Hvad skal vi med julemanden?

I de gode gamle dage kunne man true børnene med julemanden - den stygge fader frost, der straffede de uartige og uregérlige.

Man kunne i en kort, men vigtig periode i barnets liv få fromme og måske glade børn, der ventede og ventede og udskød deres behov i det uendelige til den store aften, hvor Julemanden kom med belønningen: gaver. Han blev  gradvis til den rare gamle rødklædte bedstefar med rensdyr, der aldrig skuffede men gav igen til de søde små.

Julemanden har ikke længere den funktion i børnenes liv mere -overhovedet. De ved jo godt, at det er de voksne der ræser rundt på indkøb med lister de små selv har sammenstykket i samtalekøkkenet. Gaverne er blot et prædestineret 'must' med en sjov tanke om en gammel gut i baghovedet....

Han er kun en vag afskygning af sig selv, et komercielt varemærke der som brand for et stigende forbrugerræs minder os om, at nu skal den have så nissehuen passer. Bedre gaver, større, dyrere og alle skal have i overflod - vi skal da ha'.

Tilbage står han der på hvert gadehjørne i plast, skum og pap med løbelys - og al symbolik og mening er hevet ud af den gamle fyr.