Flemming Roses nye bogudgivelse om Muhammedkrisen bliver, inden folk har læst den, kritiseret for at være ufølsom, egocentreret og barnlig.

I en mærkelig higen efter politisk korrekthed er det for nogen indimellem vigtigere at fremstå som dannede og altfavnende verdensborgere, end at forsvare grundlæggende frihedsrettigheder for både højre- og venstreorienterede.

Om Rose har skrevet en dårlig bog eller ej, kan alle bogens fremtidige læsere naturligvis have en holdning til. Problemet er, at den ikke bliver bedømt på om den er god eller dårlig – derimod bliver den kritiseret for at støde og såre mennesker, der ikke kan holde tanken ud om, at der findes en bog om Muhammedkrisen, hvori Muhammed er afbilledet.

Hvis nogen bliver så stødte af at se en primitiv tegning i Roses bog, at de fx atter angriber danske ambassader eller på anden måde tyer til vold, så er det dem, der er overfølsomme og galt afmarcheret - ikke Rose