Hvis vi skal handle i overensstemmelse med forskernes advarsler og opfordringer, skal hver verdensborgers CO2-udledning bringes ned på maksimalt 2 ton om året. I Danmark er vi per person oppe på ca. 12 ton om året lige nu og her.
VK-regeringen forsøgte med både S og SF at sætte gang i reduktionen med bl.a. energiaftalen, der som alle ved endte med at blive, med DF mellemkomst, noget med tilskud til folk der ville bygge om hjemme i huset og ikke den først tiltænkte ide om energi-renoveringer i den samlede boligmasse. Trafikforliget blev ligeledes en brøler, hvor man fra første færd arbejdede med, at få trafikken fra veje til skinner - nu blot ambitiøse ord og varm luft, mener eksperter.
Hvad skal der til? Hvad kan vi almindelige borgere gøre og hvordan skal vi agere hen mod opnåelsen af denne betydelige reduktion fra 12 til 2 ton årlig CO2-udledning. Hvor langt er vi villige til at gå mht. omlægning af levestandard. Kan vi regne med, at teknologiske løsninger vil komme os til undsætning?