samfundsmæssigt gode. De bør jo se sig lidt mere om i verden og måske læse andre bøger end ham hersens Henrik Fogh Rasmussen. |
|
| |
|
|
24.06-2007 | 16:32
af
steffeng40
Thomas, jeg er sikkert ret naiv på et punkt, men jeg kan slet ikke se, at samfundet behøver at blande sig i ting, vi dels udmærket ved, dels også må have lov til at bestemme selv. Selvfølgelig er der områder, hvor det kan være mildt sagt umuligt a forstå, hvorfor folk gør som de gør - et eksempel er bilkøb, hvor der for mig at se kun er tre parametre: god holdbarhed (få værkstedsbesøg!), god benzinøkonomi (langt på literen!) og så den mindste og billigste, man kan nøjes med. Jeg så en bittelille Porsche til bykørsel, og jeg foreslår ikke, at alle skal køre så dyr en bil, men at folk fornuftigvis valgte biler i den størrelse, så de kan komme omkring - hvis de altså overhovedet behøver at køre i bil. Jeg pendler flere timer om dagen med tog, og jeg kan slet ikke beskrive, hvor ubehageligt det ville være at skulle køre selv i stedet for. Jeg forstår ikke, at folk pålægger sig selv faste, unødvendige udgifter.
Mht. sundhed må jeg til gengæld henholde mig til, at jeg tvivler på, at man overhovedet ved tilstrækkeligt til at opfordre folk til nogetsomhelst. Faktisk bliver jeg mere og mere af den overbevisning, at det er meget forskelligt, hvad folk har det bedst med at spise og gøre.
Nej, lad os i stedet for at lade os binde, jvf. diskussionen i min blog om det totale paradigmeskift i velfærdsstaten i 1994, lade os løse! Vi betaler alle en bondegård til staten i skat, og vi får vidt forskellige ydelser for den. Kun én ting er fælles: vi låner allesammen staten de penge, vi skal leve for i vores alderdom.
Mht. uddannelse, så er det selvfølgelig godt; men vi er altså for optagede af formelle kompetencer på bekostning af personlige egenskaber. Det er meget mere fleksibelt i de fleste andre lande, og det kunne vi godt lære af. Ligeså med efteruddannelsen og ledelsescirkusset, der mest er gravskrift over den helt almindelige sunde fornuft, der burde kunne hjælpe os igennem det meste. |
|
|
|
|
|
|
24.06-2007 | 16:39
af
Thomas Bruun
@steffen
Taler ikke om love, men om at regulere på div. priser. F.eks barsles der med at forhøjen prisen på usund mad og vise versa. Vi kan jo netop ikke alle gå rundt og være eksperter på alle mulige områder vel. Total liberalisering ville stresse os ale i den enorme udbudsjungle og hvem snyder hvem - se blot på markedet for forsikringer - vor herre til hest. |
|
| |
|
|
|
|
24.06-2007 | 17:38
af
Sokrates
@ Ja, det er en spændende beskrivelse og sikkert meget rigtig. Jeg har aldrig prøvet at have så mange penge, at det er det jeg er blevet syg af - men jeg kan sagtens følge logikken.
Men den gode steffeng40 forvirrer mig lidt. I de fleste af hans indlæg er han socialliberal. jeg læser, at han synes staten rådgiver for meget, og tager fat i den ømme tå, med kost og sundhed, meeeen, jeg tror nu ikke, at man kan være så glad for den kollektive = socialistiske trafik, som han fortæller, og så samtidig mene, at den skal erstattes af ren privatbilisme = liberal transport.
Det er jo ikke heller kun transportmidlerne - det er jo også vejene. Det bør være samfundet og fælleskabet, der anlægger veje, tog- og færgeforbindelser, ellers bliver det de enkelte lodsejere. Er der strandkystens lodsejere, der bestemmer om baglandet kan komme til havet?
Velfærdspolitikken og fællesbetalingen og tænkningen er vigtig, tror jeg. Men det må altid drøftes - og grænserne rykker i takt med udviklingen. Meeen, de må nu godt rykke både frem og tilbage - alene af den grund, at eks. den kollektive trafik ikke er lige efterspurgt, hvis benzinprisen er 5 - 10 - 20 - 30 kr. pr. liter.
Det er for mig klart, at hvis vi tillader, at mennesker falder totalt igennem, får vi det utrygge samfund, som så mange danskere, er så bange for. Desværre er de, der virker mest skræmte også dem, der mest skubber udviklingen i den forkerte retning.
Jeg er ikke i tvivl - hvis jeg havde ansvaret for opvæksten af tre små børn i et samfund, hvor jeg ikke kunne tjene mine penge til ungerne - Jamen så ville jeg både stjæle og smugle. Min unger skulle naturligvis kunne leve. Kontanthjælp - og start hjælp må ikke forringes til en grænse, hvor den i stedet for at blive styret af offentlig hjælp bliver til selvtægt for den enkeltes overlevelse. Slet ikke i et af verdens rigeste lande. Vi har det paradoks, at mens mange lande prøver at efterligne os, og den samfundsmodel vi har opnået, begynder vi selv at bevæge os væk fra den, og efterligen det de gør i USA. Mærkeligt. Det er tosset. |
|
| |
|
|
24.06-2007 | 23:14
af
steffeng40
Fremragende indlæg, Thomas og Lumbricus.
Jeg er bare lidt træt af betoningen af pligt over ret, måske fordi min politiske opfattelse grundedes i de år, hvor det var lige modsat: velfærdsstaten som folks garant for rimelige vilkår. Såvidt jeg husker, var det første, der ikke kunne opfyldes, retten til en bolig. Ved hjælp af noget fikumdik blev bistandslovens bestemmelser om det offentliges pligt til at huse folk, underløbet. I situationen virkede det ikke helt urimeligt, for lige pludselig var der mange teenagere, der ikke kunne holde ud at bo hjemme. Det tangerede faktisk misbrug af reglerne.
Men det har vitterligt været sådan, at loven nærmest ikke var trådt i kraft, før de første forsøg på at begrænse dens retsvirkning kunne iagttages.
Faktisk var det jo en lov, der fremfor at give minimumsgarantier til folk hjalp dem til at opretholde deres livsstil, indtil de igen blev selvforsørgende efter en social begivenhed.
Der var jo også reelt i de år en regel om, at arbejdsløshedsdagpenge udgjorde 90% af lønnen. Så kom der et maksimum på, og lige pludselig er understøttelsen nu på ingen måde i noget som helst forhold til lønniveauet. Alt dette blot for at tage tråden op fra lumbricus s sidste replik.
Med hensyn til kollektiv trafik, er jeg absolut tilhænger, og jeg mener, at det er et stort problem, at det her i landet er et partipolitisk spørgsmål - langt de fleste andre steder handler det om at få alle transportmidler i drift, fordi de allesammen er nødvendige, hvis transportbehovet skal efterkommes. Således også her. Men i modsætning til privatbilismen har togdriften jo den fordel, at der altid bare kan kobles flere vogne på.
Men mit forbrug holder jeg altså fast i! Jeg glæder mig over at se, at franske fødevarer - som jeg nemt og bekvemt bestiller over nettet - kun koster 5% i moms, mens andre varer er oppe på 20% - og altså måske nu skal stige til 25%, hvis Sarkozy tør.
Jeg må indrømme, at jeg også er helt med på støtte til fremstillingen af højkvalitetsfødevarer, mens vi for min skyld godt kunne opgive det industrialiserede danske landbrug og lægge om til f.eks. energiafgrøder, højtspecialiseret frilandskvæg- og svinebrug osv. osv. |
|
|
|
|
|
|