Nogle tror, det handlede om penge. Måske for noget narko. Ingen ved det bortset fra morderen og eventuelle vidner. Men en eller anden årsag må der være til, at 22-årige Thomas Krogh Petersens ansigt er smadret til uigenkendelighed og hans lig smidt i grøften ved siden af hans knallert.
»Tak for alle de gode stunder vi har haft sammen. Var glad for du så mig som en halvbror,« står der på papiret, der starter med Til Gogger fra Paw skrevet af en barnehånd.
Det ligger sammen med påskeliljer og fyldige buketter ikke langt fra nærmeste gård, hvor vejen drejer blødt et par gange, mens grønne marker ligger spændt ud på begge sider. Blomsterne i græsset er ved at visne, et lys er væltet om, så glasset er ødelagt, og skriften på afskedsbrevet er falmet og knap læselig.
Man skal gennem den lille by og ud på den anden side, hvor der er rød streg over Utterslev , for at komme til stedet, hvor Thomas Krog Petersen blev fundet. Det er allerede mange dage siden, men først i dag skal han begraves.
Et fredfyldt farvel
Flaget er på halv foran kirken i Utterslev. Citroên-rustvognen står klar med bagsmækken åben, og på parkeringspladserne rundt om kirken holder bilerne tæt.
Egentlig er det en smuk, omend kold og lidt blæsende, dag. Solen er fremme, fuglene kvidrer af forårsfornemmelser, og byen ligger næsten øde hen. Godt nok er en enkelt haveejer ude at ordne bede, en ældre dame går tur, og graverne passer deres arbejde ¿ og sørger for, at journalister og fotografer ikke kommer for tæt på.
Dagen inden har Lolland-Falsters Folketidende været forbi, men Thomas Krogh Petersens mor Anni har ønsket fuldstændig stilhed omkring begravelsen. Før klokken slår 11, ringer klokkerne, og unge mænd træder ud fra våbenhuset med dukkede nakker og en kiste med hvide liljer og røde roser som bårebuket på skuldrene.
»Det er trist, jeg vil ikke tale om det, for det kommer for tæt på,« siger graveren og roder med en mælkebøtte, han netop har skåret af med en lommekniv.
Han slår fast, at uanset om Thomas var en skidt eller god knægt, så fortjener hans familie et fredfyldt farvel.
Stilhed på Strandgården
Hvis man fra Ørnekulevej, hvor Thomas lig blev fundet, drejer til venstre i stedet for til højre mod kirken, ender vejen blindt ned til vandet. Lige inden, i et af de allersidste huse, har stilheden indfundet sig på en anden måde.
Her på Strandgården er der måske foregået en ganske forfærdelig forbrydelse. Politiet var i hvert fald ude at ransage stedet i flere timer og sikrede sig en masse tekniske spor. Og fire personer ¿ en far, en søn, en bekendt og en kvinde, der ikke er datteren og derfor nok sønnens kone ¿ sidder nu varetægtsfængslet for drab.
Kun få ved, hvad der egentlig foregik søndag den 6. april, hvor Thomas tog fra sin kæreste Line ud til huset.
»De er skidte folk«
Politiet vil ikke fortælle, om han virkeligt tog derud, men Line har fortalt politiet, at Thomas blev ringet op på sin mobiltelefon søndag aften og derefter kørte afsted på sin knallert med styrthjelm på. Den er aldrig fundet ligesom mobiltelefonen, og hans røde pung er dukket op adsklillige kilomter derfra på den anden side af byen.
I Utterslev ved man, at Thomas er begyndt at komme ude hos familien på Strandgården, der ikke er kendt for noget godt. Nogle fortæller, at de stjæler knallerter. Ingen omgås dem rigtigt, virker det til, og historierne varierer i, hvor alvorligt det står til. Spørger man folk, hvad de går rundt og laver, er svaret en hovedrysten eller afvæbnende håndbevægelse.
»De er nogle skidte folk,« lyder det fra en.
Derude på Strandgården mødes man til computerspil, men søndag 6. april klokken 22 var Thomas ikke dukket op. Måske derfor ringede familien til Thomas; men det er endnu ikke opklaret, hvor opkaldet kom fra.
I dag er persiennerne trukket for vinduerne. Huset virker slidt, og uden for holder en sølvfarvet bil. Om moren i familien, der blev løsladt efter grundlovsforhøret, er vendt hjem, er ikke til at sige.
Udstødt af vennerne
Thomas Krogh Petersen boede slet ikke i Utterslev men derimod hos sin mor i Horslunde, der er en lidt større naboby. Her er der både to banker, en Spar, en Brugs og grillbaren Coco Grill, hvor Thomas ligesom de andre unge i byen kom forbi for at få noget junkfood. Han var stille og høflig, ligesom når han handlede i bageren, men der gik da rygter om ham.
Inden sin tragiske død arbejdede han og var også på vej på ret køl, men fra at være en knægt, der spillede fodbold på det lokale hold, begyndte han at ryge for meget hash og drikke lidt for mange øl. Og ligesom mange af de andre, stjal han engang imellem og rodede sig af og til ud i noget snavs.
»I skal ikke regne med, at nogen vil fortælle om Thomas, for de fleste har selv noget i klemme. Og her på Lolland løber rygterne hurtigt,« fortæller en af borgerne i Horslunde.
Vennerne tog langsomt afstand fra ham, og måske derfor begyndte han at komme på Strandgården, mener nogle.
»Der er heller ingen unge tilbage mellem 18 og 25 år. De tager til byen og vender først hjem, når de har fået kone og barn.«
Til begravelsen var der dog fyldt med venner, der mødtes grædende på perlegruspladsen efter ceremonien, trøstede hinanden og familien og én efter én forsvandt i svinget, forbi bindingsværkhusene og tilbage, hvor de kom fra. Igen er her stille.
Ansigtet smadret
En stilhed, der drypvis bliver afbrudt af udefrakommende, og som for nogle måske ikke vil blive genoprettet indvendigt. Måske sidder billedet af Thomas fast i drømmene hos flere end hans nærmeste. Det må have i hvert fald været et slemt syn, der mødte den hundelufter, som om aftenen til den 7. april fandt Thomas liggende i vejgrøften.
Ifølge politiet blev han dræbt med stump vold, og en nabo til Thomas fortæller, han ansigtet var helt smadret. Næsen var endda væk. Moren kunne ikke klare at identificere sin søn, så det måtte morboren, kaldet skorstensfejeren, klare. Ved siden af liget stod knallerten pænt oprejst.
Måske har en hel familie været sammen om plottet, der på en kynisk måde har forsøgt at få et drab til at ligne en ulykke. Indtil videre er ingen dømt, og derfor fylder selve hændelsen mere i Horslunde og Utterslev.
»Det er ikke rart at tænke på, at der går mordere løs. Det bliver rart, når vi ved, hvad der er sket,« siger bagerjomfruen.
Man oplevede noget lignende for omkring 10 år siden, hvor en far og søn blev dræbt på et værtshus i Nakskov, men allermest tænker man på mor Anni.
»Hun har brug for fred,« er folk enige om.